Af Parastou Booyash
journalist og medlem af U-landsnyts redaktion
Ingen patienter, der blev bedøvet til operation den 24. august på Sherkat Naft-hospitalet i Irans hovedstad, Teheran, vågnede op efter narkosen. De døde alle et par timer efter operationerne.
Det skriver sitet Det Iranske Folks Nyhedsbrev, der er i opposition til præstestyret.
Hospitalet har fundet ud af og erkendt, at det er importeret kinesisk narkosemedicin, der er skyld i dødsfaldene.
Men hospitals-ledelsen har ikke villet udtale sig yderligere.
Selv ikke til de pårørende. Heller ikke de iranske eller kinesiske sundheds-myndigheder har villet udtale sig om den tragiske sag.
Blandt de døde var en 13-årig dreng, Sepehr Malek Ahmadi, der blev opereret i brystkassen.
Efter dødsfaldet begyndte pårørende og naboer til Sepehr Malek Ahmadi at sprede historien ved at sætte plakater op på lygtepæle i byen Arak.
Men efter 6 dage kom den iranske efterretningstjeneste og fjernede alle plakater og tvang folk i byen til at tie om episoden.
U-landsnyt har ikke kunnet få bekræftet oplysningerne fra anden side, men bringer artiklen her på grund af de uofficielle mediers rolle i et lukket land som Iran, som er præget af voldsom censur.
Link til historien på farsi:
http://www.melli.org/1390/05/31/%D9%81%D8%A7%D8%AC%D8%B9%D9%87-%D8%AF%D8%B1-%D8%A8%DB%8C%D9%85%D8%A7%D8%B1%D8%B3%D8%AA%D8%A7%D9%86-%D8%B4%D8%B1%DA%A9%D8%AA-%D9%86%D9%81%D8%AA-%D8%AA%D9%87%D8%B1%D8%A7%D9%86-%D8%AF%D8%A7%D8%B1%D9%88/