USA vælger verden
Den amerikanske regering valgte torsdag aften i Sikkerhedsrådet at handle som en ansvarlig verdensmagt, der i nogle tilfælde lader sine snævre nationale interesser vige for det internationale samfunds interesse, skriver dagbladet Information i sin leder lørdag og fortsætter:
Til trods for sine årelange modstand mod Den Internationale Straffedomstol (ICC) undlod USA at nedlægge veto mod en FN-resolution, som bemyndiger Haag-domstolen til at indlede retsundersøgelser mod 51 personer mistænkt for krigsforbrydelser i Sudans Darfur-region.
Trods USAs forbehold – amerikanske borgere udstationeret i Sudan skal kunne retsforfølges og ICC’s arbejde skal finansieres af domstolens medlemslande – er dette en positiv nyhed for tilhængerne af ICC.
Domstolen behandler allerede flere internationale sager, men Sudan er den første store opgave, som lander på dens bord. Det bliver nu interessant at se, om ICC kan udfylde den vigtige rolle, som påligger domstolen i forebyggelse af forbrydelser af international karakter.
ICCs opgave er at retsforfølge krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre former for international kriminalitet, som individuelle lande ikke er i stand til eller ønsker at gennemføre selv.
Indtil oprettelsen af ICC ved traktaten indgået i Rom i 2000 man anvendt ad hoc-domstole til at retsforfølge krigsforbrydere ved. Men i hver enkel situation – f.eks. i Nürnberg efter Anden Verdenskrig, i Haag efter Balkan-krigene i 1990erne og i Arusha i Tanzania efter folkemordet i Rwanda i 1994 – fandt retsprocessen sted post factum.
Det åbenlyse formål var at sikre, at forbrydelserne ikke forblev straffri. Retfærdighed gav ofrene og deres efterladte en følelse af oprejsning. Håbet var desuden, at straf ville tjene som et afskrækkende middel over for fremtidige overtrædere.
Aldrig er det sket, at en krigsforbryderdomstol indledte retsundersøgelser mod mistænkte, mens forbrydelserne finder sted. Det bliver tilfældet for Sudan.
Derfor er Sikkerhedsrådets henvisning af sagen om de 51 indstævnet for ICC ganske bemærkelsesværdig. Vil domstolens retsundersøgelse, en eventuel udstedelse af arrestordrer og retsforfølgelse få konstruktive følger for løsningen af den væbnede konflikt i Darfur?
Det er et spørgsmål, som ingen kan besvare på nu med sikkerhed. Tilhængere af
domstolen, så som Human Rights Watch, har forudset, at udsigten til retsforfølgelse vil “medføre en afskrækkende effekt på yderligere vold i Darfur”. Det kan man håbe, men ikke være sikker på.
Man kan forestille sig det omvendte: At mistænkte i Sudans regering og væbnede styrker samt Janjaweed-militsen føler, at de nu intet har at tabe og fortsætter de systematiske overgreb på civilbefolkningen.
I Rom-traktaten tog man højde for sidstnævnte mulighed. Hvis domstolens anklager vurderer, at retsforfølgelse vil slå skår i en eksisterende fredsproces, står det denne frit for at afstå.
I Darfur har en fredsproces været undervejs siden sidste forår. I november indgik Sudans centralregering og de to oprørsgrupper i Darfur en våbenhvile i Abuja, Nigeria under den Afrikanske Union (AUs) auspicier. Problemet er, at ingen af parterne overholder denne aftale, som 2.200 AU-soldater har i opdrag at overvåge. Specielt regeringsstyrkerne og Janjaweed-militsen har gjort sig skyldige i at bryde våbenhvilen.
Det ubesvarede spørgsmål er, hvorvidt inddragelsen af ICC vil gøre en forskel. Næppe. FN-resolutionen om ICC er måske bedre at vurdere i sammenhæng med 2 andre Sudan-resolutioner vedtaget i denne uge.
Den første bemyndiger udstationeringen af en styrke på 10.000 FN-soldater til sydlige Sudan med den opgave at overvåge en fredsaftale indgået mellem den kristne befrielsesbevægelse i syd og den muslimsk-domineret centralregering i Khartoum. Styrken vil fortrinsvis bestå af soldater fra Sydasien med resten fra Afrika og nogle få fra vestlige lande.
Den anden resolution udvidede den eksisterende våbenembargo i Darfur til at omfatte regeringsstyrker, hvor den tidligere kun gjaldt militsgrupper. Sanktioner rammer kun individer, der vil blive udsat for rejseforbud og indefrysning af deres økonomiske indeståender i udlandet.
Samme straf udmåles til individer, som lægger hindringer i vejen for fredsprocessen og overtræder de internationale humanitære love. Et ekspertpanel med sæde i Addis Ababa vil sende anbefalinger til et sanktionsudvalg under Sikkerhedsrådet.
Alt i alt er der tale om en stramning, men det er svært at kalde tiltaget andet end moderat.
Vil Sudan give indrømmelser, inden sanktionerne træder i kraft om 30 dage? Det er tvivlsomt. At sætte en stopper for de etniske udrensninger og den humanitære krise i Darfur vil desværre kræve langt mere bastante indgreb.
Den Afrikanske Union kan ikke forvalte den militære opgave alene. Det egentlige spørgsmål er, hvor mange flere skal dø, inden et folkeligt pres på nationale regeringer fører til mere resolut handling i FN.
Den ledende artikel stod i Information lørdag den 2. april 2005.
