Internationale virksomheder kører kampagne for FN’s fødevareprogram

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

KØBENHAVN, 20. september 2015 (WFP): Mandag den 21. september – den internationale fredsdag – slår internationale virksomheder på tværs af brancher og kontinenter kræfterne sammen i en hidtil uset indsats for at fremhæve den afgørende rolle, som fødevarebistand spiller for at skabe en mere fredelig verden.

Mange virksomheder donerer tid på tv og digitale mediekanaler til støtte for FN’s Fødevareprogram (WFP), verdens største humanitære organisation, der bekæmper sult i hele verden.

Som flygtningekrisen vokser og de humanitære ressourcer er strakt til det yderste, repræsenterer dette samarbejde, med McDonald’s som initiativtager, en stærk og håndgribelig måde for folk at gøre en reel forskel for fred og støtte de flygtninge og fordrevne, der dagligt kæmper for at brødføde deres familier.

Burger King, Cargill, DreamWorks Animation, Facebook, Google, MasterCard, McCain, McDonald’s, OMD, Twitter, TBWA og United Airlines er blandt de selskaber, der støtter initiativet.

“I dag handler det om mennesker, der går sammen på tværs af regione og kulturer for en fredelig verden uden sult,” siger WFP’s eksekutivdirektør Ertharin Cousin.

“Fødevarebistand spiller en afgørende rolle under konflikter, fordi det redder liv og lindrer lidelse. Fødevarer bringer og holder familier sammen. Fødevaresikkerhed giver familier håb i desperate tider og gør, at de ikke behøver at træffe desperate og skadelige valg for at overleve.”

En reklame for WFP

Virksomhederne hjælper ved at donere tid på tv og sociale medier til en 30 sekunders lang WFP-reklame ved navn “Symbols.” TBWA har lavet det kreative arbejde med støtte fra McDonald’s.

Reklamen fremhæver sammenhængen mellem krig og sult, størrelsen af de aktuelle behov, og hvordan en donation til WFP kan gøre en forskel. Mange af virksomhederne bidrager desuden til at forstærke budskabet via deres sociale medier med opfordring til at støtte de berørte familier ved at donere til WFP.

“Humanismen har én fremtid sammen. Dette initiativ er et godt eksempel på, hvordan mennesker og virksomheder kan gå sammen for at sikre, at vi når målet om en verden uden sult,” tilføjer Cousin.

Alle indsamlede midler fra dette initiativ vil gå til WFP’s katastrofeberedskab, der støtter WFP’s mest kritiske indsatser – herunder kriser i og omkring Syrien, Irak, Sydsudan og Yemen.

Ikke siden Anden Verdenskrig har der været så mange fordrevne mennesker i verden og behovene er nu større end de ressourcer, der er til rådighed.

“Den private sektor spiller en væsentlig rolle i at udrydde sult og fremme fred i verden,” siger Jay Aldous, WFP´s Direktør for Private Partnerskaber.

“Og dette globale initiativ er et stærkt eksempel på virksomheder, der går sammen med én stemme for at gøre en afgørende forskel for udsatte mennesker.”