Indien brager fortsat frem

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Indiens økonomi fortsatte med at brage frem i de første 3 måneder af 2004 og analytikere spår, at boomet fortsætter, rapporterer BBC Online torsdag.

Væksten i kvartalet fra januar til marts lå på 8,2 procent sammenlignet med den tilsvarende periode året før. Tallet var dog lavere end forventet og mindre end de 10,4 procent, som de foregående 3 måneder kunne præstere.

Indiske analytikere var imidlertid ved godt mod på grund af nylig fremdrift i den globale økonomi og en god monsunregn. Landbruget står for en fjerdedel af bruttonationalproduktet, BNP, og udbytterne for mange afgrøder tegner til rekord. Som et resultat var den samlede økonomiske vækst i det forgangne finansår, der løber fra marts 2003 til marts 2004, hele 8,2 procent – den hurtigste ekspansion i 15 år.

Fremstillingsvirksomhederne i industrien kunne præstere en fremgang på 7,6 procent i forhold til forrige år, mens sektorer som finans-, forsikring og ejendomshandel oplevede en stigning på 8,5 pct. Økonomien fik også et lift fra det stigende antal turister – turistindustrien kunne opvise en fremgang på hele 14 procent, anfører BBC.