Da Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, dukkede op på G7-topmødet sidste måned i den japanske by Hiroshima blev han nok forvirret, over hvad han hørte fra særligt én verdensleder.
Ruslands invasion af Ukraine ”er et stort problem i verden” sagde den indiske statsminister Narendra Modi. ”Jeg vil gøre hvad end vi kan, for at afslutte krigen.”
Modis ord kunne nemt være kommet fra en af de ledere, hvis land aktivt har været en del af de vestlige sanktioner mod Rusland. Men New Delhis ageren gennem det sidste halvandet år fortæller en anden historie.
Samarbejde med Foreign Policy
Denne artikel er oprindeligt publiceret af det amerikanske medie Foreign Policy, der reporterer fra hele verden.
Indien har dramatisk øget landets import af russisk olie. Alene i december 2022 købte det 33 gange mere end december sidste år. Og selvom Indien har diversificeret dets våbenleverandører i det seneste årti, så er landet fortsat stærkt afhængig af Rusland med hensyn til våben og reservedele.
I udførelsen af disse handlinger har New Delhi vist meget begrænset interesse i at knytte sig til den vestlige strategi: Nu i foråret er det eksempelvis blevet rapporteret, at Indien har købt Russisk olie til en pris, der ligger over det prisloft, som USA havde forhandlet med henblik på at begrænse Ruslands omsætning.
Vestens bro til Det Globale Syd
New Delhis støtte til Moskva har manifesteret sig diplomatisk, så vel som økonomisk.
India har afstået fra at støtte forslag, der fordømmer Rusland i FN. I sidste måned mødte Indiens minister for udenlandske anliggender, Subrahmanyam Jaishankar, med Ruslands udenrigsminister, Sergey Lavrov, til et møde i Shanghai Cooperation Organization (SCO) i den indiske by Goa. I den forbindelse hyldede det russiske udenrigsministerie det ”særlige strategiske partnerskab mellem vores to lande,” men Jaishankar tweetede om sin taknemmelighed over Ruslands støtte til Indiens SCO-formandskab.
Indiens udenrigspolitik er vigtig, nok i højere grad end i tidligere år. Udover at have besiddet formandskabet i SCO, har Indien overtaget formandskabet i G20 i 2023 og har brugt den platform til at erklære, at Indien er vestens bro til Det Globale Syd.
Men mens Indien har positioneret sig selv som en, i stigende grad, vigtig verdensmagt, så har krigen i Ukraine udstillet de klare forskelle, der er mellem ikke blot Indien, Rusland og USA’s interesser, men også forskellene i, hvordan de tre lande definerer selve konceptet globalt lederskab.
En del af den multipolære verden
Hvis man lytter til de nuværende amerikanske og russiske regeringer, så er verden nu midt i en ideologisk kamp. Sidste år, i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine, fremstillede den amerikanske præsident, Joe Biden, konflikten som en krig for demokrati.
Det var et velkendt tema for Biden, hvis administration tidligere har understreget, at det ser Indien som en potentiel partner i en større kamp mellem demokrati og autokrati – særligt over for Kina.
I mellemtiden taler de russiske myndigheder ofte om ønsket om ikke at være en del af den vestligt-ledte liberale internationale verdensorden.
”Det russiske projekt er nu at stræbe efter en multipolær verden,” siger Sergey Radchenko, en professor ved Johns Hopkins School of Advanced International Studies.
Han mener, at Rusland kan opnå det mål ved at øge visse landes status og sænke andre landes status – særligt USA’s. (Andre mener at Ruslands vision ikke er begrænset til ideen om en multipolær verden, men at den er direkte antagonistisk over for liberale demokratier. John Teft, en tidligere amerikansk ambassadør til Rusland, trækker en linje fra dette projekt tilbage til 2012, hvor Vladimir Putin igen blev præsident for Rusland og gennemtvang hans vision, om at Moskvas udenrigspolitik skulle promovere autokrati.)
Verden har accepteret Indien som global magt
Hvis USA og Rusland er to ender af et spektrum om demokrati, hvad betyder det så for lande, der traditionelt har skyet fra at tilslutte sig stormagter? Det kommer an på deres egen retning.
Verden har accepteret Indiens vision om at være en global magt, og at de er komfortable med det
Aparna Pande, leder af the India Initiative på Hudson-instituttet.
Forskere i Indien peger, for eksempel, på en stigende selvtillid i New Delhis egen udenrigspolitik, som stammer fra landets voksende økonomiske indflydelse.
”Det faktum at USA og andre partnere er parate til at acceptere, at Indien ikke åbent vil kritisere Rusland, viser, at verden har accepteret Indiens vision om at være en global magt, og at de er komfortable med det.” siger Aparna Pande, leder af the India Initiative på Hudson-instituttet.
Det ser måske ud som om, at USA, Rusland og Indien, hver især har modstridende visioner omkring, hvordan verdensorden skal se ud. Men der er faktisk nogle områder, hvor der er et overlap mellem de forskellige landes udenrigspolitiske strategier.
”Geografi har en stor betydning,” fortæller Nandan Unnikrishnan, som er distinguished fellow i det New Delhi-baserede Observer Research Foundation, hvor han er leder af dets Eurasia Program of Studies. ”Det er din position, der er afgørende for, hvordan du ser verden.”
Indien har gav af den regelbaserede verdensorden
Indien vil gerne have mere indflydelse i vestligt-ledede organisationer, som Verdensbanken, IMF og resten af FN – New Delhi har længe særligt ønsket sig at få en plads i Sikkerhedsrådet. Det betyder ifølge Unnikrishnan, at når Indien ser på verden, er ”Indien ikke modstander af, at verdensordenen bliver rystet en lille smule,”
Lavrov har på sin side gentagne gange hyldet Indien, som en nøglepartner i den fremvoksende multipolære verdensorden. Men på trods af Moskvas forhåbninger, så går Indien og Rusland heller ikke arm i arm.
Indien har haft økonomisk gavn af den regelbaserede liberale internationale orden, og er blevet en voksende destination for vestlige virksomheder
”Vi ser bestemt ikke verdenen, som Moskva gør det,” siger Unnikrishnan. Det er tildels, fordi Indien har haft økonomisk gavn af den regelbaserede liberale internationale orden, og er blevet en voksende destination for vestlige virksomheder. Mens New Delhi måske betragter en indskrænkning af USA’s hegemoniske sfære som værende til landets fordel, så ser Indien ikke sig selv som værende fastlåst i en eksistentiel kamp med USA, som Rusland gør det.
I stedet er der, ifølge Rudra Chaudhuri, lederen af Carnegie India, meget væsentlige ligheder mellem USA og Indien i disse dage.
”Indien er ikke et land, som er designet til at følge den ene pol eller den anden,” fortæller han. ”Indiens globale interesser er til en vis grad komplementære til USA’s,” tilføjer han og understreger potentialet for stigende økonomiske og teknologiske bånd.
Emily Tamkin er journalist og dækker den globale stormagtspolitik og er forfatter til The Influence of Soros and Bad Jews.
Artiklen er oprindeligt bragt af Foreign Policy og oversat til dansk af Emil Gundel.