IMR roser Regeringens håndtering af somalier-sag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Pressemeddelelse fra Institut for Menneskerettigheder om kritikken af PET i forbindelse med sagen om den 28-årige somalier, der Nytårsdag forsøgte at myrde Kurt Westergaard.


Når integrationsministeren slår fast, at Danmark allerede har regler nok til at bekæmpe terror, er det udtryk for respekt for retssamfundet, mener Institut for Menneskerettigheder, der roser Regeringen og PET for at udvise besindighed.

En række jurister har kritiseret Politiets Efterretningstjeneste (PET) for ikke i tide at have ført en straffesag mod – eller administrativt udvise – den 28-årige terrormistænkte somalier, der Nytårsdag forsøgte at myrde karikaturtegneren Kurt Westergaard.

Men kritikken er udtryk for en misforståelse, mener Institut for Menneskerettigheders direktør, Jonas Christoffersen. Han hæfter sig ved, at ingen kender de nøjagtige informationer om somalieren, som PET ligger inde med.

“Vi må stole på PET, når de siger, at der ikke var beviser nok til at føre en straffesag mod somalieren, i stedet for bagklogt at sige, at de ikke gjorde deres arbejde godt nok. Tværtimod viser denne proces, at PET respekterer grundlæggende retsstatsprincipper,” siger Jonas Christoffersen.

I stedet roser han både Regeringen og PET for at udvise besindighed i somalier-sagen. “Når regeringen og PET selv slår fast, at vi i Danmark allerede har de lovmæssige muligheder for at bekæmpe terror, er det for mig at se udtryk for respekt for vores retssamfund. Eksempelvis er det allerede i dag muligt at føre straffesager mod terrorsympatisører, men det kræver naturligvis, at beviserne er i orden,” slutter Jonas Christoffersen.

Læs hele pressemeddelelsen fra d. 6. januar på www.menneskeret.dk. Spørgsmål henvises til [email protected]