Indien er vært for det næste FN-topmøde om ørkenspredning.
Her skal forhandlere diskutere indsatsen mod ørkenspredning og forringelse af jord, som tager levebrødet fra mange lokale bønder i udviklingslande.
Konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD) blev vedtaget under FN i 1994 og trådte i kraft i 1994.
I dag har 197 lande tilsluttet sig principperne i aftalen, og det er stort set alle nationer på hele kloden.
Det folkerige Indien mærker selv de dystre konsekvenser af forringelse af jordkvalitet og spredning af ufrugtbar ørken.
“Indien er et af de lande, der rammes af ørkendannelse, og mødes af nye udfordringer som eksempelvis gentagne tørke samt støv- og sandstorme”, siger Monique Barbut fra UNCCD.
“Der er et stort potentiale i Indien i at vende udfordringerne til muligheder gennem forbedret anvendelse og håndtering af land, og til at levere det lederskab, som verden har behov for, for afgørende handling”, fortsætter hun.
Topmødet kommer til at foregå d. 7. til 18. oktober i New Delhi.