I Bruno Dias’ personlige gadekunst får temaer fra landets rurale kultur nyt liv i São Paulos betonjungle.
Af Hans Hesseldahl
Allerede som 15-årig var Bruno Dias (f. 1981) aktiv med spraydåserne i millionbyen São Paulos gader. Det er han stadig, men i mellemtiden er han blevet uddannet designer, og er gået sine helt egne veje:
“Jeg blev træt af bare at være én til i køen af graffitimalere, der dyrker New York-stilen. I stedet for ville jeg lave en ægte brasiliansk form for graffiti, så jeg begyndte at kigge nærmere på mit lands kultur og blev hurtigt interesseret i Nordøstbrasiliens traditioner, musikken, myterne, deres træsnit og det billige tøj med stærke farver og blomstertryk, som de fattige går i. Det er altsammen noget, der går igen i min kunst”.
Gadekunst med national identitet
São Paulo er i dag kendt for at have en kæmpe scene for gadekunst, og for mange forskellige stilarter, ikke mindst de brasilianske:
“Den amerikanske indflydelse er blevet mindre, og den nationale identitet vokser for hver dag, der går. I min stil blander jeg det globale med det lokale. Man kan sige, at jeg først og fremmest har lånt en masse teknikker fra graffitien, men temaerne kommer fra Brasilien, og stilen er tropisk. Jeg koncentrerer mig om ting, der findes her i Brasilien: menneskerne, dyrene, hverdagen, frugterne, vores mytologi….
Noget andet, der er meget vigtigt for mig, er improvisationen. Her i Brasilien er improvisation noget, man bliver født med. I Europa, hvor alting er planlagt for en – fx uddannelse og at ens børn kan vokse op i trygge omgivelser – er den ikke nødvendig på samme måde som her, hvor mange må improvisere hver dag for at overleve”.
São Paulo som landsby
Bruno forklarer, at et af målene med hans kunst er at bringe landet ind i byen og storbyen ud på landet:
“Min kunst er en legesyg form for dekoration. Med min spraydåse planter jeg brasilianske frugter i São Paulo som caju og guaraná, hvor ingen venter at se dem. Folk bliver overraskede over pludselig at se en jaguar på et gadehjørne under São Paulos betonhimmel. Omvendt er folk på landet stadig forundrede over, at man kan male med en spraydåse”, uddyber Bruno og fortsætter:
“Med min graffiti vil jeg åbne folks øjne for de vanskeligheder, som folk i Nordøstbrasilien har og vise det fattige liv. Mange folk dér er virkelig ikke godt stillede. Derfor maler jeg dem altid i sandaler og med et eller andet musikinstrument, som de kan bruge til at tjene nogle penge med. Fx ville jeg aldrig fremstille de her folk med en iphone eller computer i hånden”.
Tjek mere af Brunos gadekunst på hans blog: www.brunodias.com.br/blog
