Tension prevails in India’s Western Gujarat state where two days of caste-related violence has left eight people dead, including a policeman, reports BBC online Thursday.
A curfew (udgangsforbud) has been imposed, after members of the influential Patel community – or Patidar caste -, demanding quotas in government jobs, clashed with the police and local people.
About 40 police stations and 70 buses have been set ablaze in Prime Minister Narendra Modi´s thriving home state.
Clashes broke out late on Tuesday when police briefly detained the protesters’ firebrand leader Hardik Patel, who had hours earlier led a massive rally in Ahmedabad.
The 22-year-old commerce graduate is unassuming. But he has won millions with his fiery oratory.
Gujarat has been particularly alert to incidents of violence since 2002 when religious riots left at least 1,000 people dead, most of them Muslims, BBC notes.
Patels, who comprise some 20 per cent of Gujarat’s population – or 18 million – , are among the most prosperous businessmen and farmers.
But they complain that they are denied college places because of affirmative action (positiv særbehandling) to ensure those below them in India’s complex social structure have access.
Patels are now demanding affirmative action and classification as Other Backward Classes (OBCs) so that they are entitled to quotas in state-run education centres and in government jobs.
OBC refers to the castes – in the middle of the Hindu caste hierarchy – who do not face so much exclusion or isolation in society but have been traditionally socially and economically disadvantaged.
Hvad er kastediskrimination?
Kastediskrimination er et af de mest omfattende og samtidig mest oversete menneskeretsproblemer i vor tid; på verdensplan udsættes 260 millioner mennesker for overgreb og diskrimination, udelukkende fordi de er født ind i en bestemt kaste.
Kastediskrimination er et udbredt fænomen i Indien, Nepal, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka, men findes også i Japan, Yemen og visse afrikanske samfund, samt hos udvandrere fra disse lande over hele verden.
Diskriminationen bygger på en forestilling om, at nogle er født urene og derfor kan forurene andre.
De bare næver ned i lorten
I kraft af denne nedarvede status skal disse mennesker varetage særlige, især beskidte, former for jobs såsom affaldssamlere, skraldemænd og tømning af latriner (ofte med de bare hænder) – og er dertil underlagt sociale restriktioner, som krænker de mest basale menneskerettigheder.
De kasteløse, de urørlige eller dalitterne, som de kalder sig selv, er fanget i dette sociale hierarki på bunden af samfundet, de er marginaliserede og bliver ofte groft udnyttet af såkaldte høj-kastegrupper.
Dalitterne har begrænset eller ingen plads i de politiske strukturer og de ekskluderes eller kommer bagest i køen, når det gælder uddannelse, sundhed og arbejde på ordentlige vilkår.
Lang og hård kamp
I Indien og andre steder kæmper dalitter for deres ret til at eje jord og bryde fri af de slavelignende arbejdsforhold og den nedværdigende behandling.
Overgreb mod dalitter retsforfølges sjældent. I langt de fleste tilfælde er der sågar straffrihed for forbrydelser mod dalitter, også selv om det drejer sig om forbrydelser som mord, voldtægt eller afbrænding af dalit-landsbyer.
Fordomme og grov tilsidesættelse af lovgivning hos politimyndigheder og retsvæsenet er et stort problem, og det medvirker til, at kastediskrimination fortsætter selv i de lande, der har en omfattende lovgivning på området – som Indien.
(Kilde: Dalit netværket)
Om International Dalit Solidarity Network
Det internationale solidaritetsnetværk (IDSN) blev dannet i 2000 af organisationer, som igennem en fælles indsats sigtede mod at sætte kastediskrimination på det internationale samfunds dagsorden.
I 2003 blev netværket formelt registreret som en organisation med verdenssekretariat i København.
IDSN arbejder for global afskaffelse af kastediskrimination og støtter nationale platforme i de kasteramte lande i deres kamp for dalitternes rettigheder.
Mere på http://dalit.dk
