Institut for Menneskerettigheder (IMR) i København har gennemgået sagerne om tildelt humanitært ophold i 2009 og vurderer, i en pressemeddelelse torsdag, at knap halvdelen af de personer, der har fået ophold på grund af alvorlig sygdom, risikerer fremover at blive afvist. Instituttet frygter brud på forbuddet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Hvis man overfører de nye regler på disse sager, så er der risiko for afslag i knap halvdelen af de sager, der handler om ansøgerens helbred. Det vurderer instituttet, efter at have gennemgået og vurderet 2009 afgørelserne.
Baggrunden er, at ifølge regeringens udlændingepakke vil man fremover droppe hensynet til, om ansøgeren selv har råd til at betale for sin behandling i hjemlandet, medmindre ansøgeren er et såkaldt ”helt særlig tilfælde”, som det hedder i forslaget, eksempelvis hvis ansøgeren er døende pga. aids i udbrud.
Man skal med andre ord rejse hjem, hvis behandlingsmuligheden eksisterer og selv om behandlingen i øvrigt er forbundet med “betydelige økonomiske omkostninger”.
– Af de sager, hvor ansøgeren har fået humanitært ophold på grund af alvorlig sygdom, vurderer vi, at knap halvdelen fremover risikerer afslag, uanset at de ikke har råd til at betale for behandling i hjemlandet. Men det er svært at spå om, for det viser sig først, når reglerne er trådt i kraft, forklarer IMRs direktør, Jonas Christoffersen.
Han understreger, at regeringen med de nye regler vil trække grænsen til det menneskeretlige minimum. Således nævnes det i lovforslaget, at man kun vil søge at undgå krænkelser af det internationale forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling.
– Man er ganske vist ikke over denne grænse, men alligevel er det menneskeretligt meget betænkeligt, at man vil gå så tæt til grænsen, fordi man som lovgiver presser embedsmænd og dommere til at trække den hårfine grænse til forbuddet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det øger risikoen for forkerte beslutninger og dermed alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og det utroligt vigtigt at få dette perspektiv på banen, siger Jonas Christoffersen.
Hvor går grænsen?
Desværre er lovforslaget generelt tyndt beskrevet, når det handler om humanitære opholdstilladelser, mener Jonas Christoffersen. Derfor mangler integrationsministeren at redegøre mere klart, hvor mange der forventeligt bliver ramt af ændringerne.
– Fx er det uklart, hvorvidt alle de, der allerede har fået tildelt midlertidigt humanitært ophold, står til at miste det, hvis de nye regler gennemføres. Hvor mange mennesker, kommer det til at dreje sig om? Det synes jeg godt, man kan forvente et klart svar på, når det jo trods alt drejer sig om nogle af de mest svage og udsatte mennesker i Danmark, nemlig psykisk og fysisk syge udlændinge, siger han.
IMR’s gennemgang af sagerne for 2009 viser, at det primært er ansøgere fra Balkan, der bliver påvirket. I ét eksempel vil en mand lidende af »paranoid psykose og posttraumatisk stresssyndrom«, angiveligt fremover få afslag, uanset at hans udgifter til medicin er anslået til 17.500 kroner om måneden.
Ifølge integrationsministeriets egne tal var der i alt 33 afgørelser om humanitært ophold i Danmark i 2009. Og af dem drejede 27 sig om ansøgerens helbredsmæssige forhold, dvs. alvorligt syge, som ikke har haft råd eller reel adgang til behandling i deres hjemland.
