Kenyas præsident skal være fysisk til stede når retssagen mod ham begynder ved den internationale straffedomstol i Haag den 5. februar. Det er det foreløbige resultat af den juridiske armlægning mellem domstolen og Kenyas regering.
Når retssagen mod Kenyas præsident Uhuru Kenyatta ved den internationale straffedomstol i Haag efter planen går i gang den 5. februar 2014 skal præsidenten selv møde op, skriver den kenyanske radiostation capitol FM på sin hjemmeside tirsdag.
Det besluttede domstolen tirsdag. Beslutningen kommer efter at anklagemyndigheden havde klaget over en tidligere afgørelse, der betød at præsidenten ikke behøvede at være til stede under retssagen.
Anklagemyndighedens klage kom efter at domstolen havde truffet beslutning om, at Kenyas vicepræsident William Ruto, der også havde fået lov til ikke at være til stede ved retssagen, alligevel blev beordret til det. Rutos sag er i gang ved domstolen.
Vold efter valg i 2007
Kenyatta og Ruto er anklaget for delagtighed i voldsbølgen, der ramte landet efter et omstridt valg i december 2007. Her blev flere end 1100 dræbt om 3500 såret. De blev anklaget i 2010 og valgt til deres nuværende embeder i 2013.
Domstolens ordre til både Kenyatta og Ruto er, at de skal være til stede når deres retsager begynder og at eventuelle ønske om ikke at møde op til retsmøder vil blive behandlet far gang til gang.
I sidste uge var Kenyas ”attorney general”, Githu Muigai, der bl.a. er den kenyanske stats advokat, ude at sige, at retssagen mod landets præsident og videpræsident undergraver stabiliteten i landet. Han appellerede derfor til landene, der har underskrevet traktaten, der ligger til grund for den internationale straffedomstol, om at statsoverhoveder derfor burde have immunitet så længe de sidder i embedet. Det vandt dog ikke umiddelbart den store genklang.
Forsøgte at få sagen udskudt
Tidligere har repræsentanter for Kenyas regering forsøgt at få sagerne udskudt med den begrundelse, at Kenyatta og Ruto havde behov for at bruge deres energi på situationen omkring og efter terrorangrebet på indkøbscentret Westgate i hovedstaden Nairobi i september. Det blev dog afslået af domstolen.
Det kommenterede Githu Muigai med bemærkningen:
”Det var ikke meningen, at den internationale straffedomstol skulle være medicinen, der skulle slå patienten ihjel. Det var meningen, at den skulle være medicinen, der holdt patienten i live.”
I oktober vedtog den Afrikanske Union en resolution, der siger at intet siddende statsoverhoved kan stilles for internationale domstole. Rom-statutten, der er det juridiske dokument, der ligger til grund for domstolen, siger dog klart at ingen har immunitet i forhold til domstolen.
Advarsler
Fra flere sider advares der stærk imod at siddende statsoverhoveder skulle få immunitet i forhold til domstolen. Bl.a. fordi det kan få statsoverhoveder til at klynge sig til magten for at undgå retsforfølgelse for eventuelle forbrydelser.
Fra lande er det blevet forslået at give de anklagede mulighed for at deltage i retsmøderne via videolink fra deres hjemland.
Flere af ofrene og de efterladte efter volden i slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008 er godt tilfredse med at domstolen ikke vil udsætte retsagen, fortæller Institute for War and Peace Reporting (IWPR).
Det bemærkes bl.a. at Kenyatta og Ruto før de blev valgt i 2013 begge sagde at en eventuel retssag mod dem ikke ville have indflydelse på deres arbejde, hvis de skulle blive valgt. Men nu da de sidder i deres embeder mener de, at retssagerne forstyrrer deres evne til at regere landet.
