Indien har rekord i luftforurening – ikke Kina

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

På en top tyve liste over verdens luftforurenede byer, kan 13 af dem findes på det indiske landkort ifølge en ny analyse fra Verdenssundhedsorganisationen. Trods de kendte problemer i Kina har Indien det højeste årsgennemsnit af luftbårne partikler.

Det skriver miljøtjenesten Mongabay mandag.

WHO har undersøgt det årlige såkaldte PM2.5 eller luftbårne partikler, der er mindre end 10 mikrometer i diameter. PM2.5 betragtes særligt farlige, fordi de går i lungerne og kan føre til både lungekræft, hjertesygdomme, astma og bronkitis.

En opmåling af 1.600 byer i 91 lande viser, at New Delhi slår alle rekorder på luftforurening med gennemsnitligt 153 PM2.5 mikrogram per kubikmeter. Tre andre indiske byer, Patna, Gwalior og Raipur ligger i top fire, mens Karachi i Pakistan er den femte mest luftforurenede by i verden.  

Overraskende viser undersøgelsen, at ingen af ​​Kinas byer er i top 20. Faktisk befinder den værst ramte kinesiske by, Lanzhou, sig helt nede på nummer 36, mens Beijing er nummer 77.

Ifølge WHO, er sikkerhedsgrænsen for luftforurening, når den overskrider 10 PM2.5 mikrogram. Alligevel har mere end 1.100 af byerne på den nye liste niveauer på 11 eller derover. Niveauet i New Delhi lå mere end 1.500 procent over det anbefalede niveau og Beijing næsten 800 procent.

Det antages endvidere, at verdens allermest forurenede byer ikke engang figurerer på listen, da disse ikke indsamler den data, der kan måle partiklerne af luften. Analysen tegner det bredere billede på verdensplan og påpeger med stor bekymring, at hele 90 procent af den globale bybefolkning (baseret på de 1.600 byer) udsættes for sundhedsskadelig luft.

Luftforureningen er primært forårsaget af fossile brændsler til energiproduktion, trafik, industri og i nogle lande, afbrænding af kul og træ til ovne i husholdningerne. Indien er stærkt afhængig af kulfyret energi. I øjeblikket dækkes 60 procent af landets energi  med kul, mens landet har planer om at bygge over 400 nye kulkraftværker.

Sidste år anslog en rapport af Conservation Action Trust og Greenpeace, at afbrænding af kul i Indien årligt fører til 80,000-115,000 dødsfald, herunder 10.000 børn under fem år. Ud over at være stærkt forurenende, er kul en af de brændsler, der bidrager mest til de globale klimaforandringer.

 

WHO’s top tyve over mest luftforurenede byer (baseret på 02:05)

1. Delhi, Indien: 153

2. Patna, Indien: 149

3. Gwalior, Indien: 144

4. Raipur, Indien: 134

5. Karachi, Pakistan: 117

6. Peshwar, Pakistan: 111

7. Rawalpindi, Pakistan: 107

8. Khoramabad, Iran: 102

9. Ahmedabad, Indien: 100

10. Lucknow, Indien: 96

11. Firozabad, Indien: 96

12. Doha, Qatar: 93

13. Kanpur, Indien: 93

14. Amritsar, Indien: 92

15. Ludhiana, Indien: 91

16. Igdir, Tyrkiet: 90

17. Narayonganj, Bangladesh: 89

18. Allahabad, Indien: 88

19. Khanna , Indien: 88

20. Agra, Indien: 88

Læs mere her: http://news.mongabay.com/2014/0512-hance-air-pollution-cities.html