FN-forbundet bringer i sit seneste elektroniske nyhedsbrev fredag et glimrende internationalt overblik, som fortjener udbredelse i en større kreds, hvorfor vi tillader os at gengive det her på u-landsnyt
Af Henrik Døcker
journalist med speciale i FN, menneskerettigheder og Den 3. Verden
FNs mission i Somalia forlænget med et halvt år
FNs Sikkerhedsråd besluttede i midten af august at forlænge mandatet for FN-styrken (AMISOM) i Somalia med et halvt år, samtidig med at FNs generalsekretær blev bedt om at opstille planer for en mulig afløsning af styrken. Rådet truede dertil med særlige forholdsregler over for de kræfter (læs: oprørsgrupper), der måtte komme på tværs af forsøgene på at tilvejebringe en fredelig politisk proces eller som måtte sætte sig op imod den somaliske regering eller Den Afrikanske Union (AU).
USA overvejer nu at optage Eritrea på listen over stater, der støtter terroristiske bevægelser, eftersom dette land mistænkes for at kanalisere våben til grupper, der gør oprør mod den nuværende etiopisk-støttede regering i Somalia. En FN-kontrolenhed rapporterede i juli, at en større mængde våben, herunder jord-til-luft-raketter, var kommet i de muslimske oprøreres hænder. Den AU-styrke, der skal formeres i Somalia, består i dag kun af 1.600 ugandiske tropper, men den er normeret til 8000 mand.
Øget FN-tilstedeværelse i Irak
FNs sikkerhedsråd har énstemmigt vedtaget et britisk forslag om øget FN-tilstedeværelse i Irak. Mens en lang række stater, herunder Danmark på det nærmeste har trukket sig ud af Irak, og også Storbritannien reducerer sine tropper dér, presses FN nu til stille med flere folk i den faldefærdige stat med de store sikkerhedsproblemer.
Mens en stribe politikere gribes af lyrik ved denne vedtagelse, citeres indbyggere i Bagdad for udtalelser om at flere FN-folk på stedet hverken gør fra eller til i den malstrøm af sekteriske opgør, som daglig udløser strømme af blod. FNs personaleforening omfattende 25.000 FN-funktionærer har protesteret og opfordret til, at FN trækker sig helt ud af landet på grund af den stadig forværrede sikkerhedssituation. Det illustreres ved at omkr. 100.000 irakere forlader landet om måneden.
FNs Irak-mission (UNAMI) er under alle omstændigheder forlænget til august 2008. Der befinder sig for tiden 50 udenlandske FN-folk i Irak, placeret inden for den befæstede “grønne zone” i Bagdad. Deres opgave har bestået i at organisere valg og overvåge overholdelsen af menneskerettighederne. Et attentat mod FNs bygning i 2003 dræbte 22, deriblandt den daværende leder af missionen Sergio Vieira de Mello.
350.000 burundiske flygtninge vendt tilbage
I løbet af de sidste 5 år er 350.000 flygtninge fra Burundi ved FNs Flygtningehøjkommissariats (UNHCRs) mellemkomst vendt hjem, i det væsentlige fra nabolandet Tanzania. De fleste indgik direkte i et FN-repatrieringsprogram, men 80.000 vendte hjem på egen hånd og fik derfor kun en vis FN-assistance.
Repatrieringen tog fart efter at UNHCR begyndte at give hver hjemvendt flygtning 45 US dollar som “starthjælp”. Verdensfødevareprogrammet (WFP) appellerede samtidig til hidtil velvillige donorlande om sammenlagt 20 mio. dolllar da programmet tillige forsyner de hjemvendte med fødevarepakker.
FNs generalsekretær vil trække FN-missionen i Liberia tilbage
FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har samtidig med, at han anbefaler en forlængelse af FNs Liberia-mandat til september 2008 slået til lyd for, at FN-styrken dér (UNMIL) over 3 år reduceres fra sine nuværende 14.000 mand til 5.000. Med skulderklap til den liberianske præsident Ellen Johnson-Sirleaf for hendes indsats for at konsolidere freden i den vestafrikanske republik, for at have fået hævet det offentliges indtægter med knap 50 pct. og for en forøgelse i tilgangen til skolerne med 40 pct., måtte han samtidig beklage de små fremskridt til afstivning af sikkerhedssituationen.
Landets politi er fortsat utilstrækkeligt bemandet og uddannet. Han havde dog ros til overs for Liberias indsats mod den illegale diamanthandel, som har ført til ophævelsen af internationale sanktioner mod landet. Liberia hærgedes af borgerkrig 1989-2003.
FNs kvinde-politistyrke i Liberia har skabt vigtige rollemodeller for landets kvinder
FNs politistyrke i Liberia, sammensat udelukkende af kvindelige politibetjente fra Indien, tjener til en bevidstgørelse af de liberianske kvinder og giver dem mod også at gå ind i politiet, hedder det i en udtalelse fra FN-generalsekretærens særlige repræsentant Alan Doss.
Han roste de godt 100 kvinder for deres indsats ved støtte til det liberianske politi, herunder også i præventivt arbejde. Indien er i øvrigt den tredjestørste bidragyder, målt i antallet af FN-udsendte politi- eller militærpersoner. Af i alt 3.500 nye politifolk, som FN har været med til at uddanne i Liberia, har hidtil dog kun godt 200 været kvinder.
Processen mod Liberias eksdiktator Charles Taylor udsat til 2008
Den Særlige Straffedomstol vedr. Sierra Leone har måttet udsætte processen mod den tidligere liberianske diktator Charles Taylor til 7. januar 2008. Det skyldes, at anklagemyndigheden ved det FN-støttede internationale tribunal – der af sikkerhedsgrunde er sat i Haag og ikke i Sierra Leones hovedstad Freetown (hvor andre sager mod krigsforbrydertiltalte verserer) – for nylig har fremlagt 40.000 siders bevismateriale mod Taylor – en form for transnational barbar, som har huseret i en række af Afrikas selvstændige stater.
Taylor, der i sin tid modtog guerilla-træning hos Libyens præsident Muamar Gaddafi, udkæmpede selv en borgerkrig i sit hjemland, men støttede samtidig oprørere i nabostaten Sierra Leone og modtog diamanter (såkaldte bloddiamanter) som tak for sin væbnede indsats. Anklagen mod ham er samlet i 11 punkter, omfattende krigsforbrydelser foruden forbrydelser mod menneskeheden, herunder massemord, lemlæstelser, sex-slaveri og brug af børnesoldater. Taylor havde i en periode asyl i Nigeria, men blev pågrebet, da han forsøgte at flygte til Cameroun.
Første domme fra Den særlige Straffedomstol for Sierra Leone
Den særlige Straffedomstol vedr. Sierra Leone fældede i juli sine første domme mod 3 tidligere militsledere, som var tiltalt for i alt 11 tilfælde af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under landets borgerkrig 1991-2002. Alex Tamba Brima, alias ”Gullit”, og Santigie Borba Kanu, alias ”Five-Five”, blev idømt hver 50 års fængsel, mens Brima Bazzy Kanura fik 45 års fængsel for hvad dommeren betegnede som nogle af de mest grufulde, brutale og bestialske forbrydelser, der nogensinde er registreret i menneskehedens historie.
De 3 mænd, der indgik i De Væbnede Styrkers Revolutionsråd (AFRC), deltog i lemlæstelser, voldtægt og drab på et stort antal civile foruden nedbrænding af deres hjem og rekruttering af børnesoldater. Domme over 6 andre tiltalte vil blive afsagt af denne straffedomstol senere på året.
Voldsom stigning i levealderen over hele verden
Det kan få alvorlige sociale konsekvenser, at vi lever så længe nu om dage. Det er uden fortilfælde, at mennesket opnår så høj en alder som tilfældet er i vor tid, fremgår det af en rapport fra FNs befolkningsafdeling. Bare siden 2000 er antallet af over 60-årige steget med 100 millioner til i alt 700 millioner. Det betyder, at 11 pct. af verdens befolkning nu er over 60. Der lever i dag flere mennesker over 60 år end under 15 i den udviklede del af verden. Antallet af over 60-årige stiger lige nu med 2,6 pct. om året.
Men ”de rigtig gamle”, dvs. dem over 80, hører til den gruppe, der stiger mest, idet denne gruppe vokser med 4 pct. om året. Japan har verdens ældste befolkning, idet 28 pct. af den er 60 eller derover. Aldringen reducerer naturligt antallet af erhvervsaktive borgere relativt over for antallet af pensionister. I tidsrummet 1950-2007 faldt antallet af aktive (dvs. beskæftigede) i forhold til personer over 65 fra 12 til 9 pr. person over 65. I 2050 vil det blot være 4!
Storvask omkring tidligere UNDP-konsulent, der tog bladet fra munden
Den indviklede historie om FNs Udviklingsprogram (UNDP) og Nordkorea er tilføjede et nyt kapitel, efter at FNs nye Etiske Kontor har fremlagt foreløbige beviser for, at UNDP slog igen, da én af dets medarbejdere i Nordkorea afslørede misbrug af gældende regler på UNDPs kontor i den nordkoreanske hovedstad Pyongyang. Men UNDP har afvist en formel undersøgelse iværksat af det Etiske Kontor, idet det selv vil til bunds i sagen.
Ifølge formanden for den fælles styrelse for UNDP og UNFPA (FNs Befolkningsfond), den danske FN-ambassadør Carsten Staur, vil der blive udpeget en gruppe af uvildige topfolk, som ikke tilhører FN-systemet, til denne opgave. Det drejer sig om albaneren Artjon Shkurtaj, der ifølge egne oplysninger blev ansat af FN i 1994 og fyret i år – efter at han havde påpeget, at UNDP havde overtrådt div. bestemmelser vedrørende aflønning af lokale medarbejdere, og at UNDP i et pengeskab i Nordkorea-kontoret opbevarede 3.00 US dollar i forfalskede sedler.
UNDP på sin side hævder, at Shkurtaj ikke har været ansat, men i perioder har været tilknyttet som konsulent, og at man blot ikke forlængede ham efter den sidste aftale med ham, der udløb i foråret. (Fortsættelse følger!)
Vor klode ”har det med varme”
Temperaturer i verden var i perioden januar-april de højeste, siden man begyndte at måle varmerekorder i 1880, oplyser FNs Meteorologiorganisation (WMO). Samtidig forsikrede organisationen om, at den sammen med andre arbejder på at skabe et advarselssystem (såkaldt early warning) for at kunne komme voldsomme storme, oversvømmelser og hedebølger i forkøbet.
Verdens vejr og klima er gået stærkt til yderligheder siden årsskiftet, hvad vældige oversvømmelser f.eks. i Afrika og Asien vidner om. Alene i Indien, Bangladesh og Pakistan er omkr. 10 mio. mennesker blevet hjemløse som følge af oversvømmelser. I Europa oplevede Sydeuropa også store oversvømmelser, mens Tyrkiet måtte døje med ekstrem tørke.
På den sydlige halvkugle oplevede man en usædvanlig kold vinter, hvor temperaturen i Argentina nåede ned på minus 22, i Chile minus 18. WMO samarbejder med verdenssundhedsorganisationen (WHO) om det nye advarselssystem.
Fortsatte våbensanktioner mod Congo-Kinshasa
FNs sikkerhedsråd forlængede i august våbensanktioner mod Den Demokratiske Republik Congos militær grupper til 15. februar 2008 og fordømte de strømme af ulovlige våben til landet, som fortsat skaber væbnede sammenstød i de østlige dele af landet, dvs. provinserne Nord- og Syd-Kivu samt distriktet Ituri. FNs store styrke i DR Congo (MONUC) er blevet anmodet om patruljere på disse kanter, som grænser op til Uganda, Rwanda og Burundi.
Embargoen, indført i 2003, retter sig ikke mod DR Congos væbnede styrker, men mod de oprørsgrupper, der i en årrække har holdt liv i stammemodsætninger og vekslende alliancer mellem forskellige etniske og politiske grupper, som lever eller har søgt tilflugt i det område, som populært kaldes ”De store Søer”.
Skal FN og EU i fællesskab få skik på Tchads og Centralafrikas politi og menneskeretsbeskyttelse?
Det hjælper undertiden at uddelegere opgaverne – eller, skal vi sige, deles om dem. Spørgsmålet er så om effekten alligevel retfærdiggør det! FNs generalsekretær Ban Ki-moon har i hvert fald nu foreslået, at EU sender en militærstyrke til den uroplagede ørkenstat Tchad og den nordlige del af Den Centralafrikanske Republik, mens FN dér koncentrerer sig om at uddanne politiet og udvikle de dele af civilsamfundet, der har med indførelse af retsstaten og beskyttelsen af menneskerettighederne at gøre.
Tchads regering fremsatte knubbede ord, da Ban tidligere på året foreslog en FN-styrke, og hvad det nu end skyldes, så er præsident Idriss Deby gået med til en EU-styrke. Tchads politi og gendarmeri skal fortsat holde orden i flygtningelejrene (for Darfur-flygtninge) tæt ved grænsen, men de vil blive trænet og ’styret’ af FN, som også giver dem logistisk støtte. Der opholder sig p.t. 400.00 flygtninge fra Sudan plus internt fordrevne fra Tchad i grænseområderne, hvor sikkerhedssituationen ikke er forbedret siden februar.
FNs Børnefond (UNICEF) har så i øvrigt indgået aftale med Tchads regering om at demobilisere dets børnesoldater. Deres antal er usikkert, men skønnes at omfatte et par tusind. Demobiliseringen omfatter regeringsstøttet tilbagevenden til børnenes familier.
3 naturområder i Afrika og Asien føjet til UNESCOs liste over bevaringsværdige steder
En regnskov i Atsinanana i Madagascar, vigtig for bevarelsen af biodiversiteten og den store ø-republiks særprægede plante- og dyreliv, et karstområde i Sydkina på en halv million kvadratkilometer, som udgør ét af verdens mest bemærkelsesværdige eksempler på fugtig subtropisk karst (en moræne formet af løsrevne klippeformationer) med samt en stenskov, og endelig vulkanøen Jeju med underjordiske lavagange med lofter og “gulve” i flere farver plus det højeste bjerg Hallasan i Sydkorea er af UNESCO, FNs særorganisation for undervisning, videnskab og kultur, udpeget til bevaringsværdige naturområder, dele af menneskehedens ufortabelige arv.
Kina slår ned på pressen og krænker fortsat menneskerettigheder
Hvis Kinas afvikling af De Olympiske Lege 2008 skulle betyde en slags “demokratisk nedtælling”, dvs. begrænsning af landets menneskeretskrænkelser, må man tro om igen. Mens de kinesiske myndigheder nu har beordret landet egne medier til kun at bringe “positive” nyheder, så beretter diverse NGOer som Amnesty International og Journalister uden Grænser om fængslinger af journalister, husarrester og overvågning.
Amnesty er særlig oprørt over den fortsatte brug af dødsstraffen, fængslinger uden dom og brud på pressefriheden. Flere blade er endvidere blevet lukket.
24.000 tons kemiske våben destrueret i de sidste 10 år
Organisationen for Destruktion af Kemiske Våben hylder tilsyneladende mottoet: ”Den, der lever skjult, lever godt”. I hvert fald har den lidet kendte internationale organisation i løbet af de 10 år, den har eksisteret, verificeret destruktionen af 24.000 tons kemisk aktive stoffer (“agenter”) til våbenbrug eller 1/3 af verdens arsenaler af kemiske våben.
I alt 182 af verdens 192 selvstændige stater har tiltrådt konventionen om kemiske våben, der ligger til grund for organisationen, som har sæde i Haag. Den fulde destruktion af verdens kendte forråd af kemiske våben ventes at være tilendebragt i 2012.
Flygtninge fra Bhutan får nu håb om at vende tilbage
Efter at have henslæbt 17 år i flygtningelejre i Nepal er der nu håb for en stor del af 108.000 såkaldte bhutan-nepalesere om at vende tilbage til Bhutan. En større del af dem har dog fået lovning på asyl i USA, mens en række vesteuropæiske og sydamerikanske stater også har erklæret sig villige til at give nogle asyl.
Skønt af etnisk nepalesisk oprindelse har de mange mennesker aldrig fundet sig tilpas i Nepal, som de på grund af forfølgelse i Bhutan måtte flygte til i begyndelsen af 1990erne. Bhutan-nepaleserne er indbyrdes meget uenige om hvad der båder dem bedst: USA, Bhutan eller udvalgte lande i Europa og Latinamerika.
Kilde: FN-forbundet
