Dansk Flygtningehjælps landsindsamlinger
| År | Indsamlet | Udgifter | Overskud |
|
|
|||
| 2018 |
12.588.000 |
3.670.000 | 8.918.000 |
| 2017 |
15.190.000 |
3.857.000 |
11.333.000 |
| 2016 |
18.421.000 |
4.412.000 |
14.009.000 |
| 2015 |
21.643.000 |
5.167.000 |
16.476.000 |
Flere tusinde danskere var søndag på gaden for at samle ind til Dansk Flygtningehjælp.
Mere end 11 millioner kroner kastede danskerne i år i indsamlingsbøsserne med det formål at give mennesker på flugt et nyt hjem.
Annette Spanggaard er direktør for global kommunikation og fundraising i Dansk Flygtningehjælp. Hun kalder sig selv en “glad og lettet” kvinde ovenpå årets indsamling.
“Jeg er virkelig lettet. Vi var 100 procent sikre på, at vi ikke ville nå op på sidste års resultat, men jeg er glad for, vi nåede vores mål.”
“Det er sværere at trænge gennem larmen til danskerne. Ikke bare på grund af den larm, der kommer fra de andre landsindsamlinger, men også på grund den generelle larm danskerne oplever fra alle, der vil sælge dem noget.”
Et presset marked
Tendensen er tydelig i disse år. Ngo’erne samler over en bred kam færre og færre penge ind. Dansk Flygtningehjælp har siden 2015 – året, hvor danskerne kunne følge flygtninge vandre nordpå ad motorvej E45 – oplevet en nedgang i donationerne til dens landsindsamlinger.
I 2015 puttede danskerne over 21,5 millioner i Flygtningehjælpens indsamlingsbøsser. I 2016 skrumpede det tal til 18,5 millioner og fortsatte turen nedad i 2017, hvor landsindsamlingen indbragte 15 millioner. Sidste år – i 2018 – lød resultatet på 12,5 millioner.
Hvordan ser du på udviklingen i jeres indsamlingsresultater?
“Vi er selvfølgelig kede af udviklingen – det siger sig selv. Når jeg siger, at jeg er lettet, er det fordi, vores mavefornemmelse ramte resultatet. Men det havde da været dejligt, hvis vi ramte 20 millioner kroner,” siger Annette Spanggaard.
Hvad regner I med at samle ind til næste år?
“Det er jo svært at spå om verdenssituationen om et år – den spiller altid ind på vores resultater. Men ti millioner kroner plus vil vi stadig være glade for.”
Hvor længe fortsætter landsindsamlingerne?
For at få lov at organisere hustandsindsamlinger skal ngo’erne leve op til kravet om en overskudsgrad på to tredjedele – eller 67 procent – af det indsamlede beløb.
Indsamler Dansk Flygtningehjælp ti millioner kroner, må de altså maksimalt have udgifter forbundet med indsamlingen på 3,33 millioner kroner.
Fra 2015-2017 lå Flygtningehjælpens overskudsgrad på 76 procent. Sidste år faldt den til 71 procent, altså kun fem procent mere end det tilladte.
Er I bange for ikke at kunne leve op til kravet om en overskudsgrad på to tredjedele?
“Nej, ikke foreløbig. Men det kan jo ske, at vi ikke kan leve op til det på sigt. Hvordan det ser ud om tre til fem år, tør jeg ikke spå om.”
“Vi brugte færre penge i år, fordi vi kunne se, at det bliver dyrere for os at samle penge ind. Det kan være, at vi om nogle år er nødt til at omtænke konceptet.”
Tror du, at I en dag i fremtiden ender med at droppe landsindsamlingerne?
“Det ved jeg ikke, men det kan være, at vi skal tænke i nye greb. Det kunne være samarbejder med virksomheder, som eksempelvis kunne fordoble det indsamlede resultat. Det ville være fantastisk.”
“Vi vil i hvert fald kæmpe længe for, at vi stadig kan afholde landsindsamlinger. Det ville være ærgerligt, hvis denne store mobilisering af civile kræfter ikke længere blev sat i spil. Det er en stor del af indsamlingens formål, at vi får taletid med danskerne.”
Har I været i kontakt med nogen virksomheder om et sådan partnerskab?
“Nej, det har vi ikke.”
Kan I mærke på jeres fundraising, at flygtningesagen er blevet mere politiseret over årene?
“Ja, det kan vi. Vores tema er blevet politiseret i store dele af verden – og det påvirker vores brand. Og det er klart, at vores brandværdi har en effekt på vores indtjeningsmuligheder,” afslutter Annette Spanggaard.
Dansk Flygtningehjælp har organiseret landsindsamlinger siden 1957. Her foregik indsamlingen over radio.
I 1991 var der krig i det daværende Jugoslavien – det blev året, hvor Flygtningehjælpen første gang gik på gaden med de nu velkendte indsamlingsbøsser.
Fra 1999 og frem har landsindsamlingen – med en enkelt undtagelse – været en fast årlig begivenhed. I denne periode var lavpunktet for landsindsamlingen fem millioner kroner.
Indsamlingerne toppede som bekendt i 2015, hvor danskerne gav over 21 millioner til verdens flygtninge.
