Indien: Protester mod tysk koncern

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Hundredvis af butiksejere og gadehandlende i den sydindiske by, Bangalore, er gået i strejke på ubestemt tid for at protestere mod åbningen af et stort lavprismarked, ejet af den tyske detailvaregigant, Metro Cash and Carry (MCC).

Lavprismarkedet i Bangalore er det første i en række, som den milliardstærke tyske koncern planlægger at åbne over hele Indien. De lokale handlende trak skodderne for på byens store marked og krævede inddragelse af Metros licens, fordi de mener at verdens femte største detailvarekæde vil få en alt for magtfuld position.

Politiet måtte stille betjente til rådighed for at beskytte gæsterne ved mandagens indvielse af lavprismarkedet, der menes at være et af Indiens største af slagsen, rapporterer BBC Online fredag.

De handlendes protest støttes af organisationen Swadesi Jagran Manch, som kæmper mod at åbne den indiske økonomi for multinationale koncerner. Metro, der har investeret over 40 mio. dollars i den nye butik, anklages for at dumpe priserne med det formål at sætte sig på detailmarkedet. Men direktøren for Metros indiske afdeling, Harsh Bahadur, siger, at prisniveauet er en konsekvens af koncernens “overlegne forretningsmodel”.

Den traditionelle måde at distribuere varer og forbrugsgoder på i Indien foregår gennem en kæde af personforbindelser og mindre handelsdrivende, før produktet er nået hele vejen fra fabrik til forbruger. Meto vil indføre mere effektive distributionsmetoder, der skærer mange mellemled væk.

Direktør Bahadur siger, at Metro er rede til at drøfte mulige misforståelser med de lokale handlende og at kaste lys over sagen, men han insisterer på, at Metro vil komplementere og gavne de eksisterende handelsstrukturer og småhandlende snarere end at underminere deres næringsvej.

– Vi er fast overbeviste om, at vort koncept vil vise sig succesfyldt i Inden og gavnligt for landet, så meget mere som det bidrager til økonomien totalt set, sagde Metros formand og øverste direktør, Hans-Joachim Körber.

Den tyske koncern planlægger at åbne endnu et lavprismarked i Bangalore.