IBIS ser i krystalkuglen: Skal, skal ikke gå sammen med OXFAM?

Forfatter billede

“Lige nu er der langt flere spørgsmål end svar omkring et eventuelt medlemsskab af OXFAM International, og jeg er selv i tvivl om hvorvidt, det er den rette vej for IBIS. Jeg er dog ikke i tvivl om, at OXFAM er en enormt interessant organisation med sammenfaldende værdier og vision som IBIS”.

Sådan skriver forkvinde for IBIS siden 2008, Mette Müller, i et indlæg på organisationens netsted.

Mette Müller

“Derfor skal muligheden undersøges,” konkluderer hun – men heller ikke mere – om sonderingerne.

Og dermed om, hvordan venstrefløjens flagskib i det danske u-landskab er på frierfødder overfor NGO-kæmpen med udspring i England. En institution med aner tilbage til 1942, som har fået tilnavnet “alle NGOers Moder” og nu har 17 afdelinger i ligeså mange lande.

IBIS overvejer at blive en del af OXFAM-familien for at kunne stå stærkere i en udviklingsverden under kraftig forandring.

Og sker det, bliver man første nordiske NGO i partnerskab med OXFAM.

Aktuelt for flere end IBIS herhjemme

Disse forandringer og den betydning, de kan få for internationale NGOer, er relevante for andre organisationer herhjemme med u-landsvirke.

Derfor holder IBIS snart et offentligt møde herom – se
http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/ngoer-i-fremtidens-bistand-bla-om-ibis-og-oxfam

Store NGOer under pres

De store NGOer er under pres i disse år. I mange giverlande er bistanden stagnerende eller direkte faldende og de statslige bistandsorganisationer ser gerne flere penge kanaliseret direkte til NGOer i Syd, dvs udenom de store af slagsen i Nord.

Den private sektor spiller også en stadig større rolle i indsatsen overfor u-landene, fattigdomsorienteringen er trængt og nye opgaver vælter ind.

Så det kan være en fordel at koble sig sammen i et større fællesskab. Så at sige gungre sammen med de store tunge drenge.

Akkurat som talrige danske aflæggere af internationale NGOer allerede gør det. F.eks. Røde Kors, CARE, Caritas, Red Barnet og mange flere, der alle er med i en større international moderorganisation.

Dem, der så ikke er det og altid har stået på egne “danske” ben, indgår alliancer, som da Mellemfolkeligt Samvirke lod sig optage i det langt større ActionAid International.

Et andet eksempel er Folkekirkens Nødhjælps samarbejde med en kirkelig alliance af hjælpeorganisationer.

Og faktisk har IBIS i snart 15 år været med i et alliancesamarbejde med en stribe europæiske organisationer i “Alliance2015”.

Nej tak til sammenlægninger herhjemme

Til gengæld er enhver tale om at sammenlægge to eller flere organisationer i det hjemlige u-landsmiljø nærmest forstummet.

Det var ellers oppe at vende for år tilbage, men blev kun til en enlig svale med sammenlægningen i 2000 af Det Danske Missionsselskab og Dansk Santalmission til Danmission.

Et godt eksempel var Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og netop IBIS, som dengang hed WUS. De blev opfattet som størrelser med ganske mange sammenfaldende arbejdsfelter og der var fortalere begge steder for en sammenlægning. Men det blev aldrig til noget, modstanden var markant.

Et andet er den tilsyneladende umulighed i at sammenlægge Kirkens Korshær med Folkekirkens Nødhjælp med formentlig målbare sekretariatsbesparelser for førstnævnte til følge.

Senere hen (efter 2007), da NGOerne selv skulle stille med betydeligt flere penge til deres projekter og programmer (den såkaldte egenfinansiering), ønskede tre organisationer – MS, IBIS og Red Barnet – at gå sammen om at samle ind på landsplan.

Det varede dog kke længe, før de gik hver til sit og i dag har de (igen) egne selvstændige indsamlinger uden et fælles tema.

Til U-landsnyt.dk sagde relativt nyansatte fundraisingfolk dengang i de tre organisationer, at det var dårligt for “brandet” at gå sammen. De citerede havde alt overvejende baggrund i marketing og reklamebranchen.

Talrige som stjerner – nu 285 alene i CISU

Det er tværtom gået den stik modsatte vej: Antallet af NGOer med u-landsvirke er eksploderet, så de danske organisationer, foreninger, grupper m.v. på feltet nærmest er blevet talrige som stjerner.

Den seneste oversigt over medlemmer i de små og mindre NGOers samarbejdsplatform, CISU, illustrerer det. Tallet er hoppet op på foreløbig 285 – to hundrede fem og firs. Man skal ikke mange år tilbage, før folk i dét, der dengang hed Projektrådgivningen, var pavestolte af at runde de 200.,

Så samvirkets fulde nuværende navn “Civilsamfund i Udvikling” har i bogstaveligste forstand antaget en dobbeltsidet betydning – og nok en anden end den vist tiltænkte.

Intet under, at der er opstået et nyt udtryk – “køkkenbords-NGOer – som dækker over en lille engageret kreds samlet om en klart afgrænset enkeltsag eller geografisk område, der f.eks. kan være at hjælpe en landsby eller to i Tanzania med det ene eller andet.

Et andet tilnavn er såmænd “ildsjælenes bålkredse”. I begge tilfælde spiller enkeltpersoner, personlige kontakter og offervilje som oftest en fremtrædende rolle og “bålkredsene” bliver tilsyneladende flere og flere.

“Går ufatteligt godt” – og dog

Uanset hvad, er dagsordenen i IBIS af international art, og det er på den baggrund, Mette Müller skriver i indlægget (27. februar):

På generalforsamlingen i september 2013 kunne jeg fortælle om, hvordan det på alle parametre går ufatteligt godt for IBIS. Vores økonomi er solid, den langsigtede udviklingsindsats får flotte reviews, og vore kampagner skaber debat og sætter dagsorden.

Så hvorfor ændre noget nu, ville være et naturligt spørgsmål.

For det første mener jeg, at tidspunktet for at overveje fremtiden for IBIS, og et medlemskab af OXFAM International, er det helt rigtige lige nu. Vi står stærkt på et solidt fundament og har derfor et godt udgangspunkt for forhandling.

For det andet mener jeg, at vi som styrelse, og som organisation, ville svigte vores fornemmeste opgave, hvis vi ikke tog debatten i det hele taget.

IBIS’ vision siger meget klart, hvad organisationen vil opnå: ‘en verden, hvor alle har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer’.

Den store vision og de danske medlemmer

Men hvordan arbejder vi som dansk, medlemsbaseret udviklingsorganisation bedst hen i mod den vision?

Og hvordan kan vi fortsætte med at skabe resultater i en foranderlig verden, der konstant ændrer formålet med bistanden og stiller nye krav til omskiftelighed og fundraising, samtidig med at vi holder fast i vore kerneværdier?

Siden IBIS blev etableret i Danmark som WUS i 1966, er der sket ufattelig meget med organisationen, alt andet ville også være mærkeligt.

Bare de 12 år jeg har været medlem, er IBIS’ klare fokus på uddannelse blevet rodfæstet, vi taler mindre om handelsbarrierer og mere om skattely, vores funding er langt mere diversificeret, og vi er nu aktive i fire lande i Vestafrika.

Ændringer der er sket og sker i sammenhæng med den verden, vi agerer i.

På nuværende tidspunkt er der langt flere spørgsmål end svar, når det gælder et eventuelt medlemsskab af Oxfam International, og jeg er selv i tvivl om hvorvidt, det er den rette vej for IBIS.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at OXFAM er en enormt interessant organisation med sammenfaldende værdier og vision som IBIS, og derfor skal muligheden undersøges – se OXFAMs strategiske plan for 2013-2019 på http://www.oxfam.org/en/about/accountability/oxfam-strategic-plan-2013-2019

Bestilte analyse hos Knud Vilby

I styrelsen har vi lagt en udførlig plan for netop en sådan undersøgelse. Vi har fået en garvet u-landsmand, Knud Vilby, til at analysere tendenser på udviklingsområdet – se rapporten “Navigating in troubled waters” via http://ibis.dk/om-ibis/skal-ibis-vaere-medlem-af-oxfam

Sekretariatet er i gang med at undersøge, hvordan OXFAM arbejder og hvad der kan tale for og imod et medlemskab, og frem til sommerferien er der planlagt flere medlemsmøder.

Her på siden (IBIS netsted, red.) håber jeg, at medlemmer og andre vil følge med i og deltage i debatten, blive klogere og udfordret.

Så vi sammen kritisk og grundigt kan undersøge, hvad et medlemskab af OXFAM International rummer af muligheder og begrænsninger for IBIS hen mod den endelige beslutning.

Den skal træffes på IBIS generalforsamling lørdag d. 6. september 2014.
(slut)

Hendes indlæg har affødt talrige reaktioner fra medlemmerne, som kan ses via http://ibis.dk/om-ibis/skal-ibis-vaere-medlem-af-oxfam

Mere om Mette Müller på http://ibis.dk/employees/mette-muller

Mere om sagen og om hvad OXFAM er for en størrelse på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/15-11-13/ibis-skal-diskutere-medlemskab-af-oxfam