Det indiske valg er lige nu i fuld gang, og frem til d. 19. maj kan 900 millioner vælgere stemme på deres favorit parti eller favorit kandidat. Men mange af kandidaterne har igangværende straffesager, hvor flere er anklaget for terror, mord, valgsvindel og vold mod kvinder.
Valget, der strækker sig over seks uger, er inddelt i syv faser, og i valgets første fire faser har 1244 kandidater ud af 5424 kriminelle straffesager kørende imod sig, viser en rapport fra Association of Democratic Reforms, der er en indisk upartisk, ikke-statslig organisation. Det svarer til knap en fjerdedel.
Størstedelen af de kriminelle kandidater stiller op for regeringspartiet BJP, Kongrespartiet, BSP, der er Indiens tredjestørste parti samt tre regionale partier.
Ifølge lektor i antropologi og Indienforsker ved Oslo Universitet, Kenneth Bo Nielsen, er det en stigende tendens i indisk politik, at partierne opstiller småkriminelle kandidater.
”Antallet af kandidater med kriminelle anklager på CV’et er steget stødt de seneste 10-15 år, så der er tale om en observerbar tendens,” fortæller han og tilføjer, at det ikke er alle anklager, der har voldelig karakter. Nogle handler også om ulovlig indtrængen og parkeringsbøder.
Kenneth Bo Nielsen forklarer desuden, at næsten en tredjedel af de folkevalgte i det nationale parlament efter valget i 2014 havde kriminelle anklager mod sig. 12-15 pct. af disse var alvorlige anklager om kidnapning og voldelige overfald.
Handlekraftige og pengestærke kandidater
Disse kriminelle kandidater kan ifølge Kenneth Bo Nielsen betegnes som en slags entreprenører, der enten driver mafialignende forretning eller er ejendomsspekulanter. Og der er en helt særlig årsag til, at netop disse typer er interessante for partierne.
”Partierne er ofte interesseret i pengestærke kandidater, som kan finansiere sig selv, drive sin egen valgkampagne og spytte lidt i partikassen, når det kræves,” siger han og tilføjer, at der i Indien ikke findes et statsligt system, der finansierer de politiske partier. Derfor skal de finansiere sig selv.
Udover at støtte et bestemt parti har kandidaterne også en anden stærk interesse i at stille op som politiske kandidater.
”Hvis man er dén type kriminel entreprenør, vil man ofte søge et fodfæste i politikken, fordi det giver dem en vis grad af kontrol over politiet og staten lokalt,” forklarer Kenneth Bo Nielsen, der trækker paralleler til 1920’ernes Chicago, idet entreprenørerne kombinerer en mere eller mindre legitim forretning med ulovlig beskyttelsesvirksomhed og bestikkelse.
Selvom det lyder usandsynligt, er det netop dét, der appellerer til vælgerne.
”Sådanne kandidater kan have en vis appel. Ikke fordi de er kriminelle, men fordi de er meget handlekraftige politikere, som kan hjælpe folk med at få løst konkrete hverdagsproblemer, de ikke får løst på kommunekontoret eller politistationen – som inderne oplever som notorisk korrupte,” lyder det fra Kenneth Bo Nielsen.
Han slår desuden fast, at der uden tvivl er mange indere, der ikke nødvendigvis jubler over, at flere af de opstillede kandidater har en kriminel baggrund. Når inderne alligevel stemmer på dem, er det et udtryk for, at disse kandidater skiller sig ud ved at fremstå som handlekraftige og modige politikere, der er villige til at gå langt.
”De kan hjælpe, når man har brug for det og få ting til at ske i et samfund, hvor staten er dårlig til at levere,” forklarer han og tilføjer, at hvis man har brug for hjælp, så får man det sjældent fra staten. Det kræver personlige kontakter.
Tillid til demokratiet, men ikke til politikerne
Et andet element i indisk politik er, at inderne generelt har stor tillid til demokratiet, men meget lav tillid til deres folkevalgte. Derfor er inderne gode analytikere, hvilket ifølge Kenneth Bo Nielsen har stor betydning i et valg med mange småkriminelle kandidater.
”De fleste er i stand til, med en vis grad af logik, at vurdere, at det ikke er så skidt at have en kandidat af den type på grund af de politiske og samfundsmæssige omstændigheder,” fortæller han.
Med det mener han, at inderne med kendskab til både korruption og kriminelle historier samt en ekstrem lav tillid til de folkevalgte politikere godt kan se fornuften i at vælge nogle handlekraftige og indflydelsesrige kandidater. Det er netop, hvad de kriminelle entreprenører tilbyder.
Udemokratisk tendens
Spørgsmålet er, om det ikke er en smule udemokratisk for verdens største demokrati bevidst at opstille kandidater, der bruger ufine og kriminelle metoder til at nå deres mål? Spørger man Kenneth Bo Nielsen, er han ikke i tvivl om, at de kriminelle kandidater er et demokratisk problem.
”Jeg tror, at Indien sikkert er bedre tjent med, at man ikke har så omfangsrig repræsentation af kriminelle kandidater,” siger han og tilføjer, at det også kan forstærke korruptionen i landet.
”Når valgkampene er dyre at føre, så betyder det også, at de ressource- og pengestærke kandidater, der stiller op som et led i at medfinansiere partiet, også forventer at få noget ud af den investering, det er at blive valgt. Det kan give fordelagtig tilgang til forskellige statslige licenser eller tilladelser,” forklarer Kenneth Bo Nielsen.
Han er samtidig ikke i tvivl om, at færre kriminelle entreprenører ville være repræsenteret i det nationale parlament, hvis valgene og samfundet var organiseret anderledes.
”Hvis Indien havde en mere velfungerende, ressourcestærk, lokalstat, så ville vælgerne ikke have brug for denne type kandidater,” lyder det fra Kenneth Bo Nielsen.
Der er stadig tre faser tilbage af det indiske valg. Den sidste valgdag er d. 19. maj, og valgresultatet bliver offentliggjort d. 23. maj.
