25 saharawier (der er Vestsaharas oprindelige befolkning) fra Gdeim Izik-gruppen er anklaget for angiveligt at være medlemmer af en ”kriminel gruppe,” der havde slået medlemmer af den marokkanske kolonimagt ihjel, under besættelsesmagtens voldsomme rydning af Gdeim Izik-lejren, hvor over 15.000 saharawier protesterede imod den marokkanske besættelse i 2010.
Efter den første retssag, der foregik ved en militærdomstol, blev 21 af saharawierne idømt fængselsstraffe fra 20 år til livstid. Selv siger de, at retssagen imod dem er politisk, at de har siddet fængslet i over seks år, fordi de kæmper for den folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold, som FN lovede dem for årtier siden, og at de er blevet tortureret under afhøringerne.
Ifølge Amnesty International blev saharawierne fra Gdeim Izik-gruppen ”uretfærdigt dømt” i den første retssag. Amnesty siger desuden, at anklagerne om tortur bør undersøges af en uafhængig instans, for at den nye retssag kan betragtes for fair.
Lever ikke op til internationale standarder
Allerede nu, er der tegn på at den nye retssag, der begyndte i december i Sale nær Marokkos hovedstad Rabat og blev genoptaget mandag, ikke lever op til internationale standarder og retspraksis.
Ifølge Isabel Lourenco og Tone Moe, en portugisisk menneskerettighedsaktivist og en norsk jurastuderende der har været til stede under retssagen, har Marokko ingen myndighed til at dømme i et andet land, Vestsahara. Og det selvom sagens marokkanske dommer har sagt, at han ikke ser internationale traktater som Marokko har underskrevet som værende bindende i denne retssag.
Lourenco og Moe påpeger desuden at saharawierne er blevet nægtet kaution, selvom de har siddet i fængsel i seks år, dømt i en retssag som siden er blevet erklæret ugyldig. Forsvaret har heller ikke fået adgang til alle sagsakterne, og er blevet afbrudt utallige gange af dommeren og anklageren. Derudover er de anklagede blevet nægtet adgang til skrivemateriale, så de kan tage noter, og til deres advokater, tilføjer de.
Den marokkanske presse har også på det nærmeste dømt Gdeim Izik-gruppen på forhånd, når de omtaler dem som ”kriminelle.” Adskillige marokkanere følger trop, ved at have kastet døde rotter og andet kasteskyts efter saharawier der enten vil følge retssagen eller vise støtte for de anklagede, fortæller Lourence og Moe.
Ifølge Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisarios repræsentant i Danmark, Abba Malainin, er der dog ikke noget usædvanligt ved retssagen eller den marokkanske reaktion på den. Det er sådan den marokkanske besættelsesmagt behandler de saharawier der tør trodse eller åbent kritisere deres besættelse af Vestsahara, siger han.
Malainin tvivler derfor på, at Gdeim Izik-gruppen får en retfærdig retssag, uden at der kommer mere internationalt pres på Marokko.
– Mange af de anklagede er ledende medlemmer af saharawi-organisationer. Den egentlige grund til at de er stillet for retten er, at de kæmper for menneskerettighederne i Vestsahara, at de støtter deres folks krav om selvbestemmelse, og at de har arbejdet for at afsløre den ulovlige udnyttelse af Vestsaharas naturresurser, begået af Marokko sammen med lande som EU, siger Malainin.
Danske protester
I Danmark skrev Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl i en pressemeddelelse mandag, at ”menneskerettighedsaktivisterne fra Gdeim Izik er uskyldige og bør løslades, indtil det modsatte er bevist,” at der skal ”gennemføres en international undersøgelse af brud på menneskerettighederne” i sagen, og at ”den danske udenrigsminister, sammen med sine europæiske kolleger, bør gribe ind og sikre, at Marokkos uacceptable behandling af saharawierne stopper.”
Enhedslisten har desuden stillet udenrigsminister Anders Samuelsen flere spørgsmål om, hvad den danske regering har tænkt sig at gøre (om noget) i forhold til at sikre saharawierne en fair retssag. Sidste gang Enhedslisten spurgte til sagen, i november inden den nye retssag påbegyndte, svarede udenrigsministeriet at det var ”positivt”, at Marokko i 2016 ”ophævede den militære domstols afgørelse i sagen” og "at sagen nu vil gå om ved en civil domstol.”
Afrika Kontakt opfordrede i en anden pressemeddelelse sidste mandag ”den danske ambassade i Marokko til at være til stede under retssagen, herunder være med til at sikre at aktivisternes advokater frit kan tale med deres klienter og udføre deres arbejde,” og ”den danske udenrigsminister til, sammen med andre EU lande, at lægge pres på de marokkanske myndigheder” for at løslade Gdeim Izik-gruppen.
At EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, i et svar til Europaparlamentet den 9. marts, fortalte at EU havde sendt observatører til retssagen i januar, og at unionen ”udtrykker bekymring over påståede tilfælde af mishandling og straffrihed” i Vestsahara, er derfor ifølge Afrika Kontakt langt fra nok handling fra Marokkos vigtigste handelspartner, hvis det skal gøre en forskel.
