Skip to content
En verden i udvikling
  • Afrika
        • x

          Lande

          • Ækvatorialguinea
          • Angola
          • Benin
          • Botswana
          • Burkina Faso
          • Burundi
          • Cameroun
          • Centralafrikanske Republik
          • Demokratiske Republik Congo
          • Djibouti
          • Elfenbenskysten
          • Eritrea
          • eSwatini
          • Etiopien
          • Gabon
          • Gambia
          • Ghana
          • Guinea
          • Guinea-Bissau
          • Kap Verde
          • Kenya
          • Lesotho
          • Liberia
          • Madagaskar
          • Malawi
          • Mali
          • Mauretanien
          • Mauritius
          • Mozambique
          • Namibia
          • Niger
          • Nigeria
          • Republikken Congo
          • Rwanda
          • São Tomé og Príncipe
          • Senegal
          • Seychellerne
          • Sierra Leone
          • Somalia
          • Somaliland
          • Sudan
          • Sydafrika
          • Sydsudan
          • Tanzania
          • Tchad
          • Togo
          • Uganda
          • Vestsahara
          • Wakanda
          • Zambia
          • Zimbabwe
          Blev ikke fundet
        • Afrika

          Seneste nyt

          • Afrikanske lande bør have indflydelse på Danmarks udviklingsstrategi
          • Kultur til din weekend: Vestafrika på tallerkenen, Kenyas frihedskamp i ørerne og en dannelsesroman fra Indiens slum
          • Det er tit en dårlig regering, militæret sparker ud
        • Kort

          Afrika kort
  • Amerika
        • x

          Lande

          • Antigua og Barbuda
          • Argentina
          • Bahamas
          • Barbados
          • Belize
          • Bolivia
          • Brasilien
          • Canada
          • Chile
          • Colombia
          • Costa Rica
          • Cuba
          • Dominica
          • Dominikanske Republik
          • Ecuador
          • El Salvador
          • Grenada
          • Guatemala
          • Guyana
          • Haiti
          • Honduras
          • Jamaica
          • Mexico
          • Nicaragua
          • Panama
          • Paraguay
          • Peru
          • Puerto Rico
          • Saint Christopher og Nevis
          • Saint Lucia
          • Saint Vincent og Grenadinerne
          • Surinam
          • Trinidad og Tobago
          • Uruguay
          • USA
          • Venezuela
          Blev ikke fundet
        • Amerika

          Seneste nyt

          • Den lyserøde bølge skyller atter over Latinamerika
          • Han samler Latinamerika
          • Kultur til din weekend: Glemt sangerinde, geografiens politik og japansk videokunst
        • Kort

          Amerika kort
  • Arktis
        • x

          Lande

          • Grønland
          Blev ikke fundet
        • Arktis

          Seneste nyt

          • Kultur til din weekend: Nelson Mandela og regnbuer, krigspoesi og gadekunst i suiten
          • Kultur til din weekend: Glemt sangerinde, geografiens politik og japansk videokunst
          • Oceanerne er varmere end nogensinde: Og det er kun en af 3 store klimarekorder, 2022 bød på
        • Kort

          Arktis kort
  • Asien
        • x

          Lande

          • Afghanistan
          • Armenien
          • Aserbajdsjan
          • Bangladesh
          • Bhutan
          • Brunei
          • Cambodja
          • Filippinerne
          • Indien
          • Indonesien
          • Japan
          • Kasakhstan
          • Kina
          • Kirgisistan
          • Laos
          • Malaysia
          • Maldiverne
          • Mongoliet
          • Myanmar
          • Nepal
          • Nordkorea
          • Østtimor
          • Pakistan
          • Papua Ny Guinea
          • Singapore
          • Sri Lanka
          • Sydkorea
          • Tadsjikistan
          • Taiwan
          • Thailand
          • Tibet
          • Turkmenistan
          • Uzbekistan
          • Vietnam
          Blev ikke fundet
        • Asien

          Seneste nyt

          • Verdenskendt forskningsinstitut i København lukker og slukker
          • Kultur til din weekend: En hellig håndsrækning til Ugandas børn, poetisk journalistik og stemmer fra Gaza
          • Indien slår tilbage mod Kina i Sydasien
        • Kort

          Asien kort
  • Europa
        • x

          Lande

          • Belarus
          • Frankrig
          • Grækenland
          • Italien
          • Kosovo
          • Moldova
          • Nederlandene
          • Norge
          • Polen
          • Rusland
          • Slovenien
          • Storbritannien
          • Sverige
          • Ukraine
          Blev ikke fundet
        • Europa

          Seneste nyt

          • Kultur til din weekend: Nelson Mandela og regnbuer, krigspoesi og gadekunst i suiten
          • Truslen fra kinesiske elbiler og ladestandere kan blive den næste Huawei-skandale
          • EU’s Global Gateway forsøger at gå Kina i bedene
        • Kort

          Europa kort
  • Mellemøsten
        • x

          Lande

          • Algeriet
          • Bahrain
          • Egypten
          • Forenede Arabiske Emirater
          • Gaza
          • Irak
          • Iran
          • Israel
          • Jordan
          • Kuwait
          • Libanon
          • Libyen
          • Marokko
          • Oman
          • Palæstina (Vestbredden)
          • Qatar
          • Saudi-Arabien
          • Syrien
          • Tunesien
          • Tyrkiet
          • Yemen
          Blev ikke fundet
        • Mellemøsten

          Seneste nyt

          • Hashtag-krig: Sociale medier begrænser rækkevidden af Israel-kritisk indhold
          • Harvard-professor: USA’s fejlslagne udenrigspolitik er en hovedårsag til krigen mellem Israel og Gaza
          • Kultur til din weekend: En hellig håndsrækning til Ugandas børn, poetisk journalistik og stemmer fra Gaza
        • Kort

          Mellemøsten kort
  • Oceanien
        • x

          Lande

          • Australien
          • Cook-øerne
          • Fiji
          • Kiribati
          • Marshalløerne
          • Mikronesien
          • Nauru
          • Palau
          • Salomonøerne
          • Samoa
          • Tonga
          • Tuvalu
          • Vanuatu
          Blev ikke fundet
        • Oceanien

          Seneste nyt

          • Kultur til din weekend: invasive aliens i Nigeria, indisk true-crime og en helt særlig boghandel
          • DIIS-forsker: ‘Nej, Guterres, fattige lande er IKKE i samme klima-båd som rige’
          • Hvad kan Marvels superhelte lære os om geopolitik?
        • Kort

          Oceanien kort
  • Temaer
        • SØG
          Generic filters
        • Demokrati

          • Eritrea trækker fodboldlandshold fra VM-kvalifikation: Bange for at spillerne flygter
          • Det er tit en dårlig regering, militæret sparker ud
          • Flere tusinde oprindelige sprog er i fare for at uddø: Ny sang sætter fokus på modersmålets betydning
        • Tech og innovation

          • Truslen fra kinesiske elbiler og ladestandere kan blive den næste Huawei-skandale
          • EU’s Global Gateway forsøger at gå Kina i bedene
          • Boomplay er Ghanas vej til det musikalske verdenskort
        • Miljø & klima

          • Mistet overblikket? Så meget giver verdens lande til COP28’s svendestykke
          • Når det regner på Mount Kenya bliver præsten oversvømmet
          • Kriser, kaos og korruption: EU hælder millioner i Libanons kloakker
        • Partnerskaber

          • Ny evaluering roser dansk indsats for ligestilling, men peger på klimabistanden som en øm tå
          • Derfor vil han gerne være chef for grundstødt FN-organisation: Jeg vil gerne prøve at redde sådan en
          • Hvad sker der egentlig, hvis vi ikke når Verdensmålene?
        • Udviklingssamarbejde

          • Kriser, kaos og korruption: EU hælder millioner i Libanons kloakker
          • Ny dansk-inspireret fond skal rejse milliarder til grøn energi, hvor amerikanske investorer ikke tør
          • EU’s migrationspolitik i Sahel: Hvad gik galt?
        • Migration

          • Niger: Farvel til EU, goddag til Wagner?
          • Mareridt for EU: Niger åbner grænserne
          • Alene i mørket, uden ben med døden ved hendes side
        • Kunst og kultur

          • Kultur til din weekend: en funky ambassadør, kimchi på koreansk og videodagbog fra en palæstinensisk flygtningelejr
          • Eritrea trækker fodboldlandshold fra VM-kvalifikation: Bange for at spillerne flygter
          • Kultur til din weekend: Vestafrika på tallerkenen, Kenyas frihedskamp i ørerne og en dannelsesroman fra Indiens slum
        • Fred & konflikt

          • Et stemningsskifte kan være undervejs i Ukraine: ”Folk er mindre fortrøstningsfulde”
          • EU’s migrationspolitik i Sahel: Hvad gik galt?
          • Ni afgørende punkter for om freden holder eller fejler 
  • Forside
  • Om Globalnyt
        • logo
        • Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om dansk og global udviklingssamarbejde samt kultur, miljø, økonomi og politik i landene i Afrika, Asien og Latinamerika.

        • Om Globalnyt
          • Om os
          • Redaktionen
          • Nyhedsbrev
          • Støt Globalnyt
          • De støtter Globalnyt
          • F.A.Q – Ofte stillede spørgsmål
          • Foreningen Globalnyt
          • Bestyrelsen
        • Indsend
          • Indsend jobskifte
          • Indsend arrangement
        • Juridisk
          • Privatlivspolitik
          • Cookiepolitik
          • Handelsbetingelser
  • Annoncér
  • Debat
  • Audio
  • Kalender
  • Stillingsbørsen
  • Ulønnede stillinger
  • Jobskifte
  • Udviklingssamarbejde
  • Debat
  • Blogs
  • Podcast
  • Kalender
  • Navne
  • Stillingsbørsen
  • Ulønnede stillinger
  • Jobskifte
  • Annoncér
  • Om Globalnyt
        • logo
        • Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om dansk og global udviklingssamarbejde samt kultur, miljø, økonomi og politik i landene i Afrika, Asien og Latinamerika.

        • Om Globalnyt
          • Om os
          • Redaktionen
          • Nyhedsbrev
          • F.A.Q – Ofte stillede spørgsmål
          • Støt Globalnyt
          • De støtter Globalnyt
          • Foreningen Globalnyt
          • Bestyrelsen
        • Indsend
          • Indsend jobskifte
          • Indsend arrangement
        • Juridisk
          • Privatlivspolitik
          • Cookiepolitik
          • Handelsbetingelser
Søg
Generic filters
Du er her:»Globalnyt»Jordrettigheder er vigtige for klimahandling!
Annonce

Jordrettigheder er vigtige for klimahandling!

Jorden kalder: Jordrettigheder skal stå højt på dagsordenen i fremtidige klimaforandringer. For jordrettigheder er afgørende for, at en del af beslutningerne fra klimamødet, COP27, i Egypten i november sidste år kan gennemføres. Det konkluderer en række forskere i Klimabloggen.

Aktivister forlanger tab- og skadeskompensation til lande og befolkninger, der er påvirket af klimaforandringe.


Foto: Kiara Worth https://flic.kr/p/2o1cgYE

Alphonce Mollo

Charles Tonui

Iben Nathan

Joanes Atela

Leah Aoko

Mikkel Funder

26. januar 2023

Læsetid: 9 min

Klimabloggen

På Globalnyts klimablog skriver fire forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, fra klimaforandringernes frontlinje – dér hvor de rammer hårdest, og dér hvor globale agendaer og klimafinansieringen implementeres i praksis. Bloggen kigger blandt andet på klima og migration, klima og rettigheder, klima og konflikt, lokal viden om klimatilpasning, om grøn energi fører til udvikling, og på om klimafinansieringen når ud til de fattigste. Med udgangspunkt i forskernes viden fra felten, diskuterer de, hvad virkeligheden on the ground betyder for det danske udviklingssamarbejde, politisk såvel som praktisk.

Globalnyts klimablog skrives på skift af fire forskere, som alle forsker i klima i Syd:

  • Lily Lindegaard, Post Doc
  • Marie Gravesen, Post Doc
  • Esbern Friis-Hansen, Seniorforsker
  • Mikkel Funder, Seniorforsker

Når du tænker på globale klimaforhandlinger, er jordrettigheder nok ikke det første, der falder dig ind. Og for at være helt ærlig: Jordrettigheder er ikke det mest sexede i verden. De figurerer sjældent i nyhederne om den seneste tørke eller oversvømmelse, og de har ikke den der wauw-faktor, som de nye “klima-smarte” teknologier har.

Ikke desto mindre har jordrettigheder – og kampen om dem – spillet en afgørende rolle i menneskelige samfund op gennem historien. Og de er helt centrale, hvis vi vil opnå effektiv og retfærdig klimahandling i det globale syd. Jordrettigheder ligger sjældent højt på den officielle dagsorden i de internationale klimaforhandlinger, men de kan både sikre og blokere den praktiske implementering af en stor del af de planer og mekanismer, man beslutter under FN’s klimakonferencer. Det gør sig også gældende for flere af de initiativer, der kom frem under den seneste COP27 konference. 

Jordrettigheder og Tab & Skade agendaen

Et af de væsentlige resultater af COP27 var etableringen af en ny fond for Tab & Skader (Loss & Damage), som skal yde erstatning til sårbare lande ved økonomiske og ikke-økonomiske tab og skader forårsaget af klimaforandringer. I princippet skal denne finansiering i sidste ende hjælpe de mennesker, hvis livsgrundlag er alvorligt påvirket eller ødelagt af klimaforandringer, gennem forskellige former for erstatning eller forsikringsprogrammer. 

FN’s generalsekretær António Guterres til COP27 klimaforhandlingerne – med en påmindelse om oversvømmelserne i Pakistan i baggrunden. Foto: Kiara Worth. https://flic.kr/p/2nXWfZe

Tab og degradering af jorde som følge af klimaforandringer sker overalt i det globale syd. Eksempler kunne være de ekstreme oversvømmelser i Pakistan og Nigeria, som i 2022 lagde store dele af begge lande under vand og fordrev millioner af mennesker. Og den igangværende tørke på Afrikas Horn, som er den værste i årtier.

I forbindelse med sådanne katastrofer bliver landbrugsjord, græsningsarealer og beboelsesområder forringede eller simpelthen skyllet væk som følge af voldsomme oversvømmelser, tørke eller orkaner. Samtidigt underminerer mere gradvise forandringer – såsom forandrede nedbørsmønstre, temperaturforandringer og forhøjet vandstand i havene – grundlaget for landbrugsproduktion og menneskelig beboelse i hele regioner af det globale syd. 

Bønder høster i Etiopien. Småbønder er eksperter i at tilpasse sig årstidsbestemte variationer, men med klimaforandringerne oplever nogle områder at udbyttet af afgrøder falder, eller går helt tabt som følge af ekstrem tørke eller oversvømmelser. Foto: Nahom Tesfaye/UNICEF. https://flic.kr/p/H19M7y

Det er tanken, at de nye initiativer omkring Tab & Skader skal kompensere for dette, men her kommer spørgsmålet om jordrettigheder så ind. Det kan nemlig blive svært for mange af verdens indbyggere at dokumentere deres tab og skader. For at kunne hævde, at ens jord er blevet forringet eller at ens afgrøder og hjem er gået tabt i en oversvømmelse, vil man i mange tilfælde skulle bevise, at man havde rettighederne til jorden. 

Dét kan blive et problem for de mange lokalsamfund i det globale syd, der ikke har formaliserede, statssanktionerede rettigheder til deres jord, men afhænger af traditionelle jordrettigheder eller lokalt forhandlede brugsrettigheder, der ikke er sanktionerede af staten. Dette gælder for millioner af bønder verden over, såvel som nomader og hyrder der ofte flytter deres dyr over store afstande på jagt efter græsning og vand. Det er et endnu større problem for dem, der ingen rettigheder har til jord overhovedet – herunder dem, der er for fattige til at eje jord og i stedet arbejder på andres gårde, eller dem, der bor i uformelle, ikke-anerkendte bebyggelser i og omkring byerne. 

Den vedvarende tørke i Etiopien har tvunget mange familier til at opgive deres hjem og jord for at flytte til lejre for internt fordrevne personer (IDP camps), som her i Higlo nær byen Gode. Foto: Raphael Pouget/UNICEF. https://flic.kr/p/2njL6pE

Dokumentering af tab og skader på brugsjorde kan også være vanskelig i de tilfælde, hvor folk har efterladt deres oprindelige hjem og jord grundet oversvømmelser, tørke eller degradering af jorden forårsaget af klimaforandringer. Situationen kan være særligt vanskelig for kvinder, da småbønders jorde ofte er ejet af mandlige familiemedlemmer. 

Tab- og skadeserstatninger og dertilhørende forsikringsmekanismer er derfor nødt til at være opmærksomme på jordrettigheder, hvis initiativerne skal lykkes og være retfærdige. Det indebærer blandt andet at finde måder, hvorpå man kan anerkende traditionelle, kollektive og lokalt-etablerede rettigheder, og sikre at de, der har usikre jordrettigheder, også bliver tilgodeset af Tab & Skade finansiering. 

I den forbindelse er det vigtigt at implementeringen af Tab & Skade mekanismerne trækker på erfaringen fra programmer, der allerede arbejder med at styrke jordrettigheder for kvinder, oprindelige befolkninger og andre grupper – for eksempel de initiativer, der finder sted under The International Land Coalition. Det vil også være vigtigt at få midler fra tab- og skadesinansieringen kanaliseret over til dem, der slet ikke har jordrettigheder, men hvis livsgrundlag ikke desto mindre er påvirkede af jord-relaterede klimarisici – for eksempel landarbejdere.

Jordrettigheder og klimatilpasning 

COP27 bevidnede også lanceringen af nye initiativer i forhold til klimatilpasning, det vil sige de justeringer, vi foretager i samfundet for at blive mere modstandsdygtige, så for eksempel tørke og oversvømmelser ikke rammer os så hårdt.

Også her er det afgørende at være opmærksom på jordrettigheder.  Ved COP27 præsenterede værtslandet Egypten et forsøg på at lave en global klimatilpasningsplan, den såkaldte Sharm El Sheik Adaptation Plan, som forsøger at bringe statslige og ikke-statslige aktører sammen om klimatilpasning. Planen nævner ikke jordrettigheder, men de er en vigtig faktor for en række af de områder, som planen netop forsøger at adressere – såsom landbrug, vand- og økosystemer, kunstvanding, kystbeskyttelse, udvikling af infrastruktur og forsikringsordninger.

Eksempelvis har Sharm El Sheik Agendaen som målsætning at øge landbrugets udbytte uden at udvide landbrugsjordens omfang. Det bringer gamle diskussioner i spil om sammenhængen mellem jordrettigheder og småbønders landbrugsudbytte. 

Nogle studier viser eksempelvis at sikre jordrettigheder styrker bønders mulighed for – og interesse i – at investere i deres landbrug. Her er det vigtigt at undgå generaliserende antagelser og i stedet inddrage bønderne selv for at kunne forstå deres præferencer og begrundelser for hvilken form for jordrettigheder, der vil kunne hjælpe dem til at øge deres udbytte.

Vivienne Rakotoarisoa høster siv på sin mark i landsbyen Mangatsiotra i Madagaskar. Sivene kan tåle uforudsigelige regnperioder og bidrager således med en mere stabil indkomst end den ris, hun plejede at dyrke. Foto: UNEP. https://flic.kr/p/2m1CK2C

Det er også meningen, at Sharm El Sheik Agendaen i vidt omfang skal gøre brug af såkaldte naturbaserede løsninger, både på landet og i byerne.

Det indbefatter “beskyttelse af 45 millioner hektar (jord og indre vandområder), 2 milliarder hektar bæredygtigt forvaltet jord og 350 millioner hektar genoprettede jorde, som sikrer juridisk godkendte, oprindelige folk og lokalsamfunds brug af naturbaserede løsninger med henblik på at forbedre vandforsyningssikkerhed og livsgrundlag.” [vores oversættelse] 

Det er et positivt træk ved planen, at den er opmærksom på oprindelige folks og lokalsamfunds livsgrundlag. Årtiers erfaring med naturbeskyttelse har vist, at sådanne initiativer på sigt slår fejl hvis de ikke sikrer oprindelige folks og samfunds rettigheder til jord og andre naturressourcer. 

Foruden globalt- og nationalt ledede klimatilpasningsinitiativer er det også afgørende at være opmærksom på, at selvbestaltede klimatilpasninger ofte allerede er i gang i de fleste lokalsamfund. Dét rejser også væsentlige spørgsmål angående jordrettigheder. 

I vores fælles forskningsprogram i Kenya – Rights and Resilience (RARE) – kan vi se, at behovet for adgang til jord kan ændre sig, efterhånden som folk tilpasser sig klimaforandringerne.

I nogle områder er hyrder (pastoralister) i stigende grad begyndt at dyrke jorden som en del af deres tilpasningsstrategi, og dermed skifter deres fokus langsomt fra store græsnings-arealer til små jordlodder med god muld og vandings-systemer.

Andre hyrder satser mere på at intensivere husdyrsproduktionen og/ eller at dyrke deres eget foder på privatejede jorde. Atter andre satser på at flytte deres kvæg, geder og får langt væk eller til nye områder i jagten på græs og vand, og er derfor afhængige af at kunne bevæge sig over fælles græsningsarealer eller – hvis de er velhavende – leasing eller køb af private græsningsarealer i forskellige egne af landet.

I Kenya tilpasser hyrder sig klimaforandringerne ved hjælp af forskellige strategier, der igen afhænger af forskellige former for jordrettigheder. Foto: Mikkel Funder

Når et initiativ – som Sharm El Sheik Adaptation Agendaen – har til hensigt at støtte klimatilpasning, bør man derfor i høj grad være opmærksom på sammenhængen mellem klimatilpasning og forskellige former for jordrettigheder, og på hvordan folks egne tilpasningsstrategier kan understøttes gennem forskellige typer for jord-ejerskab. Det indbefatter mulighed for fleksible og blandede ejerforhold (for eksempel kombination af fælles og individuelt ejerskab).

Det er også vigtigt at støtte konfliktløsningsmekanismer, der kan håndtere mulige konflikter, når aktørenes forskellige klimatilpasnings-strategier tørner sammen. Og der er behov for at være opmærksom på jordrettigheder, når man udvikler metoder og måleparametre for at overvåge, hvordan det går med implementeringen af de globale tilpasningsmål under the Global Goal for Adaptation (GGA).

Jordrettigheder og forebyggelse af klimaforandringer

Mens vigtigheden af jordrettigheder er et underbelyst emne, når det drejer sig om Tab & Skade agendaen og klimatilpasning, har det være et mere åbent stridsspørgsmål, når det gælder om at forebygge klimaforandringerne – altså de tiltag, der skal reducere vores udledninger så vi kan få bremset yderligere klimaforandringer.

Èt eksempel er store vind- og sol anlæg, som ikke altid har forholder sig til – og nogle gange ligefrem underkender – lokale jordrettigheder i Syd. Det har ført til konflikter med lokalsamfund og i nogle tilfælde forsinket eller helt bremset sådanne projekter.

Lake Turkana vindmølleprojektet i det nordlige Kenya har været omstridt. En domstol i Kenya har dømt, at projektet ikke fulgte de rette procedurer for erhvervelse af den fællesejede jord, hvorpå parken er bygget.  Foto: Will Crowne/DFID. https://flic.kr/p/2gKgo2E

Stridigheder om jordrettigheder har dog især været udtalte i debatten om skov- og klimainitiativer, såsom REDD+ mekanismen, der har til formål at lagre og indfange kulstof ved hjælp af skovbevaring. Under de internationale klimaforhandlinger og i andre sammenhænge har især oprindelige folks organisationer ytret stærk bekymring for, at sådanne tiltag vil undergrave deres territoriale og traditionelle jordrettigheder.

Ikke desto mindre konsoliderede COP27 skov-agendaen. For første gang blev skove nævnt i den endelige forhandlingstekst, og et nyt partnerskab blev oprettet, det såkaldte Forest and Climate Leaders’ Partnership med 26 medlems-lande. Desuden forsøgte afrikanske, asiatiske og latinamerikanske lande fra ‘the Coalition for Rainforest Nations’ (koalitionen af regnskovsnationer) med en vis succes at udvide mulighederne for privat-sektorens deltagelse i REDD+ mekanismen.

Denis Sassou Nguesso, Republikken Congos præsident, taler under lanceringen af det nyoprettede Forest and Climate Leaders’ Partnership ved COP27.  Foto: Lydia Handford  https://flic.kr/p/2nXZ7WF

I de seneste år er den oprindelige vægtning af skov- og klimainitiativer endvidere blevet udvidet til også at omfatte kulstoflagring i vådområder, naturlige græsningsarealer og andre økosystemer, og fokus er udvidet fra kun at handle om beskyttelse af allerede eksisterende økosystemer til også at omfatte genoprettelse og udvidelse af dem. 

Genetablering af jorde blandt småbønder er også kommet på dagsordenen. Blandt andet lancerede Arab Bank for Economic Development in Africa, Bezos Earth Fund og det pan-afrikanske investeringsfirma Southbridge Investments under COP27 en finansieringsmekanisme på foreløbig to milliarder dollars til genetablering af jorde blandt afrikanske småbønder.

Hvis de mange initiativer til at forebygge klimaforandringer via bevaring og genoprettelse af skov og andre økosystemer implementeres, vil de dække et enormt areal. Ifølge Land Gap rapporten, som blev udgivet umiddelbart før COP27, udgør verdens landes tilsagn til sådanne initiativer i UNFCCC regi samlet set omkring 1,2 milliarder hektar jord, hvilket nogenlunde svarer til det nuværende samlede landbrugsareal på verdensplan. Det indbefatter cirka 633 millioner hektar land, der allerede er i brug til andre formål, som altså skal omdannes til skov. 

Mange af disse bestræbelser sigter i princippet på at involvere og tilgodese lokalsamfund og oprindelige folk. Men samtidig er der bekymring for, at de vil øge jordpriserne og indføre restriktioner på lokalsamfunds rettigheder til at forvalte og tilgå jord og andre naturressourcer.

Repræsentanter for oprindelige folks organisationer, som folkets plenarforsamling ved COP27. Foto: KiaraWorth https://flic.kr/p/2nZHmhe

Så også når det gælder forebyggelse af klimaforandringer er jordrettigheder vigtige at have for øje. Her er der redskaber at hente i de nye principper og standarder, som pt er under udvikling – for eksempel IUCN’s Global Standards for Nature Based Solutions og den nyligt tilkomne Land Rights Standard under Right & Resource initiativet. Men selvom disse standarder udgør vigtige fremskridt, er de ikke anerkendt af alle aktører og kan omgås i praksis. Det er derfor afgørende at sikre, at de implementeres effektivt og udformes og gennemføres med fuld deltagelse og de facto opbakning fra oprindelige folk og lokalbefolkninger.

Jordrettigheder er med andre ord en vigtig faktor for effektiv klimahandling og retfærdig omstilling i det globale syd, herunder succesfuld implementering af flere nye initiativer under COP27. Uheldigvis bliver jordrettigheder ofte overset eller gemt væk når disse initiativer forhandles og implementeres. Jordrettigheder, i alle deres forskellige afskygninger, bør derfor stå højt på dagsordnen i fremtidige klimaforhandlinger. 

Denne artikel blev produceret som en del af samarbejdet mellem forskningsprojektet Rights & Resilience (RARE) og the Africa Research & Impact Network (ARIN)

  • RARE undersøger forholdet mellem resiliens og jordrettigheder i Kenya, med støtte fra det Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforskning under Udenrigsministeriet. Læs mere om RARE her.
  • ARIN er et pan-afrikansk netværk af forskere, der arbejder med bæredygtig udvikling og beslægtede emner. Læs mere om ARIN her.
  • Forfattere: Mikkel Funder, Dansk Institut for Internationale Studier; Joanes Atela, Africa Research & Impact Network; Iben Nathan, Københavns Universitet; Alphonce Mollo, University of Nairobi/ Københavns Universitet; Charles Tonui, Africa Research & Impact Network; Leah Aoko, Africa Research & Impact Network.
  • Share on Facebook
  • Share on LinkedIn
  • Share on Twitter
  • Share on Email
Jordrettigheder Klimafinansiering Klimaforandringer

Stillingsbørsen

Afghanistan Country Representative

Annoncør:
Mission East
Ansøgningsfrist:
02/01/2024

Country Manager IRAQ

Annoncør:
Danish Red Cross
Ansøgningsfrist:
17/12/2023

Datadrevet CRM Manager med marketing-flair

Annoncør:
Oxfam Danmark
Ansøgningsfrist:
18/12/2023
se alle stillingsopslag
Annonce


Annonce

LEDER DU EFTER NYT JOB?

OVERVEJER DU ET JOBSKIFTE?

Se mere her

Redaktionens udvalgte

“Traumatiserende proces”: Uforståelige visum-afslag, snørklede krav og manglende svar koster ngo’erne tid og skattekroner
ULIGE UDVEKSLING: Det er blevet sværere at få visum til partnere fra Syd, der skal på udveksling i Danmark, selvom projekterne...
20. november 2023 | Ghana, Kenya, Uganda
Flere tusinde oprindelige sprog er i fare for at uddø: Ny sang sætter fokus på modersmålets betydning
Sprog og kultur: Ifølge FN risikerer næsten halvdelen af verdens sprog at uddø inden dette århundrede er omme. Nonprofit-projektet Small Languages...
9. november 2023 | Grønland
Hashtag-krig: Sociale medier begrænser rækkevidden af Israel-kritisk indhold
SOCIALE MEDIER: Ifølge to eksperter, som Globalnyt har talt med, er tech-virksomheder skyldige i at censurere konti og aktivt reducere r�...
3. november 2023 | Gaza, Mellemøsten, Israel, Palæstina (Vestbredden)
Tyskland beder Tanzania om tilgivelse
KOLONIALISME: Den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, har under et statsbesøg i Tanzania anmodet om tilgivelse for de grusomheder, den...
2. november 2023 | Tanzania
I enhver katastrofe åbner der sig nye muligheder
PODCAST: Situationen i Mellemøsten, krigen mellem Israel og Hamas, er katastrofal. Hovedaktørerne skal have hjælp til at bryde...
20. oktober 2023 | Israel, Palæstina (Vestbredden)
Annonce

Relaterede artikler

Ingeniører Uden Grænsers generalsekretær takker af

Den humanitære organisation Ingeniører uden Grænser siger farvel til sin generalsekretær gennem 12 år, Dorthe Lindegaard Madsen. Det er en…

10. december 2023

Mistet overblikket? Så meget giver verdens lande til COP28’s svendestykke

COP28 er ved at udvikle sig til en storm af pressemeddelelser fra alverdens lande – en slags Comic Con for…

10. december 2023

Ikke mere snak, nu skal menneskerettighederne i spil

Israelere og palæstinensere, russere og ukrainere, uvelkomne migranter, voldelige kriminelle, kvinder og alle andre mennesker har de samme grundlæggende rettigheder.…

8. december 2023

Globalnyt har fået ny chefredaktør

Globalnyt starter det nye år med en ny mand i spidsen, da Sven Johannesen 1. januar tiltræder som ansvarshavende chefredaktør.…

7. december 2023

Danmarks klimabidrag står nærmest i kø på COP28 – men et af dem har fået hård kritik af eksperter

Mandag skete det igen: Danmark annoncerede en ny bevilling til klimaet på FN’s klimakonference, COP28, i Dubai: ”Danmark lancerer klimafinansiering…

7. december 2023

Uligheden stiger i de fire mest folkerige lande – men hvad betyder det for uligheden i hele verden?

Jens Lehrmann Rasmussen er cand. polit og Ph.D. i økonomi. Han har arbejdet som konsulent og ekstern lektor, senest ved Copenhagen…

5. december 2023

Investeringsfonden for Udviklingslande har fundet sin nye direktør

Lars Bo Bertram, der i dag er administrerende direktør for Bankinvest, er udpeget som den næste administrerende direktør i Investeringsfonden…

5. december 2023

Ni afgørende punkter for om freden holder eller fejler 

De fleste mennesker vil have fred. Alligevel er der flere og flere konflikter i verden, og relativt få fredsaftaler eller…

3. december 2023

EU Kommissær: De mest klima-udsatte nationer skal have mere hjælp

De er fint, at den rige verden giver støtte til udbygning af sol og vedvarende energi på COP28. Men de…

3. december 2023

Aftale om tabs- og skadesfond på plads: ”Det er en sejr for verdens mest klimaudsatte samfund”

Det blev en begivenhedsrig første dag på COP28. Kun få timer efter den officielle åbning blev den første vigtige beslutning…

30. november 2023

Ny evaluering roser dansk indsats for ligestilling, men peger på klimabistanden som en øm tå

Der er god grund til, at Danmark internationalt regnes for en troværdig og vedholdende forkæmper for ligestilling. Det konkluderer en…

30. november 2023

Klima: Sårbare lande vil have penge og mere indflydelse

Nogle af verdens fattigste lande ville have været 20 procent rigere i dag, hvis de ikke havde oplevet de sidste…

28. november 2023
Annonce
Læs spændende nyheder på globalnyt fra hele verden
  • Om Globalnyt
  • Annoncér
  • Nyhedsbrev
  • De støtter Globalnyt
KONTAKT
Pile Allé 41, kld.
DK-2000
Frederiksberg
[email protected] CVR 32725945 Bank: Nordea reg.nr. 2255
– kontonr. 8971 797 186
Pressenævnet logo
Du kan støtte Globalnyt med en donation
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
TILMELD
DIREKTE KONTAKT

Konstitueret ansvarshavende redaktør:
Lisbet Fich
E-mail: [email protected]

Skriv til redaktionen:
[email protected]

Udgiver:
Foreningen Globalnyt

Forperson for foreningen Globalnyt:
Lisbet Fich
E-mail: [email protected]

Copyright © 2023 - Alle rettigheder forbeholdt
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
Håndter cookies


Du har mulighed for at vælge, hvilke cookies, du vil tillade på globalnyt.dk.

Globalynyt bruger cookies for at forbedre din oplevelse på hjemmesiderne og i nyhedsbreve, vurdere brugen af de enkelte elementer på hjemmesiderne og til at støtte markedsføringen af vores services.



Cookiepolitik - Privatlivspolitik
Cookie indstillingerAccepter valgteAccepter alle
Manage consent

Beskyttelse af personlige oplysninger

Dette websted bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem webstedet. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret efter behov, i din browser, da de er vigtige for, at websitets grundlæggende funktionaliteter fungerer. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også muligheden for at fravælge disse cookies. Men at fravælge nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.
Nødvendige
Altid aktiveret
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
CookieVarighedBeskrivelse
cookielawinfo-checkbox-analytics11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional11 monthsThe cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
hidewelcome1 årHusker om du har valgt at skjule velkomst-tekst på forsiden.
viewed_cookie_policy11 monthsThe cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Funktionelle
Vi indsamler oplysninger om dine foretrukne indstillinger og valg på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise dig den version af hjemmesiden, der passer til dine præferencer. Oplysningerne bliver brugt til at afgøre, hvilken region og sprog, du foretrækker, og til at vise visuelle elementer på hjemmesiden.
Ydelse
Ydelse-cookies bruges til at forstå og analysere de vigtigste præstationsindekser på webstedet, hvilket hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
Statistik
Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, herunder hvor ofte du besøger siden, og hvilke sider du kigger på. Det gør vi for at kunne optimere design, brugervenlighed og styrke effektiviteten af hjemmesiden. Derudover bruger vi oplysningerne til at give dig personaliseret indhold og udarbejde markedsanalyser.
Marketing
Vi indsamler oplysninger om dine interesser, herunder hvilke sider du ser og annoncer du klikker på, hvilke emner du viser interesse for, eller køber, på denne og andre hjemmesider. Det gør vi for at kunne vise dig annoncer, der er relevante for dig og dine interesser, samt at kunne tilbyde indhold på MadMedMere hjemmesider, der er indlejret fra 3. parter, fx videoer fra Youtube. For at kunne vise dig målrettede annoncer på andre hjemmesider, samarbejder vi med andre virksomheder, som vi deler oplysninger med. Det kan du læse mere om herunder.
Andre
Så snart og hvis det er muligt bør alle cookie klassificeres. Er det ikke muligt må de blot listes op, så I kan indfri oplysningsforpligtigelsen som er afgørende for samtykkets gyldighed.
Støt GlobalnytGlobalnyt dækker verden. Hele verden. Støt os, hvis du synes, det er vigtigt!

Det seneste år har fire lande (Danmark, USA, Ukraine og Rusland) fået 44% af dækningen i de største danske medier. Hos Globalnyt er det anderledes, for vores formål er at oplyse om globale spørgsmål. Vi har ingen betalingsmur, men selvom vi ikke tager penge for vores journalistik, koster det stadig at producere det.

Du kan støtte os ved at blive medlem, give et éngangsbeløb eller betale et fast beløb hver måned.

Bliv medlemStøt os
  • Share on Facebook
  • Share on LinkedIn
  • Share on Twitter
  • Share on Email
GLOBALNYTNyhedsbrev

Nyhedsbrevet kommer som en mail tre gange om ugen – mandag, onsdag og fredag med et udvalg af de seneste dages nyheder.

Skriv dit navn
Skriv din e-mail

Nej tak