Investeringsfonde som IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande – er helt afgørende for at sikre finansiering af udvikling og nå de 17 Verdensmål, som verdens ledere har opstillet som pejlemære frem mod 2030.
IFU og andre statslige investeringsfonde og Verdensbankens private sektor arm IFC er i stærk vækst i disse år.
Målsætningen er, at de skal trække pensionskasser og private virksomheder med ind i investeringer, der kan skabe udvikling, arbejdspladser – og måske skattebetalinger i udviklingslandene.
Fondene har en klar målsætning om at bekæmpe fattigdom gennem at skabe udvikling og vækst. Og de danske pensionskasser følger efter med ønske om at bidrage til udvikling og vækst, mens de samtidig kan få et fornuftigt afkast for pensionsmidlerne.
Er IFU med til at dræne udviklingslandene for skatteindtægter?
Men hvad når investeringerne bliver kanaliseret gennem holdingselskaber og kapitalfonde i skattely?
Kan vi være sikre på, at danske skattepenge til udviklingsbistand ikke bliver investeret i selskaber med en aggressiv skatteplanlægning og ender i skattely?
Er IFU med til at opretholde et system med et netværk af skattely, som vi ved dræner udviklingslandene for hundreder af milliarder i tabte skatteindtægter hvert år?
Oxfam IBIS har dokumenteret, at IFU og andre udviklingsfonde ikke gør nok for at forhindre, at skattepenge kanaliseret gennem disse fonde ikke bliver en del af skatteundvigelses praksis.
Endnu mindre bliver gjort for at sikre, at de selskaber, de investerer i har de højeste standarder for ansvarlig skat og gennemsigtige selskabsstrukturer.
Det fremgår af en Oxfam IBIS rapport fra november 2016. Og udfordringen bliver understreget af det seneste skattely-læk ParadisePapers, hvor det kommer frem, at IFU investerer gennem et holdingselskab på Cayman Islands og Danwatch beskriver, at i mindst 25 tilfælde investerer IFU i udviklingsprojekter gennem skattely.
Ingen krav om gennemsigtighed
IFU og andre investeringsfonde og de pensionskasser, som de investerer sammen med, stiller ikke krav om øget gennemsigtighed, når de investerer direkte ind i et holdingselskab i skattely eller i selskaber, hvor der er en skattely-struktur, der giver mulighed for at selskabet kan flytte sit overskud væk fra beskatning i de fattige lande, man søger at hjælpe.
Det må være det første krav til IFU og pensionskasserne: Der skal være fuld gennemsigtighed land for land i de selskaber man invester i, så det kan dokumenteres, at udviklingsmidler ikke ender i skattely, men bidrager til skattebetaling i fattige lande til at betale for uddannelse, sundhed og udvikling.
Det andet spørgsmål er, om IFU og andre ansvarlige investorer helt kan vælge skattely fra?
Når IFU bruger skattely er de med til at holde liv i skattely, som den danske regering ellers gerne vil bekæmpe bla fordi de dræner udviklingslande for indtægter.
IFU og andre argumenterer, med en hvis rigtighed, at det er uomgængeligt at bruge skattely som Cayman Islands eller Mauritius, ikke mindst når investeringerne skal rettes mod fattige lande med svage regler om finansielle forhold.
Det er simpelthen for risikofyldt at lægge investeringen direkte i f.eks. Mozambique.
Hvis det ikke er muligt at lægge investeringerne direkte i de lande, man søger at hjælpe, så må det være en klart formuleret langsigtet målsætning for IFU at bidrage til at gøre det muligt at investere direkte i Mozambique og andre svage lande.
IFU skal være en del af løsningen på problemerne, ikke en del af problemet.
Alternativt må investeringer kanaliseres gennem Danmark eller andre troværdige lande.
IFU må som statslig udviklingsaktør være med til at fremme den danske Udviklingsstrategis mål om at hjælpe udviklingslandene til at opkræve flere skatter, og ikke være med til at legitimere et system af skattely, som vi ved koster udviklingslandene omkring 700 mia kroner årligt i tabte skatteindtægter.
Vil undgå dobbeltbeskatning
IFU og andre investorer siger med rette, at det er vigtigt at investere gennem steder, hvor man er sikker på at undgå dobbeltbeskatning, og derfor vælger man lande som Cayman Islands eller Mauritius, der tilbyder 0-skat for udenlandske selskaber.
Der er ingen tvivl om, at IFU og danske pensionskasser nok skal betale skat af deres overskud fra disse selskaber, når de trækker overskuddet hjem til Danmark.
Men mange af de partnere, som også vil investere ind i denne type kapitalfonde eller holdingselskaber i skattely er desværre knapt så ansvarlige.
Vi ved, at formuer bliver holdt ubeskattet i skattely og aldrig bliver beskattet. Det er f.eks. derfra de dyre lejligheder i New York og London bliver købt, eller de privatjets og lystyachts, der også er kommet frem i ParadisePapers, bliver betalt fra.
Det er helt uacceptabelt, hvis IFU og danske pensionsselskaber uforvarende går i seng med denne type fonde og partnere. Og det strider mod FN’s retningslinjer for selskaber og menneskerettigheder, hvor investorerne er ansvarlige også for også de partnere, som de arbejder sammen med i f.eks. en kapitalfond i et skattely.
I Oxfam IBIS’ ovennævnte analyse af statslige investeringsfonde opstiller vi en række anbefalinger til hvad en skattepolitik for investeringsfonde skal indeholde, nedenfor nogle af de vigtigste:
- Investeringsfonde skal have en skarp politik omkring skat, der gør det klart at man arbejder for at undgå at investere gennem skattely og i selskaber og fonde eksponeret for skattely
- Når investeringsfonde investerer i selskaber eller fonde med skattely i deres selskabsstruktur, så skal der være skærpet opmærksomhed, herunder en analyse, der dokumenterer at skattely-strukturen ikke negativt påvirker udviklingseffekten af investeringen
- IFU og andre investeringsfonde bør sikre følgende forhold for selskaber og fonde, de investerer i:
- Klienter skal have en offentlig skattepolitik, der anerkender vigtigheden af at betale skat og afstår fra aggressiv skatteplanlægning
- Land-for-land rapportering i alle lande, de er til stede, med oplysninger om omsætning, værdier, antal ansatte, overskud, skatterabatter og skattebetalinger, så det kan sikres, at overskud i koncernen ikke flyttes i skattely
- Selskabsstrukturen skal forklares, særligt hvad angår selskaber i skattely, og det skal være klart, hvem der er de egentlige ejere af selskaber i koncernen
- Investorerne bør som et første skridt opgøre og offentliggøre deres investeringer ud fra hvor stor en del, der går til små- og mellemstore selskaber ift multinationale selskaber; skattebetalinger i landene fra deres investeringer; selskabsstruktur for deres klienter og hvilke lande de er indregistreret i.
Det er en udfordring for IFU, danske pensionskasser og andre investorer at sikre, at de bidrage aktivt til at udviklingslandene bedre selv kan opkræve skatter til at finansiere deres udvikling.
Ansvarlig skattepraksis er et nyt område, hvor der ikke på samme måde som for børnearbejde og miljø er udviklet klare standarder, som investorerne kan læne sig op af.
Derfor er det særligt vigtigt, at en statslig investeringsfond som IFU, der har en klar målsætning om at bidrage til at skabe udvikling i verdens fattigste lande, går foran i denne arbejdet med at hjælpe udviklingslandene med bedre at kunne opkræve skatter.
Vi ser frem til en konstruktiv dialog med IFU og de danske pensionskasser om, hvordan disse målsætninger kan omsættes til praksis.
Lars Koch er vice-generalsekretær i Oxfam IBIS