Af Vagn Berthelsen,
generalsekretær for u-landsorganisationen IBIS
Der er nybrud i dansk bistandspolitik efter at Ny Alliance blev dannet.
Partiet har meldt klart ud, at man ønsker 1 procent (af BNI, red) i REN u-landsbistand, at fokus skal være på Afrika, at der skal satses mere på svage stater og at klima og miljø skal tænkes ind.
“Ren bistand” dækker over, at bistandsmidlerne for øjeblikket også finansierer bekæmpelse af terror, udgifter til asylansøgere og eftergivelse af gæld.
Meningsmålingerne kan ændre sig, men noget tyder på, at Ny Alliance sammen med Det Radikale Venstre kan få afgørende indflydelse på regeringsdannelsen efter næste valg.
Begge partier har u-landsbistand som et prioriteret emne, og når også Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten satser på 1 procent-målet, tegner det lyst for dansk bistand. Også de Konservative ønsker mere bistand.
Forhåbentlig bliver det en realitet; det har vi i IBIS argumenteret vedholdende for, for vi har råd til det, og verdens fattige har brug for en ekstra indsats. Et par tanker om hvad det vil betyde:
Det forpligter!
Det forpligter IBIS og andre bistandsaktører til at bruge pengene så effektivt som muligt, så flest muligt får gavn af dem.
Der foregår i disse år en meget vigtig debat om, hvordan donorerne kan samarbejde bedre, så man undgår for megen overlap og undgår at overbebyrde svage administrationer i u-landene med et uendeligt antal delegationer og ekspertbesøg af tvivlsom nytte for u-landet. I Mozambique lander der i snit én donordelegation om dagen (og det er lavt sat).
Det er først og fremmest de store donorer med de rigtig mange penge, som må og skal gøre det bedre. Men i en mindre skala gælder det også NGOerne. Vi kan også blive bedre til at samarbejde og koordinere. I IBIS gør vi det primært i den europæisk “Alliance 2015”.
Folkelig forankring
Det forpligter også IBIS og andre til at fastholde et bredt folkeligt engagement. Både i form af penge til arbejdet og i form af deltagelse på alle mulige andre måder, nemlig
– at følge med og læse om udvikling,
– at deltage i arrangementer,
– at modtage besøg,
– at kommunikere med folk fra u-landene osv.
Penge til IBIS-arbejdet vil fortsat være helt afgørende fordi det giver os mulighed for selvstændigt at prioritere og udvikle de områder, vi synes er de vigtigste.
Prioriter de svage stater
Jeg er meget enig i at prioritere de svage stater i især Afrika, som Ny Alliance foreslår og som andre af de politiske partier også diskuterer som en mulighed.
Et eksempel: Da IBIS indledte sit arbejde i Sierra Leone for et par år siden oplevede vi, hvordan donorerne var på vej ud af landet. Meget få donorer prioriterede at blive og “vinde freden”, og investere i uddannelse, sundhed, jobs.
Nok var der fred, men det vestafrikanske land lå i ruiner efter mange års borgerkrig, og vilkårene var svære. Sierra Leone var som en “donor orphan” (forældreløs/stedbarn) meget langt fra “donor darlingen” Mozambiques daglige donorbesøg.
Der er brug for en klarere global arbejdsdeling mellem donorerne, så både de fattige i Sierra Leone og Mozambique bliver hjulpet.
1 procent i dansk u-landsbistand vil give luft til at nyorientere og samtidig prioritere de svage stater i Afrika, anfører IBIS-generalsekretæren.
Ledende artikel i seneste nummer af bladet IBIS-fokus, 31. august 2007
Læs mere på www.ibis.dk
