Den amerikanske præsident Obama har netop besøgt Indien, og et af de væsentlige emner var den internationale klimaaftale, der forventes senere i år. De to lande var imidlertid uenige om rammerne for aftalen, og derfor blev den fælles udtalelse udvandet, lyder det fra indiske regeringskilder.
Indien og USA kunne ikke helt tale sig til rette om den kommende internationale klimaaftale. Derfor blev resultatet en udvandet fælles udtalelse, siger indiske regeringskilder ifølge Business Standard.
Klimaet var højt på dagsordenen da den amerikanske præsident Barack Obama mødte Indiens premierminister Narendra Modi, men der kom ikke noget banebrydende ud af topmødet.
Det skyldes, at de to lande er uenige om rammen for den klimaaftale, der skal vedtages i december i Paris. Indien ønskede en formulering om, at den kommende aftale skal falde inden for rammerne af FN’s Rammekonvention om klimaforandringer, men det kunne USA ikke sige god for, fortæller unavngivne indiske regeringskilder til Business Standard.
Baggrunden for Indiens ønske er særligt, at FN-modellen fremhæver, at landene har fælles, men differentierede forpligtelser (forkortes CBDR). Princippet betyder i realiteten, at de rigeste lande skal bidrage mest til en løsning af klimaudfordringen, mens udviklingslande – som i konventionen inkluderer Indien – har færre forpligtelser.
“Der var total uenighed om formuleringer som “under konventionen” og “principper om CBDR samt lighed” i afsnittene om klimaforandringer i den fælles udtalelse. Derfor besluttede man at droppe teksten og i stedet have et udvandet afsnit”, sagde en indisk embedsmand til Business Standard.
“Uden store vækstøkonomier har vi ikke en chance mod klimaforandringer”
Den amerikanske præsident fremhævede nødvendigheden af, at udviklingsøkonomier forpligter sig på en klimaindsats i en tale inden han forlod det store astiatiske land,
”Jeg kender argumentet, der fremhæves af nogle, at det er uretfærdigt for lande som USA at bede udviklingslande som Indien om at reducere deres afhængighed af fossile brændstoffer, der hjalp med at drive vores vækst fremad i mere end et århundrede”, sagde Obama i talen.
”Men her er sandheden: Selv hvis lande som USA standser vores udledninger, har vi ikke en chance hvis ikke lande, der vokser hurtigt med et stort energibehov som Indien, omfavner renere energi”, fortsatte han.
Det var nogenlunde det samme budskab, som den amerikanske udenrigsminister John Kerry fremførte ved klimaforhandlingerne i Lima i december.
De to ledere kunne dog godt komme overens omkring nogle klimarelaterede emner. Indien gik bl.a. med til at gøre en indsats mod kølemidler. Kølemidler bruges i bl.a. køleskabe og aircondition og bidrager til den globale opvarmning.
Indien har i flere år modsat sig en indsats på dette område, men i udtalelsen lover man at arbejde for konkrete fremskridt.
Obamas klimadiplomati
Kilden i det indiske embedsapparat siger, at teksten om klimaforandringer er blevet udvekslet næsten ti gange mellem de to lande i de seneste måneder. Alligevel blev det altså en relativt svag formulering.
Diskussionerne mellem de to lande kan ses i lyset af Barack Obamas betræbelser på at gyde vandene for en klimaaftale i Paris i slutningen af året. Det bliver mere og mere tydeligt, at den amerikanske præsident vil kæmpe for klimasagen i den sidste periode som leder af verdens mest magtfulde nation.
Mange påpeger, at Obama vil gøre klimasagen til sit politiske eftermæle, men han får hård intern modstand fra det republikanske parti, der i høj grad er præget af skepsis over for klimavidenskab.
I november sidste år offentliggjorde Kina og USA en fælles aftale om at reducere udledninger af de klimaskadelige gasser. De to lande har ellers holdt hinanden i skak i forhold til en klimaindsats. Det var første gang nogensinde, at kina forpligtede sig på reduktioner af CO2-udledninger.
Det skulle have været på tale at lave en lignende aftale med Indien, men de to lande kunne altså ikke finde fælles fodslag.
