IFU sætter nyt hold til Danida Business Finance

unamid
Forfatter billede

Danida Business Finance (DBF) bidrager på lempelige vilkår til finansiering af bæredygtige infrastrukturprojekter i udviklingslande, som ellers ikke ville kunne opnå finansiering på kommercielle vilkår. Siden 1993 har DBF blandt andet medvirket til, at der er gennemført vand- og energiprojekter i 29 udviklingslande.

IFU overtager administrationen

Administrationen af DBF overtages pr. 1. september 2017 af IFU, der fremover vil håndtere alle sager og henvendelser vedrørende området. De strategiske rammer for DBF og bevillingskompetence for de enkelte projekter fastholdes i Udenrigsministeriet.

Læs også: Danida Business Finance flytter til IFU

Målet med flytningen af administrationen er at opnå en større synergi mellem DBF og IFU’s ydelser.

– Udbygning af infrastruktur er en afgørende forudsætning for, at udviklingslande kan skabe øget økonomisk vækst og beskæftigelse i fremtiden. Med et mere strategisk og dagligt samarbejde mellem Danida Business Finance og IFU tror vi, at vi kan løfte flere store infrastrukturprojekter, der først og fremmest er til gavn for udviklingslandene, men som også vil åbne nye forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv. Vi ser derfor frem til at få integreret DBF i IFU, siger Tommy Thomsen, CEO i IFU.

Nye medarbejdere ansat

IFU har fra den 1. september ansat et nyt team, der skal varetage de nye opgaver og servicere DBF’s kunder. Teamet består af flere af de medarbejder, der tidligere var ansat i Udenrigsministeriet.

De nye medarbejdere er:

Morten Elkjær, Vice President, Finance Sector

Tina Kollerup Hansen, Investment Director, Danida Business Finance

Bente Schiller, Investment Director, Danida Business Finance

Lene Mollerup, Investment Director, Danida Business Finance

Annelise Boysen, Investment Director, Danida Business Finance

Frederik Roslev, Student, Danida Business Finance