Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
Uden Taleban ingen fredsløsning i Afghanistan. Det fremgik klart af Michael Semples indlæg på RIKOs seminar mandag i København om muligheden for fred og forsoning i Afghanistan.
Den irske forsker og Taleban-specialist spurgte retorisk: Hvordan kan man fremme fredsforhandlingerne i Afghanistan, hvis den mest effektive organisation er Taleban og Taleban bruger væbnet magt imod alt det, vi håber at kunne indføre i Afghanistan? Demokrati og vores værdinormer.
Han forklarede, at Taleban er effektiv, fordi bevægelsen har en sammenhængende ideologi, der skal virkeliggøre visionen om det ideale muslimske samfund og fordi bevægelsen fungerer som en enhed. Al autoritet er samlet et sted – hos emiren.
Når man dertil lægger, at den afghanske regering ikke har været i stand til dække de basale behov hos folk i landområderne, så er der for dem intet andet valg end at støtte Taleban. Og Taleban har indflydelse overalt i Afghanistan.
Michael Semple pegede på, at der synes at være en tendens mod forsoning hos Taleban. Der er Talebanmedlemmer, der forstår, at de let kunne rekruttere folk imod en fjende udefra, men nu er tiden en anden.
Taleban er ikke som Taleban for 20 år siden. Taleban har også udviklet sig, men der er stadig militanet jihadi-grupper , der har svært ved at forholde sig en politisk rolle.
Det kan være svært at forestille sig et ikke-voldeligt Taleban, men det er vigtigt, at vi kommer videre end ”krigen mod terror”- retorikken og sætter en anden etiket på Taleban end terrorister, sagde han.
Og så er det afgørende, at regeringen og den nationale hær ikke medvirker til at gøre Taleban uovervindelig.
Folket skal opfatte regeringen som dets regering, der kommer med skoler og sundhedssystemer og som sikrer, at den nationale hær beskytter det.
Han gav et eksempel fra mandag morgen på, hvilken udfordring regeringen står overfor:
Soldater fra den nationale hær busede ind i et hus, fordi en søn og hans ven var taleban. Familien gjorde ikke modstand, og de to mænd blev bragt uden for. Næsten på dørtrinet blev de skudt. Henrettet for øjnene af familien. Da greb faderen et gevær og skød. Flere soldater kom til og dræbte først endnu to sønner og derefter resten af familien.
I Talebanland
Der var et stort fremmøde – primært af unge studerende – på RIKO-seminaret, der bød på en række interessante oplæg. Foruden Michael Gregory Semple, bidrog journalist og filmproduecent Nagieb Khaja, der viste klip fra sin dokumentarfilm optaget i Talebanland blot en times kørsel syd for Kabul.
Også han understregede, at Taleban lukrerer på, at regeringen ikke kan levere. I det filmede område lever folk og Teleban i symbiose. Der vistes eksempel på, at Taleban driver skole for små piger – og for regeringens penge.
Han understregede, at regeringen har alle chancer for at få folk på deres side, men det er ikke sket endnu.
Taleban kan destabilsere, men kan ikke vinde og kontrollere Afghanistan, sagde han. Det ved Taleban og kan heller ikke se noget formål i at bekæmpe en populær regering. Så hvis regeringen leverer, hvis den ødelæggende korruption bekæmpes, så vil Taleban komme til forhandlingsbordet.
Alan Mygind Vokstrup, der nu er konsulent, arbejdede i en årrække i Afghanistan for DACAAR og DAARIT. Han fremhævede ligeledes at der er mulighed for fred og forsoning, mens kun hvis regeringen leverer, hvad folket har brug for og at udviklingen sker på det lokale politiske niveau.
Han beklagede at udviklingsbistanden ikke bruges som middel til at nå et langsigtet mål, men som middel til stabilisering.
Læs mere om RIKO – Rådet for International Konfliktforskning – og seminaret på www.riko.nu
