IBIS indsats i Haiti

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Trods alt bliver der gjort noget i Haiti efter det alt ødelæggende jordskælv i 2009. IBIS mener at gøre en forskel.

Det er snart et år siden, at et jordskælv rystede huse til ruiner og liv i stykker i Haiti. En kvart million liv blev på få minutter tilintetgjort, og da støvet langsomt lagde sig, kunne de overlevende konstatere, at deres verden var kollapset.

Siden har nødhjælpsorganisationer arbejdet i døgndrift i Haiti. Først for at lede efter overlevende, pleje de sårede og begrave de døde. Siden for at skaffe vand, mad og husly og på længere sigt skolegang og hverdag til millioner af mennesker.

Legen haster
Danmarksindsamlingen og IBIS’ egen indsamling gav i alt 3,5 millioner kroner til hjælpearbejdet i Haiti. 1 million blev brugt på selve nødhjælpsindsatsen – på at etablere teltlejre til de hjemløse og på umiddelbar oprydning, dvs. nedrivning af ustabile huse og fjernelse af murbrokker. Resten af pengene er målrettet det uddannelsesprogram, som skal hjælpe de ramte børn tilbage i skole.

”Børn og unge i katastrofeområder skal helst hurtigt i gang med at modtage undervisning. Det gør, at de nogle timer hver dag ikke oplever nød og ødelæggelse, men bare leger, tegner, læser og synger. Og så beskytter det dem.

I skolen kan man advare mod at drikke beskidt vand, bevæge sig i ustabile ruiner, være alene med fremmede og man kan helt praktisk passe på dem, så forældrene kan koncentrere sig om at lede efter familiemedlemmer, mad og rent vand, og så forældrene selv kan afreagere, uden at børnene ser det. Desuden giver undervisning håb og tro på en fremtid,” forklarer Sanne Müller, der er uddannelsesrådgiver i IBIIS