I 2008 investerede Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) lidt over 175 mio. kr. i 17 selskaber i Afrika.
Det er det højeste investeringsniveau, IFU nogensinde har gennemført på et enkelt år i Afrika – både målt i kroner og i antal investeringer, skriver fonden i sin årsberetning for sidste år, der netop er kommet ud.
– Vi har i de senere år øget vores fokus på Afrika, og det er meget tilfredsstillende, at vi i 2008 nåede et niveau, hvor investeringer i Afrika udgør omkring 40 procent af vores samlede investeringer, siger administrerende direktør Finn Jønck.
– Vore erfaringer viser, at der er fornuftige muligheder for, at danske virksomheder kan foretage lønsomme investeringer i Afrika. De muligheder vil vi fortsat fokusere på i 2009, og det sker bl.a. ved åbningen af et nyt regionalkontor i Ghana, siger Finn Jønck.
Investeringer fortsatte på et højt niveau i 2008
I 2008 investerede IFU samlet 451 mio. kr. i 57 selskaber i udviklingslandene. Godt 320 mio. kr. blev investeret i 36 nye selskaber, mens investeringer i selskaber, hvor IFU allerede var engageret, beløb sig til knap 130 mio. kr. IFUs finansielle resultat for 2008 blev et overskud på 106 mio. kr.
– Set i lyset af den finansielle og økonomiske krise har IFU indtil videre klaret sig fornuftigt. Vores investeringer i 2008 var på niveau med 2007, og vores finansielle resultat viser fortsat et overskud, der dog er noget mindre end i 2007, siger Finn Jønck.
– Krisen rammer også udviklingslandene, og selv om de økonomiske prognoser viser, at der fortsat er udsigt til vækst i de fleste udviklingslande, så er det alligevel vores forventning, at vi har et vanskeligt år forude, hvor der vil være et negativt pres på vores finansielle resultat.
IFU gennemfører investeringer sammen med danske virksomheder, og de totale investeringer er derfor væsentlig højere end det, som IFU investerer. I 2008 var de totale forventede investeringer i nye selskaber således på næsten 5,8 mia. kr. og den forventede direkte beskæftigelse på godt 4.000 nye job.
– Vi har dermed også i 2008 ydet et pænt bidrag til at fremme den økonomiske og sociale udvikling i de lande, vi investerer i. Det er jeg ganske tilfreds med, og det viser, at det både er muligt at drive forretning og samtidig bidrage til, at mennesker i de fattige lande får bedre vilkår, siger Finn Jønck.
Man kan læse hele IFUs Annual Summary og regnskab på
Yderligere oplysninger hos kommunikationschef Rune Nørgaard, tlf. 33 63 75 60
—————
DET ER BARE IKKE GODT NOK, IFU!
KOMMENTAR
Af Jesper Søe
journalist, skriver lejlighedsvis for u-landsnyt.dk
Skal man tro IFUs årsberetning for 2008, er indsatsen i verdens mest plagede kontinent på vej frem med stormskridt. Fonden er i samarbejde med danske og afrikanske virksomheder ved for alvor at få fodfæste.
Det har det ellers knebet slemt med. Og reelt står det ikke meget bedre til nu. I hvert fald ikke, hvis vi ser på regionen Afrika syd for Sahara, dér hvor langt det meste af dansk udviklingsbistand er placeret, og dér, hvor fattigdomsproblemerne er mest presserende.
Graver man lidt i tallene og altså ser bort fra det arabiske Nordafrika, fremgår det, at der i denne klodens største fattiggård syd for verdens største ørken blot er foretaget 11 nye danske erhvervsinvesteringer med IFU som fødselshjælper sidste år.
Det skal vel at mærke ses i relation til, at det samlede tal for nye investerings/firmasamabejder i Den 3. Verden med IFU inde over var 36. Altså ikke engang 1/3 gik til Afrika syd for Sahara.
Og hvilke investeringer er det så? Ja, IFU fremhæver, at man for første gang i over 20 år (!) har kunnet skyde penge i et dansk-etiopisk virksomhedssamarbejde. Hvad består det så i? Et 4-stjernet luksushotel i den etiopiske hovedstad.
Man må vel tillade sig at spørge, hvor fattigdomsorienteringen er henne. Og det i en nation med 77 mio. indbyggere, hvoraf rigtig mange angiveligt bobler af initiativ og virkelyst, det der også kaldes entrepreneurship.
Jamen, hvad så med Vestafrika, den formentlig fattigste region syd for Sahara af alle? Her er IFU lykkedes med at komme ind i Danidas nye programsamarbejdsland, ørkenstaten Mali. Er det så med hjælp til de fattiges virkelyst? Næppe. Pengene skydes atter i et luksushotel, “Radisson Bamako”.
Samtidig er den samlede indskyderindsats i Vestafrika – lige bortset fra Ghana – sporadisk, nogle vil vel kalde den direkte skuffende.
I Danida-landet Benin er der siger og skriver 2 aktive projekter (hvoraf ingen er indledt i 2008); det ene er cementproduktion, det andet tegner Mærsk-koncernen sig for i form af IFU-penge til udvidelse af en container-terminal.
I det hele taget optræder en ret eksklusiv klub af store foretagender gang på gang på listen over IFU-partnere, som ad den vej får indirekte statsstøtte til at agere i Afrika.
I lande som Burkina Faso og Kap Verde, ø-gruppen i Atlanten, er IFU nu helt ude af billedet med aktive projekter. Ja, Burkina, som ellers er en stor samarbejdspartner for Danida, har kun haft IFU inde over en enkelt gang, nemlig i et mejeriprojekt (1997-2007).
I Sierra Leone – som FN har udnævnt til verdens fattigste land – er IFU heller ikke mere at finde med aktive projekter.
Man tør vel spørge: Kan det blive mindre?
Både i det østlige og sydlige Afrika er billedet det samme. I en stribe lande (Burundi, Rwanda, Lesotho, Swaziland og Malawi) er der slet ikke løbende IFU-støttede aktiviteter længere.
I andre, bl.a. i det største aftagerland for dansk bistand overhovedet, Tanzania, er der siger og skriver 3 – tre – aktive selskaber, som IFU støtter. Og det i et land, hvor dansk bistand har satset længe og målrettet på at gøre erhvervsklimaet bedre.
Man kan vel ikke ligefrem påstå, at IFU har formået at lokke dansk erhvervsliv til fadet.
Mozambique, som Danmark har støttet målbevidst, først under befrielseskampen mod kolonimagten Portugal, senere gennem hele den nye nations 33-årige eksistens, er heller ikke en hitter: 2 aktive projektsamarbejder er IFU involveret i p.t.
De forventes tilsammen at skabe 80 arbejdspladser med streg under forventes Ifølge IFUs egne opgørelser består det direkte ansatte personale for indeværende af 2 personer.
Næppe noget, der gør en forskel i et land med et uendeligt hav af arbejdsløse og underbeskæftigede.
Her er bevidst trukket de lande frem, som er virkeligt fattige, selv i en afrikansk sammenhæng, og hvor de fleste er store samarbejdspartnere, når det gælder andre elementer af dansk bistandsvirke.
Tager vi de mere velstående nationer med som Nigeria og Sydafrika, falder billedet bedre ud til IFUs fordel. Men er det dem, der har mest behov?
Hvorfor skal de eneste rigtige IFU-succeshistorier i Danidas landekreds fortsat kun være Ghana og Uganda i en afrikansk sammenhæng?
Vi ved det godt, os der beskæftiger sig med dansk bistand, herunder IFU: Man kan godt trække en hest til vands, men ikke tvinge den til at drikke. Med andre ord: Det er til syvende og sidst dansk erhvervslivs manglende interesse for Afrika syd for Sahara, der gør udslaget.
Men fritager det IFU for ikke at gøre det godt nok? Næppe. Af samme grund er det opmuntrende, at IFU i oktober 2008 vedtog en ny strategi med titlen “Facing New Challenges”, som bl.a. plæderer for en mere synlig og proaktiv – udfarende – rolle.
De første resultater er bl.a. et samarbejde med pensionsselskaber om at sætte penge i det kapitalhungrende kontinent og et samvirke med andelskassen Merkur, som giver mulighed for at bistå små og mellemstore (afrikanske) virksomheder med at komme videre.
Allermest opmuntrende – og samtidig betegnende for dansk erhvervslivs indgroede Afrika-skepsis – er det, at IFU-årsberetningen nævner et politisk forslag, som skal være på vej til fremsættelse i Folketinget i år. Det går ud på, at IFU kan støtte afrikanske virksomheder direkte UDEN danske partnere er med.
Midt i det positive må man til sidst konstatere, at VK-regeringen atter står klar ved kasse 1 og forlangte 200 mio. kr. til statskassen fra IFU i 2008 og vil forlange en kvart milliard i år.
Som om den regering ikke allerede har skåret milliarder nok fra u-landshjælpen, vort fornemste håndslag til verdens fattige nationer.
Kommentaren er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk
