Det KAN lade sig gøre at trække arbejdere i den uformelle økonomi op af fattigdommens hængedynd og ind i et formelt arbejdsmarked med kontrakter på anstændige jobs og et minimum af social sikkerhed.
Det var den positive konklusion på den internationale konference om fattigdom, anstændigt arbejde og uformel økonomi, som IFS fredag holdt med støtte fra LO og Ulandssekretariatet i Eigtveds Pakhus i København.
Ulandssekretariatets egen indsats gennem næsten 25 år har vist, at det er muligt at formalisere arbejde i den uformelle økonomi – for eksempel gennem social dialog eller støtte til selverhvervende grupper.
Desuden er det vigtigt at sætte fokus på uformelt arbejde og anerkende det som en globalt problem. Og netop derfor tages der et vigtigt skridt, når ILO’s (FN’s arbejdsorganisation) årsmøde i juni ventes at komme med en ILO-anbefaling til 185 medlemslandes regeringer.
Historisk
Vicegeneraldirektør for politik i ILO, Sandra Polaski, betegner den kommende vedtagelse som “en historisk begivenhed”.
For det er første gang, et enigt ILO forholder sig til den uformelle økonomi, selv om de næsten to milliarder arbejdere og små virksomheder her udgør 40 procent af det globale arbejdsmarked.
“Det er på høje tid at tackle spørgsmålet om at få den uformelle økonomi gjort formel. Potentialet er enormt, og vi KAN gøre det,” sagde hun.
Ikke kun fagbevægelsen har forpligtet sig til ILO’s anbefaling. Det samme har arbejdsgiverorganisationerne, forsikrede Jørgen Rønnest, arbejdsgivernes næstformand i ILO’s forretningsudvalg.
Argentina og Brasilien gode eksempler
Læs hele artiklen hos Ulandssekretariatet