Indisk stålmagnat højdespringer på milliardærliste

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den indiske stålmagnat, Lakshmi Mittal, blev årets højdespringer på det amerikanske tidsskrift “Forbes” liste over verdens milliardærer, skriver dagbladet Børsen fredag.

54-årige Mittals formue steg fra 118 milliarder til 150 mia. kr. (omregnet fra 25 milliarder dollars) i forhold til forrige opgørelse, og det bragte ham op på tredjepladsen i 2004 efter amerikanerne Bill Gates og Warren Buffett.

Også 2 andre milliardærer fra Den 3. Verden er kommet med blandt de 10 rigeste i verden. Det er den 65-årige mexicaner, Carlos Slim Helu, hvis formue fra telekom-virksomhed er opgjort til 23,9 milliarder dollars og den saudiske prins, Alwaleed Bin Talal Al-saud (48), som har 23,7 mia. dollars til rådighed fra sine globale investeringer.

91-årige Mærsk McKinney-Møller er ikke overraskende højst placerede dansker på listen som nr. 90 med 5,3 milliarder dollar.

Det er for lidet at regne mod Nordens rigeste mand, den svenske Ikea-magnat, Ingvar Kamprad (78), der ligger nr. 5 på listen med 23 milliarder dollars.