International konference i København om global ulighed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Siden år 2000 er uligheden vokset markant mange steder i verden både mellem mennesker og lande, og selv i lande hvor der har været stor økonomisk vækst. Det betyder, at kløften mellem rige og fattige bliver dybere.

Uligheden gør det vanskeligt at bekæmpe fattigdom, bidrager til social ustabilitet og er derfor af mange udråbt som en af de største sociale, økonomiske og politiske udfordringer i verden.

Derfor er global ulighed det centrale emne ved en to-dages international konference i København mandag d. 18. og tirsdag d. 19. februar.

Konferencen falder i to dele og er led i konsultationer verden over, som FN holder for at formulere de nye udviklingsmål, der skal afløse FN’s otte 2015-mål (http://www.2015.dk), skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Anbefalingerne fra konferencen skal give inspiration til FN’s og verdens-samfundets fælles arbejde med at formulere nye globale udviklingsmål.

Udviklings-minister Christian Friis Bach (R) siger:

”De nye globale udviklingsmål skal samle verden om en stærk vision for at afskaffe den ekstreme fattigdom. Det kan godt lade sig gøre!”

“Men det kræver en ihærdig indsats mod ulighed og diskrimination – både mellem rige og fattige, mellem kvinder og mænd, mellem sårbare og stærke grupper i alle samfund. Her er menneskerettighederne vores stærkeste våben, og de står i front for det danske internationale engagement.”

Den første del af mødet den 18. februar er et offentligt dialogmøde med deltagelse af eksperter og folkelige organisationer.

Her kan offentligheden deltage via live-streaming på http://www.worldwewant2015.org/inequalities og stille spørgsmål via Twitter.

Den anden del af mødet er et højniveaumøde den 19. februar.

Her drøfter beslutningstagere og ministre fra en række udviklingslande, mellemindkomstlande og OECD lande samt ledere af FN og civilsamfundsorganisationer, hvad det internationale samfund bør gøre ved den globale ulighed.

Christian Friis Bach er vært for konferencen sammen med Paul Victor Obeng fra den nationale udviklings- og planlægningskommission i Ghana, Anthony Lake, chef for FNs Børnefond (UNICEF), og Michele Bachelet, chef for UN Women.

Tid, sted og praktisk

Konferencen finder sted i to dele mandag den 18. og tirsdag den 19. februar 2013 i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads på Christianshavn.

• Der er adgang for pressen under hele det offentlige dialogmøde mandag den 18. februar fra 09:00 til 15:00.

• Ved højniveaumødet den 19. februar vil der være adgang for pressen til åbningen fra kl. 09:00 til 10:00. Hovedtalerne er udviklingsminister Christian Friis Bach, Paul Victor Obeng, Chairman, National Development Planning Commission, Ghana, Anthony Lake, eksekutivdirektør, UNICEF og Michelle Bachelet, eksekutivdirektør, UN Women.

• Der vil tillige være en velkomstreception, som finder sted i FN-byen, Marmorvej 51, København, hvor udviklingsministeren er vært. Under receptionen vil Kronprinsesse Mary tale, og den mozambikanske singer/songwriter Mingas underholde med musik.

Yderligere oplysninger hos:
Lars Bøgeskov, særlig rådgiver for udviklingsministeren
E-mail: [email protected] og mobil 25 26 76 85.
Journalist Janina Graae, e-mail: [email protected]
tlf: 33 92 02 51 og mobil 40 83 89 37.