“Solutions for Africans, by Africans”.
Den efterhånden nærmest mottolignende frase bruges ofte, når løsninger på det afrikanske kontinent diskuteres og udføres. Så meget, at konceptet efterhånden har fået karakter af en floskel.
Men projekterne i udstillingen ”Africa – Rethinking architecture and design” inkorporerer faktisk lokale løsninger som alt andet end bare en hensigtserklæring. Om det så er i udviklingen af møbler til lokale skoler i Maputo eller genbrug af plastik som byggemateriale i Tanzania, er de lokale udfordringer, muligheder og kulturer indtænkt i hvert led ad processen.
Opgaven var simpel: 25 studerende på det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) skulle udnytte deres viden inden for alt til ekstreme miljøer til møbeldesign til at gentænke Afrikas udfordringer i det konkrete og abstrakte.
Sygdom, plastikaffald, manglende elektricitet, og vandmangel. Skadelige narrativer, social splittelse, immobilitet, eksklusion.
Resultatet er en udstilling, der åbner et vindue til fremtidens Afrika som alt andet end problemernes kontinent. Med konkrete nytænkende og kreative bud på transformationen af den mangel og overflod, der karakteriserer kontinentet, viser projekterne et tværsnit, der omformer Afrikas udfordringer til muligheder.
Alger som lys og demokratiserende Wi-Fi hacking
Det første, der slår én, ved indgangen i den store hal, er de nærmest futuriske elementer, der i en firkantet formation byder velkommen til udstillingen. Metalstrukturer, plastiktårne og forstørrelsesglas i faconer, man sjældent møder, er resultatet af studerende fra programmet ”Architecture and Extreme Environments” nytænkning af ressourcer og teknologi i Tanzania.
En sølvfarvet timeglas-struktur med navnet ”Bio-Photovoltaic Device”, skabt af Viktoria Klansø, udnytter fotolysen fra naturlige mikroskopiske alger i Natronsøen i det nordlige Tanzania til at producere elektricitet.
Det hyperbolide apparat placeres i søen, og vand med mikroalgerne fra den natriumholdige sø pumpes op i en plexiglaskerne. Ved aften lyser strukturen op gennem en kombination af aluminium og kobber-katoder indlejret i strukturen og den naturligt forekommende fotolyse, og skaber dermed en alternativ lysressource.
Bagved svæver en klump af hvide balloner, hvor et påtryk af det letgenkendelige Wi-Fi ikon kan anes.
Projektet ”Democratising Wi-Fi” er et todelt apparat. Den ene del indfanger Wi-Fi gennem en såkaldt ”hacker”, og den anden del udgøres af en formation af ganske almindelige balloner, der er den fysiske manifestation af adgangspunktet.
Anordningen kan især benyttes i tyndt befolkede områder. Gennem et visuelt punkt for forbindelse, der skaber et fysisk forsamlingspunkt kan Tanzaniere ikke alene tilgå Wi-Fi, men skabe sociale interaktioner og fællesskab ved anordningen.
Ved siden af, på et farverigt kludetæppe af plastik, tårner en cirkulær plastikstruktur i gråsorte farver. Plastikformerne og strukturen er resultatet af Dennis Anderssons eksperimenter med at omdanne plastikaffald til byggemateriale. Byggematerialet skabes gennem en anordning, der ved hjælp af simpelt gasblus kan omforme alt fra plastikposer og gamle Coca-Cola flasker til vinduer og mursten.
Dansk design – Lokal funktion og produktion
I det nederste hjørne af udstillingen står en firkant af møbler, primært udformet i træ. Bænke, borde og stole der alluderer til klassisk dansk design. Men møblerne er alle skabt af materialer, der er tilpasset lokale forhold i Maputo, Mozambique og repræsenterer mere end bare eksport af dansk design.
Et hæve-sænke bord designet til folkeskolens elever i alle aldre med navnet ”Relate” står blandt de mange møbler.
”Relate” er designet af tre studerende ved KADK, men er produceret med metoder, der kan implementeres lokalt i Maputo. Med et udgangspunkt i små forandringer til stor effekt, har bordet til formål at forbedre læring, øge lokal produktion og højne kreativitet gennem bordets fleksibilitet og lave produktionsomkostninger.
I samme firkant står ”KU YAKA” – en række møbler, der er udviklet i samarbejde mellem tre studerende fra KADK, lokale producenter af møbler og butikker, der sælger og markedsfører selvsamme. Projektnavnet kan oversættes til ”at bygge sammen”, og sigtet er netop samarbejdet.
Med en viderebygning og udvikling af allerede eksisterende faciliteter og evner i Maputo sigter projektet på at skabe vidensudveksling, der øger effektivitet og produktionen af lokale møbler på små lokale værksteder.
Samlende HIV-centre og alternative slumområder
I højre midte af den grå hal er en række bygningsmodeller opstillet, der viser arkitektoniske brainstorms og bygningsmæssige muligheder.
En bygning akkompagneret af et billede af en gruppe mennesker i en cirkel på et rødbrunt gulv, viser studerende Anne Rakkel Almås udvikling af et HIV-center i Zimbabwe. Bygningens formål er at kombinere rum, hvor sociale begivenheder kan organiseres, med et hus for børn, der er blevet forældreløse af HIV.
HIV center for børn i Zimbabwe.
Foto: Stefanie Reppien
Idéen er at centeret gennem en fusionering af aktiviteterne kan oplyse og skabe opmærksomhed om HIV/AIDS for i sidste ende at nedbringe nye infektioner.
Gennem en arkitektonisk konfigurering af urbane udviklingsmodeller i slumområder, søger projektet at forene nødvendigheden af at koncentrere byer med højnede levestandarder f.eks. adgang til lys, luft og infrastruktur.
Et kludetæppe af inspiration
Udstillingen er et inspirerende pust til de negative narrativer, Afrika ofte står model til. Men den bærer også præg af, at der er tale om mange vidt forskellige typer af samarbejder, inspirationer, lande og udfordringer. Derfor skal man holde sindet åbent og tungen lige i munden, når man som besøgende bevæger sig mellem projekterne fra Marokko til Maputo, døre til fodboldtrøjer, eksperimenterer projekterne i det konkrete og abstrakte.
Derfor er udstillingen ikke sammenhængende i andet end ønsket om – som titlen afslører – at gentænke Afrikas udfordringer. Det er et inspirerende og innovativt kludetæppe, der i projekternes forskellighed kræver, at man som beskuer re-kalibrerer sit sind af flere omgange. Men udstillingen indgyder et håb i forskelligheden, fordi den er en konkret manifestation af de mange og forskellige muligheder der ligger for at samarbejde med Afrika for Afrika.
Udstillingen åbnede den 8. marts og er åben frem til den 6. maj. Undervejs afholdes en række åbne seminarer med fokus på udfordringer og muligheder Afrika står over for. Næste seminar har titlen ”Health + Sanitation” og afholdes den 22. marts.
For mere info se Globalnyts kalender
