IBIS inviterer til at skrive om ulighed

Laurits Holdt

Lad os tale om ulighed, lyder det fra IBIS, der sammen med Oxfam, vil have bloggere og brugere af sociale medier til at skrive om ulighed 16. oktober. Planen er at skabe en global strøm af forskellige slags indlæg om ulighed.

Invitationen lyder således:

Deltag i Blog Action Day 2014

Vi er gået sammen med den internationale NGO Oxfam og Blog Action Day om at starte en global diskussion om ulighed, og vi har brug for, at du er en del af det. 16. oktober bruger folk fra hele verden deres stemme til at få ulighed til at gå viralt. Deltag i Blog Action Day.

Registrer dig allerede nu.

Hvorfor ulighed?

Tidligere i år afslørede Oxfam, at 85 mennesker ejer ligeså meget som halvdelen af jordens befolkning til sammen. Det voksende gab mellem de rige og resten afholder millioner af mennesker fra at løfte dem selv ud af fattigdom. Men ekstrem ulighed er ikke uundgåeligt.

Uligheden er resultatet af mange års bevidst politik og regler, der er manipuleret til fordel for de få. Vi ved, at reglerne kan ændres, så de gavner alle. Og vi ved at sammen kan vi tackle ulighed.

Hvad er Blog Action Day?

Blog Action Day er en gratis begivenhed for bloggere, brugere på sociale medier, video bloggers, podcasters, designere, folk der laver infografikker og webproducere fra hele verden. Blog Action Day er den ene dag om året, hvor tusinder af mennesker fra hele kloden går sammen for at diskutere et vigtigt globalt emne og hjælper med at skabe opmærksomhed om sociale sager.

Meld dig til Blog Action Day 2014 nu:

  1. Registrer din blog til Blog Action Day.
  2. Skriv en blog om ulighed. Hvad du skriver om, er op til dig! Du kan forklare, hvad ulighed betyder for dig, din erfaring med ulighed, og hvorfor du synes, at verden har brug for at gøre noget ved gabet mellem rige og fattige.
  3. 16. oktober poster du din blog og bliver en del af den globale ulighedsdiskussion. Så let er det.

Blogger du ikke selv? Ingen problem. Du kan deltage på mange andre måder: Lav en video, tag nogle billeder eller skriv en Facebook- eller Twitter-post. Alt du skal gøre er at registrere den konto du skriver fra på Blog Action Day og poste det på dagen.

Konkurrence

Skriver du verdens bedste blog om ulighed, bliver din tekst oversat til engelsk, fransk og spansk og præsenteret som gæsteblog på Oxfam International’s website. Tilmelder du dig Blog Action Day deltager du automatisk i konkurrencen. Så kom i gang med at blogge.

Registationen sker på denne side: http://ibis.dk/articles/lad-os-tale-om-ulighed/