Jeppe Kofod: S vil lave om på rigtig meget i dansk u-landspolitik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Interview med Socialdemokraternes u-landsordfører, Jeppe Kofod, om genopretning af Danmarks ry som frontfigur i international bistandspolitik

Af Finn Tobiesen
Vedvarende Energi (tidl. OVE International)

Under VK-regeringen er der blevet færre midler til at bistå verdens fattige nationer og midlerne er samtidig blevet udhulet, fordi de har skullet dække den ’bløde’ del af krigsindsatsen i Irak og Afghanistan, integration og modtagelse af flygtninge i Danmark, samt klima- og miljøbistanden.

Midlerne tages fra den langsigtede udviklingsbistand til brug for indenrigspolitiske områder og aktuelle konfliktområder. Det næste område kunne blive Somalia, hvis man ville dæmme op for den radikalisering, der sker der.

Hvordan vil det se ud, hvis Socialdemokraterne kommer til magten, Jeppe Kofod?

– Tidligere havde Danmark en bistandsramme, der typisk var over 1 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Vi vil som socialdemokrater hævde, at når man lover nye og ekstra midler, så bevilliger man også nye og ekstra midler. Vi vil gøre op med, at man bruger pengene både 2 og 3 gange.

– I det forslag til Fair Løsning, som vi har udarbejdet sammen med Socialistisk Folkeparti, lover vi at øge u-landsrammen til 1 pct. af BNI i takt med, at vi får væksten tilbage. Derudover vil vi afsætte yderligere penge til klimaindsatsen. Bistandsrammen er nu 0,8 pct., og lægger man virkningen af udhulingen oveni, nærmer det sig en halvering under VK siden 2002.

– Danmark var tidligere førende på u-landsbistanden, havde et navn og var respekteret for sin effektivitet. Vi oprettede Danced, som støttede miljø- og udvikling i bl.a. Østeuropa. Denne støtte havde stor indvirkning på dansk erhvervsliv. Det var en win-win-situation, hvor vi var med til at forbedre DERES miljø og samtidig skabte DANSKE arbejdspladser. Støtten er for længst afviklet af V og K.

– Vi havde endvidere MIFRESTA-rammen (ekstra midler til globale miljøformål og til freds- og sikkerhedsskabende foranstaltninger), som vi havde aftalt i et forlig med Venstre og Konservative, indtil de kom i regering og opsagde forliget i 2003. Den aftale vil vi gerne tilbage til. Både ud fra et altruistisk synspunkt og til egen nytte.

(Spørgsmål)
Informationsmidlerne til brug for oplysning om u-landene i Danmark er de senere år blevet kraftigt reduceret, selv om der er behov for en øget indsats på dette område, hvis danskernes positive syn på bistanden skal fortsætte.

Vil en socialdemokratisk-ledet regering støtte en større fokusering på information og politisk arbejde i Nord?

– Vi mener, at man skal øge støtten til oplysning og information i Danmark, gennem bl.a. NGOerne (de folkelige organisationer, red.) Vi mener, at vi skal bruge mindst en halv procent af bistanden til folkeoplysning i nord såsom dialog, information, møder (0,1 pct. nu).

– Vi synes der skal være mange forskellige aktører med i denne oplysning. Vi har en lang tradition for folkeoplysning i Danmark. Den skal vi bygge på. Vi har brug for, at befolkningen er godt informeret og deltager i debatten om globale spørgsmål og verdens uligheder.

– På den måde tænker vi bistanden ind i en større sammenhæng, som en del af en udviklingspolitik, der skaber forståelse for Danmarks internationale rolle, de økonomiske forskelle mellem det rige nord og det fattige syd og klimaforandringernes påvirkning af udviklingen. Hvis borgerne kender til og deltager i denne debat, kan de måske bedre acceptere de påvirkninger den øgede globalisering giver.

– En udviklingspolitik indbefatter, at der er sammenhæng mellem vores handelspolitik og vores landsbrugspolitik. En sammenhæng på tværs af sektorer. Eksempelvis ville det hjælpe adskilligt mere, hvis vi satsede på at stoppe de multinationale selskabers plyndring af u-landene, hvor man laver aftaler med landene om kun at investere, hvis man får særligt favorable skatteforhold.

(Spørgsmål)
Det er meget ambitiøse tanker, du og dit parti har om, hvad udviklingspolitikken skal kunne klare. I vil sætte fokus på uligheden i verden, de rige landes rolle, de multinationale selskabers skatteunddragelse, vores handels- og landbrugspolitik. Vil I kunne få opbakning til den politik?

– Ja, det er ambitiøst, men det er nødvendigt for at kunne bidrage til en mere retfærdig verden. Konflikterne i verden opstår bl.a. på grund af ulighed, derfor skal en udviklingspolitik gå på tværs og angribe flere områder.

– Jeg kan illustrere det ved at henvise til en undersøgelse, vi lavede i en række lande, hvor det viste sig, at det var mange gange større værdier, der blev unddraget i form af skatteunddragelser i forhold til, hvad der blev givet i form af u-landsbistand.

– Nu er det forhold kommet med på dagsordenen, og jeg tror at øget fokus på dette og andre uretfærdigheder gennem oplysning og debat også i Danmark kan skabe større stabilitet, forståelse og mere retfærdighed.
(slut)

Artiklen bringes i næste nummer af tidsskriftet “Vedvarende Energi & Miljø”, der udkommer fredag, og er tilsendt u-landsnyt til fri gengivelse.

Se også www.ve.dk/tidsskrift