Det var beskyldninger om, at Kristalina Georgieva i sin tid i Verdensbanken skulle have presset medarbejdere til at manipulere data om Kina, så Kina fremstod lidt mere investorvenlig, end tilfældet var, der for en måneds tid siden ramte den bulgarske økonom, der nu er øverste chef i Valutafonden. Men efter hele otte bestyrelsesmøder om sagen, blev afgørelsen, at hun kunne blive siddende.
Læs også: Stolen vakler under IMF-chefen
“IMF har måske valgt at beholde Kristalina Georgieva som topdirektør – indtil videre. Men det betyder ikke, at der er sat endeligt punktum i sagen,” skriver Financial Times.
Bestyrelsens opbakning til Kristalina Georgieva var noget lunken. Den undersøgelsesrapport, der har peget på, at hun som direktør i Verdensbanken sørgede for, at især Kina præsenterede sig noget bedre end der var belæg for i bankens årlige “Doing Business” publikation, “påviste ikke endeligt at direktøren havde spillet en upassende rolle,” lød det fra bestyrelsen. Altså frikendt på grund af mangel på beviser.
Ifølge Financial Times har USA’s finansminister Jannet Yellen da også understreget over for Kristalina Georgieva, at det kun var manglen på beviser, der fik USA til at droppe kravet om hendes afgang. Og at USA vil holde nøje øje med IMF.
Mere i vente
De 24 lande i fondens styrelse har været splittede i sagen, der naturligvis spiller direkte ind i det dårlige forhold mellem USA og Kina. USA og Japan har krævet yderligere undersøgelser, før de ville acceptere, at Georgieva blev siddende. De europæiske lande samt Kina og Rusland har stået på hendes side. Nu hedder det fra styrelsen, at den fortsat har tillid til hende.
Men der er endnu en rapport på vej om hændelsesforløbet i Verdensbanken for tre år siden, denne gang om den rolle personalet har spillet, men den kan også implicere topcheferne. Det er samme advokatfirma, der står for anden del af undersøgelsen, nemlig WilmerHale. Den del af undersøgelsen forventes afleveret inden for de næste to måneder.
Hele sagen har også udløst stor diskussion både i Valutafonden og udenfor. Spørgsmålet er, om fondens ry er blevet belastet af anklagerne om, at topchefen har givet efter for kinesisk pres. Der er faktisk også blevet justeret på andre landes placering på ranglisten, blandt dem Saudi-Arabien, men det bliver der ikke skrevet eller talt meget om.
Og endelig ligger der bag det hele en gigantisk diskussion om valutafondens linje. Under Kristalina Georgieva er fonden gået ind i hjælp med lån til genopretning af udviklingslandes økonomier, der er hårdt ramt af både coronapandemien og klimaforandringer. Det har udløst en del rynkede bryn hos søsterorganisationen, Verdensbanken, som mener, det er dens bord, hos mange IMF-ansatte og i republikanske kredse i kongressen.
En utilfredshed der formentlig har fået ny næring under det nylige fællesmøde i Washington i Valutafonden og Verdensbanken, hvor IMF faktisk fremhævede virkningen af offentlige hjælpepakker i krisen og efterlyste flere vacciner til fattige lande.
Valutafonden har i årtier krævet balance i finanserne og nedskæringer, hvis ikke der var det. I år har den prist det offentlige forbrug, som en god vej ud af krisen, og peget på fattige landes særlige problemer med genopretning af økonomien, fordi de ikke har samme adgang til billige lån, som rigere lande har.
Træerne vokser ikke ind i himlen
Men skal man tro den seneste analyse fra organisationen Oxfam, så er der meget langt fra det, der bliver sagt og skrevet i Washington, til det, der bliver praktiseret i Vestafrika.
“Covid-19-genopretningen er på en katastrofal kurs i størstedelen af landene i Vestafrika. Store offentlige besparelser, stigende gæld og manglende vacciner risikerer at skubbe flere ud i fattigdom og blokere for en mulig genopretning efter krisen,” hedder det fra den danske del, Oxfam IBIS.
Oxfam har sammen med Development Finance International Group analyseret uligheden i 16 vestafrikanske lande, og 14 af dem planlægger besparelser på de offentlige budgetter. Og ifølge Oxfam har IMF tidligere opfordret til netop offentlige nedskæringer for at kunne modtage coronahjælpepakker.
Organisationen påpeger, at de planlagte besparelser risikerer at sætte regionen år tilbage i fattigdomsbekæmpelse og i stedet øge uligheden. Der er planlagt store besparelser på blandt andet skole og sundhed.
