Danner
Danner er et krisecenter og en kvinderettighedsorganisation, som har arbejdet internationalt i mere end 10 år.
Organisationen har 40 års erfaring med professionel hjælp til voldsudsatte kvinder og deres børn, og har arbejdet lige så længe med at bryde det samfundsmæssige tabu om partnervold og kønsstereotyper.
I dag har Danner internationale partnerskaber i Tunesien, Afghanistan, Palæstina og leder et regionalt træningsprogram i MENA-regionen til opkvalificering af centrale aktører, der arbejder med voldsudsatte kvinder og børn.
Vi er nødt til at stoppe vold i hjemmet, hvis vi vil indfri verdensmålene om, at kvinder og piger skal kunne handle på lige fod med mænd. For vi kan ikke opnå ligestilling på arbejdsmarkedet, hvis kvinderne samtidig bliver slået derhjemme og ikke har lov til at råde over sin egen økonomi. En kvindelig politiker, der konsekvent bliver nedgjort og krænket i sit hjem eller voldtaget af sin partner, vil være bagud, før valgkampen er begyndt.
Den enkelte kvindes traume er et samfundsproblem
Partnervold ser ikke ens ud alle steder på kloden, og samfundsholdningen til partnervold varierer også fra land til land. Men vi har god grund til at antage, at konsekvenserne for det enkelte voldsudsatte menneske er de samme, uanset om man bor i Kolding eller Kairo. For når man over tid udsættes for systematiske krænkelser, fysiske overgreb og trusler af sin ægtefælle, vil langt de fleste blive negativt påvirkede i deres forældreevne, i deres arbejdsliv, deres relationer og ikke mindst på deres selvværd. Og hvis man f.eks. er blevet truet på livet af sin partner, vil de fleste få traumelignende reaktioner. På danske krisecentre har næsten halvdelen af kvinderne PTSD-symptomer pga. den vold, de har været udsat for. Et studie fra USA viste, at 84 procent af voldsudsatte kvinder har PTSD-symptomer.
På verdensplan bliver hver tredje kvinde i løbet af sit liv udsat for fysisk eller seksuel vold af sin partner. Fra Danmark ved vi desuden, at psykisk partnervold – altså systematiske trusler, krænkelser og kontrol – forekommer hyppigere end nogen anden voldsform.
Der er derfor grund til at antage, at rigtigt mange kvinder globalt oplever belastningsreaktioner pga. partnervold, og at disse belastninger påvirker disse kvinders evne til at agere på lige fod med andre i samfundet.
Indtænk den private sfære i udviklingsstrategier
Partnervold er en fundamental krænkelse af det enkelte menneske. Det foregår i private hjem, men alle aktører – i civilsamfundet, i den offentlige og den private sektor – bør have en interesse i at bekæmpe vold, fordi det bremser udviklingen af frie og lige samfund.
Samtidig er der risiko for, at partnervold mod kvinder eskalerer, hvis man kun fremmer ligestilling i det offentlige rum. Fra vores partner i Palæstina ved vi, at den enkelte kvinde kan komme til at betale en høj pris i hjemmet, når hendes position i samfundet stiger, og truer mandens position f.eks. på arbejdsmarkedet. Når vi rusker ved samfundsnormerne, øges presset på kvinderettighedsorganisationer fra kvinder, som søger hjælp og beskyttelse for vold.
De fleste sociale indsatser i udviklingslande vil derfor have gavn af at bryde tabuet omkring partnervold ved italesætte problematikken, tage afstand, og oplyse om kvinders fundamentale rettigheder og hjælpemuligheder, hvis de er udsat for partnervold.
Desværre ser vi ofte, at centrale aktører ikke kender omfanget af partnervold, og heller ikke ved, hvordan man bryder tabu, eller sikrer, at kvinder reelt har mulighed for at komme ud af et voldeligt forhold. Den manglende viden spænder ben for den nødvendige handling.
Bekæmpelse af vold kan samle aktører
Verdensmålene er vores fælles vision om at skabe retfærdige og bæredygtige samfund, og partnervold er et problem, som der bør få aktører på tværs af sektorer til at arbejde sammen.
Selvom vold i hjemmet er et tabu i de fleste lande, har vi set flere eksempler på, at denne dagsorden faktisk kan samle aktører, der typisk er uenige på andre punkter. I Tunesien, Egypten og Afghanistan, hvor Danner arbejder, har bekæmpelsen af vold mod kvinder bragt aktører sammen på tværs af sektorer og været indgangen til at tale bredere om kvinders rettigheder og ligestilling generelt. Som ngo eller myndighed er der derfor ikke grund til at have berøringsangst over for denne dagsorden. Tværtimod.
Danner har netop vedtaget en ny international strategi, fordi vi ønsker at stille vores viden til rådighed til flere, så vi kan indfri verdensmål 5 om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Der er håb, hvis vi lykkes med at styrke et samlet civilsamfund til at bekæmpe partnervold i det enkelte land, samtidig med at vi opruster vidensniveauet hos centrale samfundsaktører, som f.eks. sociale myndigheder, politiske beslutningstagere, religiøse ledere og krisecenterpersonale.
Vi kan bekæmpe vold mod kvinder, hvis vi arbejder systematisk med forebyggelse og beskyttelse samtidig. Hvis vi derudover arbejder med dette i partnerskaber på tværs af sektorer, kan vi skabe grobund for at løfte andre verdensmål, såsom verdensmål 8 (anstændige job og økonomisk vækst) og verdensmål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner).
Mette Marie Yde Poulsen er leder for Danners internationale arbejde og Katja Gregers Brock er projektleder og udviklingskonsulent i organisationen.
