IBIS beskylder Mærsk for dobbeltspil om anti-korruption

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Bistands- og solidaritetsorganisationen IBIS retter både en appel til og kritik af A.P. Møller – Mærsk, når det gælder øget åbenhed om store koncerners skattebetalinger i (ofte fattige) lande, hvor de udvinder olie eller naturgas.

Det skriver Berlingske onsdag.

Organisationens generalsekretær, Vagn Berthelsen, siger til bladet, at “vi har svært ved at forstå, at Mærsk på den ene side siger, de modarbejder alle former for korruption, men på den anden afgiver høringssvar, som reelt modarbejder, at vi kan gennemskue pengestrømmene i relation til olieudvindingen i eksempelvis Angola”.

Han henviser til Mærsks høringssvar til både EUs forslag på området og et kritisk brev fra Mærsk som svar på et udspil om øget rapportering i udvindingsindustrien fra IASB, der fastsætter de internationale standarder for regnskaber.

Angola er netop et af de lande, hvor øget åbenhed om udvindingsindu-striens milliard-store betalinger (til myndighederne) ifølge IBIS ville modvirke, at en lille korrupt elite beriger sig på bekostning af befolkningen som helhed.

Her har Mærsk siden 2005 investeret hundredvis af millioner i olieefterforskning.

Som svar på kritikken skriver Mærsk bl.a.:

“(Vor) anti-korruptionspolitik gælder for vore globale forretninger, også i lande, som har fået en dårlig placering på internationale korruptions-indekser. Vi udfører grundig due diligence (systematiske analyser) inden vi indgår aftaler med væsentlige forretningspartnere og vi forsøger at sikre, at aftaler indeholder Gruppens (Mærsk) standard-antikorruptionsklausuler eller klausuler med et lignende indhold”.

78 ud af Mærsks 345 datterselskaber ligger i skatte- og informationsly, konkluderede en opgørelse, som IBIS publicerede i september i fjor.

Opgørelsen viste bl.a., at ni af datterselskaberne er placeret på Bermuda, mens 13 selskaber ligger i Holland, som ikke oplyser ejeroplysninger.

Der behøver dog ikke være noget ulovligt i, at selskaber laver skatteplanlægning, som involverer skattelysselskaber.

“Vores bekymring er, at de her store olie- og mineselskaber, som er blandt verdens største selskaber og har nogle meget store overskud baseret på indtjeningen i fattige lande, forsøger at minimere deres skattebetalinger gennem virksomhedsstrukturer,” sagde politisk chef i IBIS, Lars Koch, dengang til dagbladet Børsen.