Internationale nødhjælpsorganisationer kan være noget af en prøvelse for et land i nød. Sådan siger en afrikansk nødhjælpsekspert til Globalnyt. Vedkommende vil ikke have sit navn frem, fordi det tidligere har fået konsekvenser for personens arbejde at udtrykke kritik af de internationale organisationer. Så derfor omtales den pågældende, der har stor erfaring med nødhjælpsarbejde i Afrika og Asien, herefter bare som ’Eksperten’.
Eksperten understreger, at kritikken ikke er rettet mod danske NGO’er, men mod nødhjælpsindustrien generelt.
En del af kritikken er hørt før, men er stadig aktuel. Den handler om, at internationale NGO’er hverken konsulterer den pågældende regering eller de lokale myndigheder og civilsamfund, men bare går i gang.
“De kommer bare og begynder at smide om sig med penge. De bestemmer selv, hvad de vil foretage sig og hvor, medmindre myndighederne er i stand til at styre dem. Et lands myndigheder og civilsamfundet vil gerne selv bidrage til at løse deres problemer, og selvfølgelig også gerne selv være med til at bestemme, hvordan det skal gøres. Men hjælpeorganisationerne opbygger parallelle systemer, som de arbejder gennem,” siger Eksperten.
NGO’erne bestemmer
Det fører til næste kritikpunkt. De udsendte nødhjælpsfolk har somme tider meget lidt kendskab til det land, de opererer i og er ikke alle specielt dygtige til deres arbejde. Hvis de så heller ikke rådfører sig med den lokale ekspertise, ja så bliver mange ressourcer spildt.
Langt de fleste organisationer samarbejder i dag med lokale, som også tager sig af en stor del af det praktiske arbejde. Men Eksperten understreger, at det ikke hjælper meget, når det er de internationale, der træffer beslutningerne.
Herudover kender Eksperten til flere eksempler fra Østafrika, hvor lokale organisationer har måttet betale for kontrakter med de internationale for at udføre arbejde for dem. Og det er både ansatte i NGO’er og i FN-organisationer, der på den måde har krævet bestikkelse af deres lokale samarbejdspartnere.
Eksperten ser et problem i den måde de internationale organisationer opererer på. De er i intern konkurrence om synlighed og penge, og ønsker dermed ikke at tale om problemerne. Alle nødstedte bliver fremstillet som ofre uden kapaciteter, og alle aktioner som effektive og vellykkede. Eksperten er meget taknemmelig for, at mennesker i andre lande vil hjælpe, men så gerne, at de store organisationer var lidt mere ærlige i deres fundraising.
Kortsigtet hjælp
Eksperten efterlyser samme åbenhed og ansvarlighed fra organisationernes side over for de samfund, de opererer i, som over for donorerne. Og så undrer det Eksperten, at så få af de store hjælpeorganisationer prøver at styrke det lokale samfunds evne til selv at håndtere næste nødsituation.
“Hvorfor hjælper de ikke med at opbygge et katastrofekontor, som selv kan lave de nødvendige vurderinger og træffe de rigtige beslutninger. Hvorfor er der lande, som i årtier er havnet i nødsituationer, som de internationale organisationer igen og igen er vendt tilbage til, men som ingen af de store NGO’er har hjulpet med at opbygge en egen katastrofekapacitet,” spørger Eksperten, og understreger, at nogle af de største NGO’er har større budgetter end de lande, de opererer i.
Afrikansk nødhjælpskontor på vej
Det er nogle af grundene til, at Eksperten er glad for, at den Afrikanske Union nu søger at etablere et afrikansk nødhjælpskontor, som med tiden skal overtage en del af katastrofearbejdet fra de internationale.
“Der er en risiko for, at det bliver endnu en bureaukratisk afdeling i AU’s hovedkvarter i Addis Ababa i Ethiopien. Der er en risiko for, at der vil mangle ressourcer til det. Der er meget, der kan gå galt. Men det er godt at få sin egen kapacitet,” siger Eksperten.
