Ingen hvile for de døde rohingya-flygtninge i Bangladesh

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Siden 25. august er flere hundredetusinder af flygtninge strømmet over grænsen fra Myanmar til Bangladesh, hvor de har slået sig ned i lejre i havnebyen Cox’s Bazar.

Flygtningene er fra den muslimske rohingya-befolkning i Myanmar, som er årtier har været udsat for forfølgelse af landets militær og andre befolkningsgrupper. FN betegner den aktuelle situation i Rakhine-provinsen, hvor flygtningen kommer fra, som etnisk udrensning.

De lokale bangladeshiske myndigheder har løbende udvidet lejrende for at rumme de mange nytilkomne flygtninge, men der er ikke afsat plads til at begrave de døde og det er et problem, når der bor flere hundredetusinder af mennesker på et begrænset område. 

Overfyldte gravpladser

Indbyggerne i lejrene har derfor etableret deres egne gravpladser men de er overfyldte og gravene ligger tæt op og ned af hinanden, rapporterer Al-Jazeera fra området.

Derfor er det ikke ualmindeligt, at der begraves tre-fire lig i hver grav. Rent praktisk foregår det på den måde, at gravene åbnes, hver gang der skal lægges en ny afdød i den. Så de døde hviler ikke i fred her.

Nogle flygtninge begraver også deres døde foran deres huse. Det gælder især de nyeste i lejrene, for de har ofte ikke hørt om gravpladserne.

På grund af den trange plads bliver grave, der er nogle år gamle nogle gange brugt til at bygge nye huse eller anlægge køkkenhaver på.