Indien og Pakistan i raketaftale

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Pakistan og Indien har underskrevet sikkerhedsaftaler, som indebærer, at de 2 lande skal orientere hinanden forud for prøveaffyringer af ballistiske raketter.

Der skal også oprettes hotlines mellem landenes kystvagter, skriver Politiken Online mandag aften.

Aftalerne blev underskrevet under den indiske udenrigsminister, Natwar Singhs, besøg hos sin pakistanske kollega, Khurshid Kasuri, i Islamabad.

Aftalerne er led i den fredsproces, der blev lanceret mellem de to atommagter i begyndelsen af 2004 efter et halvt århundredes fjendskab.

8 emner var på dagsordenen, heriblandt Kashmir, som begge lande gør krav på.

Hidtil har fredsprocessen resulteret i symbolske skridt, bl.a. en busforbindelse gennem det delte Kashmir. De 2 landes sportshold er også begyndt at mødes.