Kultur til din weekend: zambiske rytmer, en håbefuld ungdom og en næsten død mand

I denne uge anbefaler redaktionen en podcast, en bog og ikke mindst lidt lækker musik at gå weekenden i møde med. Og så er der også mulighed for at opleve en hel masse andet kultur, som finder sted de næste dage. Du kan blandt andet se den nye dokumentarserie Børnene på Silkevejen, som billedet her stammer fra.


Foto: Toolbox.
Emma Katrine Bremer Holmgaard

16. november 2023

Weekenden er lige rundt om hjørnet. Derfor disker redaktionen op med tre anbefalinger til, hvordan du kan bruge dine fridage i selskab med kultur, der gør dig klogere på verden.

Buster svinger hofterne og gør sig klar til weekenden med zambiske rytmer af en af Zambias største musiklegender, der heller ikke var bleg for at kaste landets magthavere under bussen i sine kritiske sangtekster.

Globalnyts anbefalinger til din weekend

Globalnyt guider dig hver uge til, hvad du kan bruge din weekend på, hvis du vil blive klogere og mærke verdens puls.

Men har du selv læst en medrivende bog, hørt en god podcast, set en spændende kunstudstilling, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du kan skrive til [email protected] eller oprette en begivenhed i vores kalender.

Søren derimod er i det mere seriøse hjørne. Der er nemlig noget, han undrer sig over, og det har givet anledning til at genbesøge en lidt ældre roman om, ja, vold og meningsløshed. Han påstår dog, at forfatteren også tilbyder en god stak sarkasme og galgenhumor, så måske vi kan undgå, at weekenden bliver alt for deprimerende.

Og så skal vi for første gang byde velkommen til vores SoMe-redaktør, Olivia Koch-Nielsen. Det er hende, der står for at forvandle Globalnyts smånørdede artikler til appetitlige opslag på blandt andet Instagram. Jeg ved ikke, hvordan hun gør det, men det ser dæleme godt ud. Hun anbefaler en podcast om unge stemmer og deres rolle i en tid, hvor det kan føles som om, at verden er ved at flyde over med kriser og konflikter.

Som altid har vi også et par korte anbefalinger til begivenheder, der finder sted de kommende dage. Dem finder du til allersidst i artiklen, og der er rigeligt at give sig i kast med denne uge!

LYT til verdens unge for en bæredygtig fremtid

Anbefalet af redaktør for sociale medier Olivia Kock-Nielsen.

Verden står over for historisk mange kriser og udfordringer i øjeblikket. Verden har ligeledes aldrig haft så mange unge mennesker som i dag med over 1.9 millarder af dem! Og på trods af de mange udfordringer, de møder på deres vej, bliver de ved med at demonstrere, at de spiller en afgørende rolle for at etablere en bæredygtig, lige og fredelig fremtid.

Foto: Dansk Flygtningehælp.

Dansk Flygtningehjælp’s nye podcastserie, The World’s Biggest Opportunity, udforsker nogle af de udfordringer, som verdens unge står over for, og er blevet produceret i samarbejde med syv andre danske ngo’er.

Podcast host Haya Termanini inviterer forskellige gæster ind i studiet til en snak om, hvordan vi kan sikre, at den yngre generation deltager i beslutningsprocesser og bliver hørt. Fordi det er ikke altid tilfældet.

I første episode inviterer hun Mette Lybye Poulsen fra United Nations Secretary General’s Envoy on Youth ind i studiet. Her fortæller hun for eksempel, at på trods af, at unge står over for udfordringer, som ingen andre generationer nogensinde har oplevet, såsom klimakrisen og coronapandemien, bliver de ved med at finde på innovative løsninger, fordi de ønsker at skabe en bedre fremtid.

Haya Termanini er selv fra Syrien og kom til Danmark i 2015. Hun har selv oplevet, hvor svært det kan være som ung at være en del af de beslutninger, der involverer dem.

Heldigvis får jeg følelsen af, at os unge bliver hørt og taget alvorligt, når jeg lytter til podcasten. Og så giver den et vigtigt og håbefuldt perspektiv på, hvorfor unges stemmer spiller en afgørende rolle – især i en tid, hvor kriser og konflikter fylder manges hverdag.

Du finder podcasten på Spotify.

DANS til lyden af en blind, zambisk legende, hvis musik stadig er relevant

Anbefalet af journalist Buster Kirchner.

Hykleriske kirkegængere, magtfuldkomne politibetjente, materialistiske ægtemænd og korrupte politikere. PK Chishala var nådesløs i sin sociale og politiske kritik af 80’erne o0 90’ernes Zambia, hvor landets første præsident Kenneth Kaunda sad tungt på magten og trynede alle former for opposition.

Chishala forbindes med Kalindula-genren, som er populær i det sydlige Afrika og kendetegnet ved brugen af basguitar og en hurtig up-scale rytme, hvor man som lytter fastholdes fra første til sidste sekund.

I Zambias politiske landskab blev PK Chishala – landets formentligt største musiker nogensinde – betragtet som massernes musiker. Chishala mistede trods sin enorme popularitet aldrig (jord)forbindelsen til minebyernes townships, hvorfra han selv udsprang. Med sange på chibemba, luvale og flere andre zambiske sprog var Chishala et nationalikon, der samlede befolkningen og relaterede til de fattiges dagligdagsudfordringer.

Udfordringer havde PK Chisala da også selv rigeligt af. Som barn blev han ramt af sygdommen kopper, hvilket i en ung alder kostede ham synet. En urban skrøne vil mene, at den blinde musiker oftest startede sine koncerter ved at spørge ud i rummet ”Nacidiba?”, som er chibemba og løst kan oversættes til ”er mit publikum til stede?”

I sangen ’Common Man’ (givetvis zambierens største hit, som angiveligt senere har inspireret Afro Beat-giganten Burna Boy til sangen ’Common Person’) problematiserer PK Chishala Zambias høje priser på majsmel, en livsnødvendighed for majoriteten af zambierne, som lever af majsgrøden N’shima.

I Zambia anno 2023 er de stigende priser på majsmel stadig det største samtaleemne i Lusakas gader, men desværre synger Chishala ikke længere befolkningens lidelser ud i landets koncertsale. Den blinde musiker døde i 1997 i en alder af blot 37 år.

LÆS israelsk forfatters skildring af voldens meningsløshed tilført sort sarkasme

Anbefalet af journalist og redaktør Søren Steensig.

I en New York Times-artikel løfter Hamas-ledelsen (i hvert fald noget af) sløret for, hvorfor de angreb Israel den 7. oktober og slog over tusinde mennesker ihjel. Det er et af de spørgsmål, der ofte er dukket op i mine diskussioner om krigen med venner og familie. Hvad tænkte de på? De måtte have vidst, hvilke konsekvenser det ville få? At de ikke kan matche Israels militære styrke? Så hvorfor gjorde de det?

Hamas-lederne, som udtaler sig i NYT-artiklen, siger selv, at de gik efter en ”omskrivning af hele ligningen, ikke bare et sammenstød”. I første omgang er ligningen selvfølgelig en metafor for det puslespil af geopolitiske magtkampe og alliancer, der udspiller sig i Mellemøsten. Med angrebet fik Hamas-lederne det hele til igen at handle om Israel-Palæstina-konflikten.

Men metaforen fik mig også til at tænke på de mere menneskelige motivationer for at gøre noget dumt, når alt andet tilsyneladende ikke virker. I ligning-metaforen ligger der også en kritik af den langtrukne konflikts voldelige status quo, og det mindede mig om bogen Almost Dead af israelske Assaf Gavron. Den skønlitterære roman fra 2013 skildrer netop den uendelige meningsløshed, som volden afføder i Israel og Palæstina. Og den gør det endda med nuanceret indlevelse, et hæsblæsende, letlæseligt, medrivende plot og kulsort galgenhumoristisk sarkasme – selvom det handler om Israel-Palæstina.

Hovedpersonen hedder Eitan Enoch, og han er lidt af et paradoks. ’Croc’, som alle kalder ham, er en flittig og engageret medarbejder hos et firma, der tidsoptimerer telefonsvarere på callcentre, og han er selv frygteligt bange for at spilde tiden. Samtidig er han forlovet med Duchi, men har på ingen måde travlt med at blive gift. Egentlig skulle de have været gift den 11. september 2001, men det blev lidt ubelejligt med angrebet på World Trade Center.

Almost Dead handler meget om den vold, der udspiller sig i Palæstina og Israel. Uden at afsløre for meget af handlingen kan jeg roligt sige, at Croc kommer helt tæt på voldelige angreb ad flere omgange. Også uden at spoile for meget kan jeg vist godt sige, han overlever dem alle. Af den grund bliver han mod sin vilje lidt af et politisk symbol for den ikke-voldelige, israelske modstand. Og så begynder det absurde, meningsløse og mørkt tragikomiske for alvor at udspille sig.

DET KAN DU OGSÅ OPLEVE

Opdag verdensmålene i din hverdag

Hele weekenden kan du komme til Verdensmålsfestival på Amager i København, som sætter fokus på, hvorfor verdensmålene er relevante for dig.

Programmet er spækket med kreative værksteder, workshops, aktiviteter, udstillinger, filmvisninger, musik og fællesspisning, som alle – uanset alder – kan deltage i. Du finder detaljer om begivenheden lige her.

Marker minoritetmændenes kampdag med Mino Danmark

Mino Danmark og Mino Ung KBH inviterer til markering af minoritetsmændenes kampdag, som vil gå med at hylde, fejre og anerkende disse mænd og alle de kampe, som de dagligt dealer med. Det vil ske gennem oplæg, underholdning, musik og gode samtaler.

Det vil blandt andet være muligt at danse med Sinan Spahi, høre Özcan Ajrulovski læse digte op eller lytte til en samtale om international solidaritet mellem blandt andre forperson for DFUNK Salah Zada og journalist og dokumentarist Nagieb Khaja. Ikke mindst kommer Nima og OMAR aka nr1bandit forbi og giver koncert.

Arrangementet finder sted på søndag den 19. november kl. 13 hos GAME på Enghavevej 82D. Det er gratis, og du finder det fulde program lige her.

Hør fortællinger om kulturkampen i Palæstina i nyt teaterstykke på Frederiksberg

En kvindelig poet smides i fængsel for at skrive et digt på Facebook. En musiker tortureres for at komponere musik. Det er den barske virkelighed for mange palæstinensiske kunstnere. På mandag kan du høre deres vidnesbyrd i den dokumentariske forestilling Modstandens Kunst, som oprindeligt er blevet vist på The Freedom Theatre i flygtningelejren i Jenin på Vestbredden.

Teatret er udsprunget af det drama-pædagogiske arbejde, som den jødiske menneskeretsforkæmper Arna Mer Khamis begyndte i 80’erne for at bearbejde børn og unges mange krigstraumer.

The Freedom Theatre har videreført denne praksis foruden at lave workshops i poesi, musik, film, billedkunst og teater – stadigvæk med børn og unge som primær målgruppe. De har desuden flere gange stået for en feministisk teaterfestival for at fremme kvinders ligestilling og ret til frit at udtrykke sig.

Du kan opleve teaterstykket på Aveny-T den 20. november kl. 20 (OBS: stykket spilles kun denne ene dag). Beretningerne fremføres på dansk, og billetindtægten går ubeskåret til teatret, der blandt andet gør en stor indsats for gennem drama at bearbejde børn og unges krigstraumer.

Se ny serie af dokumentarfilm om børn langs Silkevejen

På mandag, som er FN’s Internationale Børnedag, udkommer den prisvindende serie Børnene på Silkevejen på DRTV og Ultra. Serien har været undervejs i ti år. De første fem film udkom i 2017 og nu er de sidste ti i rækken klar til at blive vist. Bag filmene er flere danske doku-instruktører som Jens Pedersen og Marianne Hougen-Moraga, men også udenlandske som ukrainske Alisa Kovalenko og Anam Abbas fra Pakistan.

Gennem de 15 korte dokumentarfilm får vi indblik i livet for 15 børn i alderen 11-13 år fra 15 lande langs den gamle Silkevej, såsom en elitegymnast der er flygtet fra Ukraine, en dreng der kæmper med hovedrolle som Abekonge i Kina, en pige der forlader familie for at være Nonne i Myanmar og en dreng der opdrætter duer blandt olieplatforme i Aserbajdsjan.

Hver historie viser, hvordan det enkelte barn håndterer livets små og store udfordringer, som de står overfor i hver deres specifikke kulturelle og sociale kontekst. Historierne kredser om universelt genkendelige temaer såsom at miste et dyr, udvikle ens talenter, realisere ens drømme, finde sig selv og uenigheder med forældre – noget som er en del af alle børns liv. Historierne er både autentiske og nemme at relatere til, fordi det er hovedpersonerne, der åbent og ærligt deler deres egne historier med dig.


Det var alt for denne uge. Vi håber du får en helt vidunderlig weekend!