Iraks nye regeringen skal i 2023 lægge kursen for landet. Hvis den rette kurs bliver lagt, kan det få stor betydning for opbygningen af stabilitet, for landets økonomiske genopretning samt for håndteringen af de fortsatte fordrivelser og de humanitære behov, der er fulgt med konflikten med Islamisk Stat. Uden den rette kurs kan de negative konsekvenser blive store. Derfor er det nu, at det internationale samfund skal øge sin støtte frem for at træde et skridt tilbage.
Efter mange års engagement i Irak har EU de rette forudsætninger for at støtte Iraks vej fremad. Der er ingen tvivl om, at EU’s engagement spiller en afgørende rolle for at sikre, at Iraks fordrevne ikke bliver glemt, og at de kan få adgang til sundhedsvæsnet, skoler, uddannelse og social beskyttelse.
EU’s støtte kan bidrage til at sikre, at humanitære behov håndteres effektivt og indarbejdes i den langsigtede udviklingsbistand. Og EU’s støtte kan hjælpe regeringen til at levere varige løsninger på fordrivelse – for eksempel ved at gøre processen omkring sikring af identitetsdokumentation lettere og arbejde på bedre økonomisk og social inddragelse for de internt fordrevne.
EU kan også samarbejde med den irakiske regering om at håndtere langsigtede problemer som afledte konsekvenser af klimaforandringer.
Over en million internt fordrevne
Det er fem år siden, at Iraks regering erklærede en ende på konflikten med Islamisk Stat, men virkningerne af denne periode mærkes stadig i form af usikkerhed, ustabile relationer mellem forskellige samfundsgrupper og vedvarende humanitære behov.
Ved indgangen til det nye år er næsten 1,2 millioner irakere fortsat internt fordrevet, og mange står over for komplekse udfordringer med at vende tilbage. Det kan skyldes flere forskellige faktorer, for eksempel at deres hjem er blevet ødelagt under konflikten, alvorlige sikkerhedsproblemer, traumer, frygt for social udstødelse og øgede spændinger i hjemegnen – eller en kombination af disse faktorer.
Disse barrierer kan virke uoverkommelige. Faktisk har 90 procent af de internt fordrevne ikke til hensigt at vende hjem i år, og de kan have brug for støtte til andre og mere holdbare løsninger.
Af de internt fordrevne, der er vendt tilbage i de seneste år, bor mere end hver tiende i områder, der er klassificeret som ‘særligt udsatte’ af FN. Områderne er kendetegnet ved, at der er mangel på jobs og adgang til offentlige institutioner som skoler og hospitaler, at de er usikre, og at der kan være øgede samfundsspændinger.
Et land ved en skillevej
Med et års forsinkelse efter valget i oktober 2021 indleder Irak 2023 med en ny regering på plads i Bagdad under ledelse af premierminister al-Sudani. Den nye administration har en lang liste over kritiske prioriteter – herunder bekæmpelse af korruption, forbedring af adgangen til offentlige institutioner som skoler og sundhedsvæsnet samt en reform af økonomien.
Starten på det nye år markerer også en anden ændring – FN nedskalerer den humanitære bistand til landet drastisk. Det betyder, at regeringen i stigende grad bliver nødt til at stramme sig an for at imødekomme behovene.
I takt med at den humanitære bistand nedskaleres, er det stadig uklart, hvor godt og hvor hurtigt den irakiske regering vil være i stand til at reagere på mange kritiske områder. Særligt i betragtning af behovenes omfang og det faktum, at ydelserne er blevet udhulet af mange års konflikt og underinvestering samt den kendsgerning, at udsatte befolkningsgrupper alt for ofte er blevet underprioriteret.
Det omfatter over 100.000 internt fordrevne, der bor i uformelle lejre, og som er ude af stand til at vende hjem. Forholdene i disse områder er ofte kritiske. De er langt væk fra sygehuse, skoler samt markeder, og indbyggerne bor ofte i telte, under presenninger eller i ufærdige bygninger, hvilket giver dem dårlig beskyttelse mod brændende sommertemperaturer eller kolde og regnfulde vinterdage.
Alligevel kan de internt fordrevne ofte blive udelukket fra bredere genopretnings- og udviklingsindsatser som for eksempel genopbygning af skoler eller anlæggelse af offentlige parker. Faktisk kan internt fordrevne, der bor i uformelle områder, blive dårligere stillet af disse indsatser.
DRC Dansk Flygtningehjælp har registreret et stigende antal familier, der står over for trusler om udsættelse fra disse uformelle områder for at gøre plads til udviklings- eller genopbygningsindsatser. I næsten alle tilfælde fortæller de, at de ikke har andre steder at tage hen, og derfor bliver de fordrevet igen. Med støtte fra EU’s civilbeskyttelses- og humanitære bistandsoperationer, har DRC Dansk Flygtningehjælp reageret på truslerne om udsættelse ved at tale de fordrevnes sag på lokalt plan og ved at give midlertidig økonomisk støtte, men risikoen for udsættelse er fortsat høj.
Konsekvenserne af klimaforandringer kan ramme hårdt
Mens landet fortsat kæmper med følgevirkninger af konflikten med Islamisk Stat ser fremtiden også ud til at bringe nye udfordringer. Ikke mindst konsekvenserne af klimaforandringer og mangel på vand.
Ifølge FN er Irak det femte mest sårbare land i verden i forhold til klimaforandringer og dele af landet kan blive decideret ubeboelige inden udgangen af århundredet. Tørke, stigende temperaturer og et stigende antal støvstorme ødelægger irakernes liv og levebrød. Tusinder er allerede blevet fordrevet – herunder mange, der i forvejen var blevet tvunget på flugt fra krig og konflikt.
Derfor er EU’s støtte nødt til at fortsætte i 2023, og den skal være fleksibel, så den kan tilpasses og skifte fokus for at fylde eventuelle huller, der måtte opstå, efterhånden som den humanitære bistand nedskaleres.
Fortsat støtte og koordineret samarbejde med Iraks regering fra EU’s og dets medlemsstaters side – herunder som led i en bredere diplomatisk dialog – kan bidrage til at finde varige løsninger på fordrivelser, og at det håndteres effektivt i de tilfælde, hvor der fortsat er store uligheder.
Det er nødvendigt for at sikre, at Iraks fortsatte genopretning og udvikling er inkluderende og bæredygtig. Og det er her, EU kan være med til at sætte kursen.
Lilu Thapa er regional direktør for DRC Dansk Flygtningehjælp i Mellemøsten
