Da vi for snart 20 år siden skiftede kalenderen ud, og år 1999 blev til 2000, var verden en anden. Saddam Hussein sad tungt på magten i Irak, de to World Trade Center-tårne stod stadig, og Syrien var et land uden borgerkrig.
Dengang, i starten af 00erne, brugte man på verdensplan i omegnen af 2,2 milliarder dollar på humanitær nødhjælp. Beløbet blev mere end tidoblet frem til 2015 og har siden ligget stabilt på cirka 27 milliarder dollar.
DIIS-forsker Adam Moe Fejerskov kalder det “en markant tilstrømning af midler”. En af årsagerne skal findes i det højeste antal flygtninge og internt fordrevne nogensinde, vurderer han: “Desuden er der også bred enighed blandt politikere om at hjælpe så meget som muligt i nærområderne. Detfår også den humanitære støtte til at stige,” siger han.
Tre ud af fire humanitære støttekroner kommer fra stater og EU-institutioner, ifølge ngo’en ALNAPs rapport, ‘The State of the Humanitarian System’. Den sidste fjerdedel kommer fra private bidragsydere.
Danske ngo’er er blandt de bedste
EU er blandt de største humanitære bidragsydere i verden. I alt bidrog forskellige EU-institutioner med næsten 2,5 milliard dollar i 2016 – vel at mærke uden at medregne de bistandskroner, EU-landene hver især anvender.
EU fordeler pengene til blandt andet ngo’er, der løser humanitære nødhjælpsopgaver. Her Danmark i øjnene som det land, hvis ngo’er modtager tredjeflest EU-nødhjælpsmidler – kun overgået af de store lande Storbritannien og Frankrig.
Ifølge Adam Moe Fejerskov fra DIIS skyldes dette, at danske nødhjælpsorganisationer er yderst professionelle: “De er gode til at navigere i EU-bureaukratiet, og de har opbygget stærke europæiske partnerskaber. De tager europæiske netværk enormt seriøst, og det er gennem netværkene, de henter pengene,” siger han.
De danske ngo’er vandt i 2017 hele 15 procent af alle udbudte humanitære kontrakter fra EU-institutioner. Dansk Flygtningehjælp var topscorer med i alt 31 underskrevne EU-kontrakter.
Kigger man på Flygtningehjælpens indtægter fra internationalt projektarbejde over de seneste årtier, tegner der sig et billede af en ngo, der er vokset i takt med den kraftige stigning i humanitære midler på verdensplan.
Fra at have forvaltet 410 millioner kroner for internationale donorer i 2002 hentede Flygtningehjælpen i 2017 seks gange så meget, næsten 2,5 milliarder kroner. Også Red Barnet, Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp henter betydeligt flere indtægter fra internationale donorer, end de gjorde i 00erne.
Bliver pengene ved at strømme ind?
I 2015 ramte mængden af humanitære nødhjælpsmidler et plateau, og beløbet har siden ligget nogenlunde stabilt. Hvorvidt vi kan forvente, at midlerne vil stige eller falde i årene, der kommer, er svært at spå om, siger Adam Moe Fejerskov fra DIIS. Pengemængden afhænger af akutte behov, men “vi ved, at vi kommer til at opleve flere klimarelaterede naturkatastrofer,” siger han.
Fejerskov finder det vanskeligt at spå om der også opstår flere menneskeskabte nødshjælpsituationer, ”men jeg tror dog, at den samlede pengemængde til humanitære katastrofer fortsat vil stige,” slutter han.
Artiklens rubrik redigeret 22.5. kl. 11.44.
