International chef i IMR fylder 50

Forfatter billede

Som leder af den internationale afdeling på instituttet arbejder fødselaren med international politik, forhandlinger indenfor menneskerettigheder, grøn vækst, økonomisk udvikling, sikkerhedspolitik og humanitære spørgsmål.

Eva Grambye har i hele sin karriere været optaget af at agere i internationale krydsfelter, hvor faglige, politiske og kulturelle forskelligheder brydes i forsøget på at finde løsninger på globale udfordringer.

Hun har været ansat i FN i New York (miljø), udstationeret som diplomat i Geneve (menneskerettigheder) og Washington (økonomisk udvikling).

Privat dyrker hun roning, cykling og er handy woman som følge af at bo i et ældre træhus. Hun er gift og har en voksen søn.

Se også Globalnyts omtale, da hun i foråret skiftede til IMR efter 20 år i udenrigsministeriet, på http://globalnyt.dk/content/diplomat-ny-international-chef-hos-imr