Indien vil indføre moms – og hjælpe bønderne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Efter årtiers debat er inderne nået til politisk enighed om at indføre moms – meromsætningsafgift – eller Value Added Tax, som det hedder på engelsk.

En moms på 12,5 procent træder i kraft den 1. april 2005, i hvad analytikere kalder den største reform af Indiens offentlige finanser i 50 år, rapporterer BBC Online tirsdag.

Meromsætningsafgiften blev en realitet efter et møde for delstaternes finansministre i Delhi. Den skal gøre beskatningen mere gennemskuelig og retfærdig, reducere handelsbarrierer og grundlæggende øge beskatningsgrundlaget.

Systemet er udskudt gang på gang efter kraftig modstand fra den magtfulde lobby af handelsfolk og andre forretningsdrivende.

Faktisk skulle momsen være trådt i kraft fra 1. april 2003, men en stor del af Indiens 29 delstater sagde, at de ikke var parate til at tage det store skridt, som samtidig betyder afvikling af lokale myndigheders særlige salgsskatter og andre punktskatter på handel og omsætning.

Der var også et backlash i Indiens indtil for nylig regerende Bharatiya Janata-parti, som tilsyneladende lod sig påvirke af protester fra indflydelsesrige kredse. Men den nye venstredrejede Kongres-regering har gjort momsen til en af sine nøgleprioriteter, bl.a. fordi den vil indsnævre mulighederne for skatteunddragelser og via øget beskatningsgrundlag gøre det muligt at sætte ind med større programmer for fattigdomsbekæmpelse.

Selv om antallet af skatteydere er mere end firedoblet i Indien over de seneste 15 år, er landets finansielle situation ikke noget at prale af. Budgetunderskuddet ligger på ca. 10 procent af bruttonationalproduktet og eksperter har længe plæderet for en udvidelse af skattebasen.

Indiens Kongres-ledede koalitionsregering har samtidig fremlagt en hjælpepakke for småbønder, der er ilde stedt på grund af sult, tørke og/eller generelle dårlige tider for erhvervet.

Lånemulighederne i landbrugssektoren vil blive forøget med næsten en tredjedel og ifølge lederen af kreditprogrammet, Palanjappan Chidambaram, kan dets omfang nå op i nærheden af 1,05 trillioner rupees (23 milliarder dollar) i året frem til marts 2005 mod 800 milliarder rupees på nuværende tidspunkt.

Kongres-regeringen har lovet at bistå bønderne, der udgør 70 procent af de godt en milliard indere. Med i planerne er en hjælpepakke på 4 punkter, som skal medvirke til at omlægge og lette gælden, især for fattige småbønder. Bl.a. skal småbønder, der er erklæret personligt konkurs, kunne ordne deres mellemværende på en sådan måde, at de atter bliver kreditværdige – med myndighedernes bistand.

Problemerne har været særligt akutte i den sydlige delstat, Andhra Pradesh, hvor hundreder af småbønder har begået selvmord på grund af stigende gældsbyrder, fejlslagne høstudbytter og vigende priser, anfører BBC Online.