Italien vil gøre mere for at redde bådflygtninge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

De seneste ugers tragedier, hvor op mod 400 mennesker er druknet i kæntringsulykker, får nu Italien til at geare op for patruljeringen. Flere fly og skibe skal være med til at redde bådflygtninge i Middelhavet.

De italienske myndigheder vil øge patruljeringen til søs og i luften over Middelhavet i et forsøg på at undgå ulykker, hvor skibe og både med flygtninge og migranter synker undervejs mod Europa.

Det sker efter at mindst 33 mennesker omkom fredag, da deres båd kæntrede mellem Malta og den italienske ø Lampedusa.

Blot en uge før omkom flere end 350 mennesker i en lignende ulykke under en kilometer fra Lampedusa.

Landets forsvarsminister siger ifølge BBC online at myndighederne vil tre-doble sin tilstedeværelse i den sydlige del af Middelhavet – bl.a. ved brug af ubemandede fly, de såkaldte droner.

Både den italienske kystvagt, politiet og søværnet er engageret i området.

Italiens udenrigsminister har understreget at den øgede patruljering ikke har til formål at holde bådflygtningene væk men snarere skal hjælpe de ombordværende.