Skip to content
En verden i udvikling
  • Afrika
        • x

          Lande

          • Ækvatorialguinea
          • Angola
          • Benin
          • Botswana
          • Burkina Faso
          • Burundi
          • Cameroun
          • Centralafrikanske Republik
          • Demokratiske Republik Congo
          • Djibouti
          • Elfenbenskysten
          • Eritrea
          • eSwatini
          • Etiopien
          • Gabon
          • Gambia
          • Ghana
          • Guinea
          • Guinea-Bissau
          • Kap Verde
          • Kenya
          • Lesotho
          • Liberia
          • Madagaskar
          • Malawi
          • Mali
          • Mauretanien
          • Mauritius
          • Mozambique
          • Namibia
          • Niger
          • Nigeria
          • Republikken Congo
          • Rwanda
          • São Tomé og Príncipe
          • Senegal
          • Seychellerne
          • Sierra Leone
          • Somalia
          • Somaliland
          • Sudan
          • Sydafrika
          • Sydsudan
          • Tanzania
          • Tchad
          • Togo
          • Uganda
          • Vestsahara
          • Wakanda
          • Zambia
          • Zimbabwe
          Blev ikke fundet
        • Afrika

          Seneste nyt

          • Københavns Afrika-festival er tilbage
          • Kultur til din weekend: Glemt sangerinde, geografiens politik og japansk videokunst
          • Migration som en global nødvendighed
        • Kort

          Afrika kort
  • Amerika
        • x

          Lande

          • Antigua og Barbuda
          • Argentina
          • Bahamas
          • Barbados
          • Belize
          • Bolivia
          • Brasilien
          • Canada
          • Chile
          • Colombia
          • Costa Rica
          • Cuba
          • Dominica
          • Dominikanske Republik
          • Ecuador
          • El Salvador
          • Grenada
          • Guatemala
          • Guyana
          • Haiti
          • Honduras
          • Jamaica
          • Mexico
          • Nicaragua
          • Panama
          • Paraguay
          • Peru
          • Puerto Rico
          • Saint Christopher og Nevis
          • Saint Lucia
          • Saint Vincent og Grenadinerne
          • Surinam
          • Trinidad og Tobago
          • Uruguay
          • USA
          • Venezuela
          Blev ikke fundet
        • Amerika

          Seneste nyt

          • Kultur til din weekend: Glemt sangerinde, geografiens politik og japansk videokunst
          • Migration som en global nødvendighed
          • Hvor er den globale sundhed i den udviklingspolitiske redegørelse?
        • Kort

          Amerika kort
  • Arktis
        • x

          Lande

            Blev ikke fundet
          • Arktis

            Seneste nyt

            • Kultur til din weekend: Glemt sangerinde, geografiens politik og japansk videokunst
            • Oceanerne er varmere end nogensinde: Og det er kun en af 3 store klimarekorder, 2022 bød på
            • gettyimages-1231085042
              Arktisk Råd tilbage på klimasporet, men en kold krig lurer
          • Kort

            Arktis kort
    • Asien
          • x

            Lande

            • Afghanistan
            • Armenien
            • Aserbajdsjan
            • Bangladesh
            • Bhutan
            • Brunei
            • Cambodja
            • Filippinerne
            • Indien
            • Indonesien
            • Japan
            • Kasakhstan
            • Kina
            • Kirgisistan
            • Laos
            • Malaysia
            • Maldiverne
            • Mongoliet
            • Myanmar
            • Nepal
            • Nordkorea
            • Østtimor
            • Pakistan
            • Papua Ny Guinea
            • Sri Lanka
            • Sydkorea
            • Tadsjikistan
            • Taiwan
            • Thailand
            • Tibet
            • Turkmenistan
            • Uzbekistan
            • Vietnam
            Blev ikke fundet
          • Asien

            Seneste nyt

            • Migration som en global nødvendighed
            • Hvor er den globale sundhed i den udviklingspolitiske redegørelse?
            • DIIS-forsker: ‘Nej, Guterres, fattige lande er IKKE i samme klima-båd som rige’
          • Kort

            Asien kort
    • Europa
          • x

            Lande

            • Belarus
            • Frankrig
            • Grækenland
            • Italien
            • Kosovo
            • Moldova
            • Norge
            • Polen
            • Rusland
            • Storbritannien
            • Sverige
            • Ukraine
            Blev ikke fundet
          • Europa

            Seneste nyt

            • Rumkapløbet er i fuldt sving: Det efterlader en losseplads i kredsløb om Jorden
            • Kultur til din weekend: Mord i Udenrigstjenesten, Aztekerrigets fald genbesøgt og ungdomsliv i Elfenbenskysten
            • Hvor er den globale sundhed i den udviklingspolitiske redegørelse?
          • Kort

            Europa kort
    • Mellemøsten
          • x

            Lande

            • Algeriet
            • Bahrain
            • Egypten
            • Forenede Arabiske Emirater
            • Gaza
            • Irak
            • Iran
            • Israel
            • Jordan
            • Kuwait
            • Libanon
            • Libyen
            • Marokko
            • Oman
            • Palæstina (Vestbredden)
            • Qatar
            • Saudi-Arabien
            • Syrien
            • Tunesien
            • Tyrkiet
            • Yemen
            Blev ikke fundet
          • Mellemøsten

            Seneste nyt

            • Kultur til din weekend: Glemt sangerinde, geografiens politik og japansk videokunst
            • Migration som en global nødvendighed
            • Hvor er den globale sundhed i den udviklingspolitiske redegørelse?
          • Kort

            Mellemøsten kort
    • Oceanien
          • x

            Lande

            • Cook-øerne
            • Fiji
            • Kiribati
            • Marshalløerne
            • Mikronesien
            • Nauru
            • Palau
            • Salomonøerne
            • Samoa
            • Tonga
            • Tuvalu
            • Vanuatu
            Blev ikke fundet
          • Oceanien

            Seneste nyt

            • DIIS-forsker: ‘Nej, Guterres, fattige lande er IKKE i samme klima-båd som rige’
            • Hvad kan Marvels superhelte lære os om geopolitik?
            • Ny klimabistand fra Danmark bryder globalt tabu
          • Kort

            Oceanien kort
    • Temaer
          • SØG
            Generic filters
          • Demokrati

            • Var genvalget af Erdogan virkelig demokratisk?
            • Kunstig intelligens vil konsolidere global ulighed
            • Blacklistet basket-spiller tordner på Twitter mod Tyrkiets “tyran”
          • Tech og innovation

            • Hele verdens bank skal reformeres: Er klimakampen vigtigere end fattigdomsbekæmpelse?
            • Kunstig intelligens vil konsolidere global ulighed
            • ‘Det Indiske Århundrede’: Er Indien ved at overhale Kina i verdens økonomiske kapløb?
          • Miljø & klima

            • Rumkapløbet er i fuldt sving: Det efterlader en losseplads i kredsløb om Jorden
            • Hele verdens bank skal reformeres: Er klimakampen vigtigere end fattigdomsbekæmpelse?
            • Regnskovene har skabt os og plejet os, men nu er vi ved at ødelægge dem
          • Partnerskaber

            • Historiens pendul svinger: ”Vi kan sætte den fjerde demokratiske bølge i gang
            • Drømmen om en harmonisk verden 
            • Løkke: Vi skal bruge pladsen i Sikkerhedsrådet til at række ud til det globale syd
          • Udviklingssamarbejde

            • Løkkes strategi bør mere end konstatere: Den bør vise Danmarks udenrigspolitiske mål
            • Hele verdens bank skal reformeres: Er klimakampen vigtigere end fattigdomsbekæmpelse?
            • Oxfam IBIS dropper ”IBIS”
          • Migration

            • Migration som en global nødvendighed
            • USA tager IOM tilbage 
            • Sverige skal skabe enighed om EU’s migrantaftale, men der er store problemer på hjemmefronten
          • Kunst og kultur

            • Københavns Afrika-festival er tilbage
            • Kultur til din weekend: Mord i Udenrigstjenesten, Aztekerrigets fald genbesøgt og ungdomsliv i Elfenbenskysten
            • Kultur til din weekend: Glemt sangerinde, geografiens politik og japansk videokunst
          • Fred & konflikt

            • Beviser fra Ukraine spredes ud over hele Europa
            • For fred i Ukraine
            • At stille Rusland til ansvar for krigsforbrydelserne i Ukraine er sværere, end det lyder
    • Forside
    • Om Globalnyt
          • logo
          • Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om dansk og global udviklingssamarbejde samt kultur, miljø, økonomi og politik i landene i Afrika, Asien og Latinamerika.

          • Om Globalnyt
            • Om os
            • Redaktionen
            • Nyhedsbrev
            • Støt Globalnyt
            • De støtter Globalnyt
            • F.A.Q – Ofte stillede spørgsmål
            • Foreningen Globalnyt
            • Bestyrelsen
          • Indsend
            • Indsend jobskifte
            • Indsend arrangement
          • Juridisk
            • Privatlivspolitik
            • Cookiepolitik
            • Handelsbetingelser
    • Annoncér
    • Debat
    • Audio
    • Kalender
    • Stillingsbørsen
    • Ulønnede stillinger
    • Jobskifte
    • Udviklingssamarbejde
    • Debat
    • Blogs
    • Podcast
    • Kalender
    • Navne
    • Stillingsbørsen
    • Ulønnede stillinger
    • Jobskifte
    • Annoncér
    • Om Globalnyt
          • logo
          • Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om dansk og global udviklingssamarbejde samt kultur, miljø, økonomi og politik i landene i Afrika, Asien og Latinamerika.

          • Om Globalnyt
            • Om os
            • Redaktionen
            • Nyhedsbrev
            • F.A.Q – Ofte stillede spørgsmål
            • Støt Globalnyt
            • De støtter Globalnyt
            • Foreningen Globalnyt
            • Bestyrelsen
          • Indsend
            • Indsend jobskifte
            • Indsend arrangement
          • Juridisk
            • Privatlivspolitik
            • Cookiepolitik
            • Handelsbetingelser
    Søg
    Generic filters
    Du er her:»Globalnyt»Jordrettigheder er vigtige for klimahandling!
    Annonce

    Jordrettigheder er vigtige for klimahandling!

    Jorden kalder: Jordrettigheder skal stå højt på dagsordenen i fremtidige klimaforandringer. For jordrettigheder er afgørende for, at en del af beslutningerne fra klimamødet, COP27, i Egypten i november sidste år kan gennemføres. Det konkluderer en række forskere i Klimabloggen.

    Aktivister forlanger tab- og skadeskompensation til lande og befolkninger, der er påvirket af klimaforandringe.


    Foto: Kiara Worth https://flic.kr/p/2o1cgYE

    Alphonce Mollo

    Charles Tonui

    Iben Nathan

    Joanes Atela

    Leah Aoko

    Mikkel Funder

    26. januar 2023

    Læsetid: 9 min

    Klimabloggen

    På Globalnyts klimablog skriver fire forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, fra klimaforandringernes frontlinje – dér hvor de rammer hårdest, og dér hvor globale agendaer og klimafinansieringen implementeres i praksis. Bloggen kigger blandt andet på klima og migration, klima og rettigheder, klima og konflikt, lokal viden om klimatilpasning, om grøn energi fører til udvikling, og på om klimafinansieringen når ud til de fattigste. Med udgangspunkt i forskernes viden fra felten, diskuterer de, hvad virkeligheden on the ground betyder for det danske udviklingssamarbejde, politisk såvel som praktisk.

    Globalnyts klimablog skrives på skift af fire forskere, som alle forsker i klima i Syd:

    • Lily Lindegaard, Post Doc
    • Marie Gravesen, Post Doc
    • Esbern Friis-Hansen, Seniorforsker
    • Mikkel Funder, Seniorforsker

    Når du tænker på globale klimaforhandlinger, er jordrettigheder nok ikke det første, der falder dig ind. Og for at være helt ærlig: Jordrettigheder er ikke det mest sexede i verden. De figurerer sjældent i nyhederne om den seneste tørke eller oversvømmelse, og de har ikke den der wauw-faktor, som de nye “klima-smarte” teknologier har.

    Ikke desto mindre har jordrettigheder – og kampen om dem – spillet en afgørende rolle i menneskelige samfund op gennem historien. Og de er helt centrale, hvis vi vil opnå effektiv og retfærdig klimahandling i det globale syd. Jordrettigheder ligger sjældent højt på den officielle dagsorden i de internationale klimaforhandlinger, men de kan både sikre og blokere den praktiske implementering af en stor del af de planer og mekanismer, man beslutter under FN’s klimakonferencer. Det gør sig også gældende for flere af de initiativer, der kom frem under den seneste COP27 konference. 

    Jordrettigheder og Tab & Skade agendaen

    Et af de væsentlige resultater af COP27 var etableringen af en ny fond for Tab & Skader (Loss & Damage), som skal yde erstatning til sårbare lande ved økonomiske og ikke-økonomiske tab og skader forårsaget af klimaforandringer. I princippet skal denne finansiering i sidste ende hjælpe de mennesker, hvis livsgrundlag er alvorligt påvirket eller ødelagt af klimaforandringer, gennem forskellige former for erstatning eller forsikringsprogrammer. 

    FN’s generalsekretær António Guterres til COP27 klimaforhandlingerne – med en påmindelse om oversvømmelserne i Pakistan i baggrunden. Foto: Kiara Worth. https://flic.kr/p/2nXWfZe

    Tab og degradering af jorde som følge af klimaforandringer sker overalt i det globale syd. Eksempler kunne være de ekstreme oversvømmelser i Pakistan og Nigeria, som i 2022 lagde store dele af begge lande under vand og fordrev millioner af mennesker. Og den igangværende tørke på Afrikas Horn, som er den værste i årtier.

    I forbindelse med sådanne katastrofer bliver landbrugsjord, græsningsarealer og beboelsesområder forringede eller simpelthen skyllet væk som følge af voldsomme oversvømmelser, tørke eller orkaner. Samtidigt underminerer mere gradvise forandringer – såsom forandrede nedbørsmønstre, temperaturforandringer og forhøjet vandstand i havene – grundlaget for landbrugsproduktion og menneskelig beboelse i hele regioner af det globale syd. 

    Bønder høster i Etiopien. Småbønder er eksperter i at tilpasse sig årstidsbestemte variationer, men med klimaforandringerne oplever nogle områder at udbyttet af afgrøder falder, eller går helt tabt som følge af ekstrem tørke eller oversvømmelser. Foto: Nahom Tesfaye/UNICEF. https://flic.kr/p/H19M7y

    Det er tanken, at de nye initiativer omkring Tab & Skader skal kompensere for dette, men her kommer spørgsmålet om jordrettigheder så ind. Det kan nemlig blive svært for mange af verdens indbyggere at dokumentere deres tab og skader. For at kunne hævde, at ens jord er blevet forringet eller at ens afgrøder og hjem er gået tabt i en oversvømmelse, vil man i mange tilfælde skulle bevise, at man havde rettighederne til jorden. 

    Dét kan blive et problem for de mange lokalsamfund i det globale syd, der ikke har formaliserede, statssanktionerede rettigheder til deres jord, men afhænger af traditionelle jordrettigheder eller lokalt forhandlede brugsrettigheder, der ikke er sanktionerede af staten. Dette gælder for millioner af bønder verden over, såvel som nomader og hyrder der ofte flytter deres dyr over store afstande på jagt efter græsning og vand. Det er et endnu større problem for dem, der ingen rettigheder har til jord overhovedet – herunder dem, der er for fattige til at eje jord og i stedet arbejder på andres gårde, eller dem, der bor i uformelle, ikke-anerkendte bebyggelser i og omkring byerne. 

    Den vedvarende tørke i Etiopien har tvunget mange familier til at opgive deres hjem og jord for at flytte til lejre for internt fordrevne personer (IDP camps), som her i Higlo nær byen Gode. Foto: Raphael Pouget/UNICEF. https://flic.kr/p/2njL6pE

    Dokumentering af tab og skader på brugsjorde kan også være vanskelig i de tilfælde, hvor folk har efterladt deres oprindelige hjem og jord grundet oversvømmelser, tørke eller degradering af jorden forårsaget af klimaforandringer. Situationen kan være særligt vanskelig for kvinder, da småbønders jorde ofte er ejet af mandlige familiemedlemmer. 

    Tab- og skadeserstatninger og dertilhørende forsikringsmekanismer er derfor nødt til at være opmærksomme på jordrettigheder, hvis initiativerne skal lykkes og være retfærdige. Det indebærer blandt andet at finde måder, hvorpå man kan anerkende traditionelle, kollektive og lokalt-etablerede rettigheder, og sikre at de, der har usikre jordrettigheder, også bliver tilgodeset af Tab & Skade finansiering. 

    I den forbindelse er det vigtigt at implementeringen af Tab & Skade mekanismerne trækker på erfaringen fra programmer, der allerede arbejder med at styrke jordrettigheder for kvinder, oprindelige befolkninger og andre grupper – for eksempel de initiativer, der finder sted under The International Land Coalition. Det vil også være vigtigt at få midler fra tab- og skadesinansieringen kanaliseret over til dem, der slet ikke har jordrettigheder, men hvis livsgrundlag ikke desto mindre er påvirkede af jord-relaterede klimarisici – for eksempel landarbejdere.

    Jordrettigheder og klimatilpasning 

    COP27 bevidnede også lanceringen af nye initiativer i forhold til klimatilpasning, det vil sige de justeringer, vi foretager i samfundet for at blive mere modstandsdygtige, så for eksempel tørke og oversvømmelser ikke rammer os så hårdt.

    Også her er det afgørende at være opmærksom på jordrettigheder.  Ved COP27 præsenterede værtslandet Egypten et forsøg på at lave en global klimatilpasningsplan, den såkaldte Sharm El Sheik Adaptation Plan, som forsøger at bringe statslige og ikke-statslige aktører sammen om klimatilpasning. Planen nævner ikke jordrettigheder, men de er en vigtig faktor for en række af de områder, som planen netop forsøger at adressere – såsom landbrug, vand- og økosystemer, kunstvanding, kystbeskyttelse, udvikling af infrastruktur og forsikringsordninger.

    Eksempelvis har Sharm El Sheik Agendaen som målsætning at øge landbrugets udbytte uden at udvide landbrugsjordens omfang. Det bringer gamle diskussioner i spil om sammenhængen mellem jordrettigheder og småbønders landbrugsudbytte. 

    Nogle studier viser eksempelvis at sikre jordrettigheder styrker bønders mulighed for – og interesse i – at investere i deres landbrug. Her er det vigtigt at undgå generaliserende antagelser og i stedet inddrage bønderne selv for at kunne forstå deres præferencer og begrundelser for hvilken form for jordrettigheder, der vil kunne hjælpe dem til at øge deres udbytte.

    Vivienne Rakotoarisoa høster siv på sin mark i landsbyen Mangatsiotra i Madagaskar. Sivene kan tåle uforudsigelige regnperioder og bidrager således med en mere stabil indkomst end den ris, hun plejede at dyrke. Foto: UNEP. https://flic.kr/p/2m1CK2C

    Det er også meningen, at Sharm El Sheik Agendaen i vidt omfang skal gøre brug af såkaldte naturbaserede løsninger, både på landet og i byerne.

    Det indbefatter “beskyttelse af 45 millioner hektar (jord og indre vandområder), 2 milliarder hektar bæredygtigt forvaltet jord og 350 millioner hektar genoprettede jorde, som sikrer juridisk godkendte, oprindelige folk og lokalsamfunds brug af naturbaserede løsninger med henblik på at forbedre vandforsyningssikkerhed og livsgrundlag.” [vores oversættelse] 

    Det er et positivt træk ved planen, at den er opmærksom på oprindelige folks og lokalsamfunds livsgrundlag. Årtiers erfaring med naturbeskyttelse har vist, at sådanne initiativer på sigt slår fejl hvis de ikke sikrer oprindelige folks og samfunds rettigheder til jord og andre naturressourcer. 

    Foruden globalt- og nationalt ledede klimatilpasningsinitiativer er det også afgørende at være opmærksom på, at selvbestaltede klimatilpasninger ofte allerede er i gang i de fleste lokalsamfund. Dét rejser også væsentlige spørgsmål angående jordrettigheder. 

    I vores fælles forskningsprogram i Kenya – Rights and Resilience (RARE) – kan vi se, at behovet for adgang til jord kan ændre sig, efterhånden som folk tilpasser sig klimaforandringerne.

    I nogle områder er hyrder (pastoralister) i stigende grad begyndt at dyrke jorden som en del af deres tilpasningsstrategi, og dermed skifter deres fokus langsomt fra store græsnings-arealer til små jordlodder med god muld og vandings-systemer.

    Andre hyrder satser mere på at intensivere husdyrsproduktionen og/ eller at dyrke deres eget foder på privatejede jorde. Atter andre satser på at flytte deres kvæg, geder og får langt væk eller til nye områder i jagten på græs og vand, og er derfor afhængige af at kunne bevæge sig over fælles græsningsarealer eller – hvis de er velhavende – leasing eller køb af private græsningsarealer i forskellige egne af landet.

    I Kenya tilpasser hyrder sig klimaforandringerne ved hjælp af forskellige strategier, der igen afhænger af forskellige former for jordrettigheder. Foto: Mikkel Funder

    Når et initiativ – som Sharm El Sheik Adaptation Agendaen – har til hensigt at støtte klimatilpasning, bør man derfor i høj grad være opmærksom på sammenhængen mellem klimatilpasning og forskellige former for jordrettigheder, og på hvordan folks egne tilpasningsstrategier kan understøttes gennem forskellige typer for jord-ejerskab. Det indbefatter mulighed for fleksible og blandede ejerforhold (for eksempel kombination af fælles og individuelt ejerskab).

    Det er også vigtigt at støtte konfliktløsningsmekanismer, der kan håndtere mulige konflikter, når aktørenes forskellige klimatilpasnings-strategier tørner sammen. Og der er behov for at være opmærksom på jordrettigheder, når man udvikler metoder og måleparametre for at overvåge, hvordan det går med implementeringen af de globale tilpasningsmål under the Global Goal for Adaptation (GGA).

    Jordrettigheder og forebyggelse af klimaforandringer

    Mens vigtigheden af jordrettigheder er et underbelyst emne, når det drejer sig om Tab & Skade agendaen og klimatilpasning, har det være et mere åbent stridsspørgsmål, når det gælder om at forebygge klimaforandringerne – altså de tiltag, der skal reducere vores udledninger så vi kan få bremset yderligere klimaforandringer.

    Èt eksempel er store vind- og sol anlæg, som ikke altid har forholder sig til – og nogle gange ligefrem underkender – lokale jordrettigheder i Syd. Det har ført til konflikter med lokalsamfund og i nogle tilfælde forsinket eller helt bremset sådanne projekter.

    Lake Turkana vindmølleprojektet i det nordlige Kenya har været omstridt. En domstol i Kenya har dømt, at projektet ikke fulgte de rette procedurer for erhvervelse af den fællesejede jord, hvorpå parken er bygget.  Foto: Will Crowne/DFID. https://flic.kr/p/2gKgo2E

    Stridigheder om jordrettigheder har dog især været udtalte i debatten om skov- og klimainitiativer, såsom REDD+ mekanismen, der har til formål at lagre og indfange kulstof ved hjælp af skovbevaring. Under de internationale klimaforhandlinger og i andre sammenhænge har især oprindelige folks organisationer ytret stærk bekymring for, at sådanne tiltag vil undergrave deres territoriale og traditionelle jordrettigheder.

    Ikke desto mindre konsoliderede COP27 skov-agendaen. For første gang blev skove nævnt i den endelige forhandlingstekst, og et nyt partnerskab blev oprettet, det såkaldte Forest and Climate Leaders’ Partnership med 26 medlems-lande. Desuden forsøgte afrikanske, asiatiske og latinamerikanske lande fra ‘the Coalition for Rainforest Nations’ (koalitionen af regnskovsnationer) med en vis succes at udvide mulighederne for privat-sektorens deltagelse i REDD+ mekanismen.

    Denis Sassou Nguesso, Republikken Congos præsident, taler under lanceringen af det nyoprettede Forest and Climate Leaders’ Partnership ved COP27.  Foto: Lydia Handford  https://flic.kr/p/2nXZ7WF

    I de seneste år er den oprindelige vægtning af skov- og klimainitiativer endvidere blevet udvidet til også at omfatte kulstoflagring i vådområder, naturlige græsningsarealer og andre økosystemer, og fokus er udvidet fra kun at handle om beskyttelse af allerede eksisterende økosystemer til også at omfatte genoprettelse og udvidelse af dem. 

    Genetablering af jorde blandt småbønder er også kommet på dagsordenen. Blandt andet lancerede Arab Bank for Economic Development in Africa, Bezos Earth Fund og det pan-afrikanske investeringsfirma Southbridge Investments under COP27 en finansieringsmekanisme på foreløbig to milliarder dollars til genetablering af jorde blandt afrikanske småbønder.

    Hvis de mange initiativer til at forebygge klimaforandringer via bevaring og genoprettelse af skov og andre økosystemer implementeres, vil de dække et enormt areal. Ifølge Land Gap rapporten, som blev udgivet umiddelbart før COP27, udgør verdens landes tilsagn til sådanne initiativer i UNFCCC regi samlet set omkring 1,2 milliarder hektar jord, hvilket nogenlunde svarer til det nuværende samlede landbrugsareal på verdensplan. Det indbefatter cirka 633 millioner hektar land, der allerede er i brug til andre formål, som altså skal omdannes til skov. 

    Mange af disse bestræbelser sigter i princippet på at involvere og tilgodese lokalsamfund og oprindelige folk. Men samtidig er der bekymring for, at de vil øge jordpriserne og indføre restriktioner på lokalsamfunds rettigheder til at forvalte og tilgå jord og andre naturressourcer.

    Repræsentanter for oprindelige folks organisationer, som folkets plenarforsamling ved COP27. Foto: KiaraWorth https://flic.kr/p/2nZHmhe

    Så også når det gælder forebyggelse af klimaforandringer er jordrettigheder vigtige at have for øje. Her er der redskaber at hente i de nye principper og standarder, som pt er under udvikling – for eksempel IUCN’s Global Standards for Nature Based Solutions og den nyligt tilkomne Land Rights Standard under Right & Resource initiativet. Men selvom disse standarder udgør vigtige fremskridt, er de ikke anerkendt af alle aktører og kan omgås i praksis. Det er derfor afgørende at sikre, at de implementeres effektivt og udformes og gennemføres med fuld deltagelse og de facto opbakning fra oprindelige folk og lokalbefolkninger.

    Jordrettigheder er med andre ord en vigtig faktor for effektiv klimahandling og retfærdig omstilling i det globale syd, herunder succesfuld implementering af flere nye initiativer under COP27. Uheldigvis bliver jordrettigheder ofte overset eller gemt væk når disse initiativer forhandles og implementeres. Jordrettigheder, i alle deres forskellige afskygninger, bør derfor stå højt på dagsordnen i fremtidige klimaforhandlinger. 

    Denne artikel blev produceret som en del af samarbejdet mellem forskningsprojektet Rights & Resilience (RARE) og the Africa Research & Impact Network (ARIN)

    • RARE undersøger forholdet mellem resiliens og jordrettigheder i Kenya, med støtte fra det Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforskning under Udenrigsministeriet. Læs mere om RARE her.
    • ARIN er et pan-afrikansk netværk af forskere, der arbejder med bæredygtig udvikling og beslægtede emner. Læs mere om ARIN her.
    • Forfattere: Mikkel Funder, Dansk Institut for Internationale Studier; Joanes Atela, Africa Research & Impact Network; Iben Nathan, Københavns Universitet; Alphonce Mollo, University of Nairobi/ Københavns Universitet; Charles Tonui, Africa Research & Impact Network; Leah Aoko, Africa Research & Impact Network.
    • Share on Facebook
    • Share on LinkedIn
    • Share on Twitter
    • Share on Email
    Jordrettigheder Klimafinansiering Klimaforandringer

    Stillingsbørsen

    IMS is looking for a new Head of Communications

    Annoncør:
    IMS
    Ansøgningsfrist:
    15/06/2023

    Greening MSF Denmark – as Association Coordinator and Climate Advocacy Officer

    Annoncør:
    Læger uden Grænser
    Ansøgningsfrist:
    18/06/2023

    Bevillingskonsulent til CISUs Oplysningspulje

    Annoncør:
    CISU
    Ansøgningsfrist:
    01/08/2023

    Accounting Associate

    Annoncør:
    Oxfam Danmark
    Ansøgningsfrist:
    16/06/2023

    Ildsjæl med ledelses- og fundraiserfaring søges til stilling som sekretariatsleder

    Annoncør:
    Tandsundhed Uden Grænser
    Ansøgningsfrist:
    06/08/2023

    CKU søger student til pulje- og projektteam

    Annoncør:
    Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU)
    Ansøgningsfrist:
    19/06/2023
    se alle stillingsopslag
    Annonce

    TEMA: Indien står på spring

    Med verdens største befolkning står Indien nu for alvor på spring til at blive en supermagt. Men der er stadig masser af forhindringer, både i og udenfor landet, der kan spænde ben for indernes afsæt.

    Globalnyt stiller skarpt på Indien i en ny artikelrække.


    ‘Det Indiske Århundrede’: Er Indien ved at overhale Kina i verdens økonomiske kapløb?
    Indiens regering bevæbner civile hinduer i Kashmir-provinsen

    Annonce

    LEDER DU EFTER NYT JOB?

    OVERVEJER DU ET JOBSKIFTE?

    Se mere her

    Redaktionens udvalgte

    At stille Rusland til ansvar for krigsforbrydelserne i Ukraine er sværere, end det lyder
    INTERNATIONALT RETSOPGØR: Debatten raser om, hvorvidt Ukraines støtter skal gå efter “guld-, sølv- eller bronze-udgaven” af at retsforfølge krigsforbryderne...
    23. maj 2023 | Ukraine, Rusland
    Prinsen i eksil: Kan shahens søn blive Irans næste leder?
    LONGREAD: Fra sit eksil har sønnen til Irans sidste shah med hjælp fra magtfulde aktører i USA, Saudi-Arabien...
    15. maj 2023 | Iran, Israel, Saudi-Arabien, USA
    Han rapporterede fra Mariupol, da alle andre var flygtet
    NYKÅRET PULITZER-VINDER: Den ukrainske krigskorrespondent Mstyslav Chernov og hans hold har vundet Pulitzer-prisen i 2023 for deres reportager fra Mariupol, mens russerne bombarderede...
    10. maj 2023 | Ukraine, Rusland
    Fra Lagos til São Paulo: Sådan gør vi byerne grønne og vilde igen
    NATUR I BETONJUNGLERNE: “Vertikale haver” i Lagos, “lommer af skov” i Sao Paulo og “grønne korridorer” i Medellin. Over hele verden bliver...
    9. maj 2023 | Brasilien, Colombia, Nigeria
    Ecuador udvider olieudvinding trods hård modstand fra lokalbefolkningen
    KAMPEN OM UNDERGRUNDEN: Olie er Ecuadors største eksportvare, men industrien har ødelagt miljøet og skabt splid i de små samfund i...
    4. maj 2023 | Ecuador
    Annonce

    Relaterede artikler

    Løkkes strategi bør mere end konstatere: Den bør vise Danmarks udenrigspolitiske mål

    Trine Pertou Mach er medlem af Folketinget og udenrigs- og udviklingsordfører for Enhedslisten Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine har radikalt forandret…

    6. juni 2023

    Hvordan kan Globalnyt blive bedre? Hjælp os ved at besvare en læserundersøgelse

    Kære Globalnyt-læser. Den korte version er, at vi har brug for din hjælp til at blive et endnu mere relevant…

    5. juni 2023

    Danwatch modtager Nairobiprisen

    Danwatch er modtager af Nairobiprisen 2023. Prisen uddeles årligt af Nairobi-klubben til en person, gruppe eller organisation, som har bragt…

    4. juni 2023

    DUF henter ny international chef i dansk nødhjælpsorganisation

    Efter hele 10 år i ADRA Danmark skal Signe Lund Christensen nu være DUFs nye internationale chef. Siden 2018 har…

    2. juni 2023

    Beviser fra Ukraine spredes ud over hele Europa

    På et tidspunkt er krigen i Ukraine slut. På et tidspunkt kommer der en form for retsopgør, hvor nogle mennesker…

    1. juni 2023

    Hele verdens bank skal reformeres: Er klimakampen vigtigere end fattigdomsbekæmpelse?

    700 milliarder kroner. Så mange penge gav Verdensbanken i 2021 tilsagn om i støtte til indsatser i udviklingslande. Det svarer…

    1. juni 2023

    Kunstig intelligens vil konsolidere global ulighed

    Robert Muggah er leder af SecDev Group og medstifter af den brasilianske tænketank Igarapé Institute, og Ilona Szabó er medstifter…

    30. maj 2023

    Dansk menneskerettighedsekspert annoncerer (delvist) stop

    Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Institute for Human Rights and Humanitarian Law i Lund, Sverige, annoncerer, at han vil…

    23. maj 2023

    De sydøstasiatiske lande skal navigere i et stadigt mere anspændt forhold mellem Kina og USA

    Henrik Søborg er lektor emeritus i internationale udviklingsstudier ved Roskilde Universitet og forsker bl.a. i Sydøstasiens politiske og økonomiske udvikling.…

    23. maj 2023

    Oxfam IBIS dropper ”IBIS”

    Udviklingsorganisationen som i mange år hed Ibis, og i 2015 skiftede navn til Oxfam IBIS, har nu lagt det gamle…

    23. maj 2023

    En strategi for en ny verdensorden

    Da regeringens nye strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik blev præsenteret tirsdag, var der en del fokus på vendingen ’pragmatisk idealisme’.…

    19. maj 2023

    Historiens pendul svinger: ”Vi kan sætte den fjerde demokratiske bølge i gang

    “Jeg tror den fjerde demokratiske bølge er meget mulig. Og jeg tror vi skal fremtvinge den. Og med vi mener…

    17. maj 2023
    Annonce
    Læs spændende nyheder på globalnyt fra hele verden
    • Om Globalnyt
    • Annoncér
    • Nyhedsbrev
    • De støtter Globalnyt
    KONTAKT
    Pile Allé 41, kld.
    DK-2000
    Frederiksberg
    [email protected] CVR 32725945 Bank: Nordea reg.nr. 2255
    – kontonr. 8971 797 186
    Pressenævnet logo
    Du kan støtte Globalnyt med en donation
    TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
    TILMELD
    DIREKTE KONTAKT

    Ansvarshavende redaktør:
    Louise Stigsgaard
    E-mail: [email protected]

    Skriv til redaktionen:
    [email protected]

    Udgiver:
    Foreningen Globalnyt

    Forperson for foreningen Globalnyt:
    Lisbet Fich
    E-mail: [email protected]

    Copyright © 2023 - Alle rettigheder forbeholdt
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    Håndter cookies


    Du har mulighed for at vælge, hvilke cookies, du vil tillade på globalnyt.dk.

    Globalynyt bruger cookies for at forbedre din oplevelse på hjemmesiderne og i nyhedsbreve, vurdere brugen af de enkelte elementer på hjemmesiderne og til at støtte markedsføringen af vores services.



    Cookiepolitik - Privatlivspolitik
    Cookie indstillingerAccepter valgteAccepter alle
    Manage consent

    Beskyttelse af personlige oplysninger

    Dette websted bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem webstedet. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret efter behov, i din browser, da de er vigtige for, at websitets grundlæggende funktionaliteter fungerer. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også muligheden for at fravælge disse cookies. Men at fravælge nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.
    Nødvendige
    Altid aktiveret
    Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
    CookieVarighedBeskrivelse
    cookielawinfo-checkbox-analytics11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
    cookielawinfo-checkbox-functional11 monthsThe cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
    cookielawinfo-checkbox-necessary11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
    cookielawinfo-checkbox-others11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
    cookielawinfo-checkbox-performance11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
    hidewelcome1 årHusker om du har valgt at skjule velkomst-tekst på forsiden.
    viewed_cookie_policy11 monthsThe cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
    Funktionelle
    Vi indsamler oplysninger om dine foretrukne indstillinger og valg på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise dig den version af hjemmesiden, der passer til dine præferencer. Oplysningerne bliver brugt til at afgøre, hvilken region og sprog, du foretrækker, og til at vise visuelle elementer på hjemmesiden.
    Ydelse
    Ydelse-cookies bruges til at forstå og analysere de vigtigste præstationsindekser på webstedet, hvilket hjælper med at levere en bedre brugeroplevelse for de besøgende.
    Statistik
    Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, herunder hvor ofte du besøger siden, og hvilke sider du kigger på. Det gør vi for at kunne optimere design, brugervenlighed og styrke effektiviteten af hjemmesiden. Derudover bruger vi oplysningerne til at give dig personaliseret indhold og udarbejde markedsanalyser.
    Marketing
    Vi indsamler oplysninger om dine interesser, herunder hvilke sider du ser og annoncer du klikker på, hvilke emner du viser interesse for, eller køber, på denne og andre hjemmesider. Det gør vi for at kunne vise dig annoncer, der er relevante for dig og dine interesser, samt at kunne tilbyde indhold på MadMedMere hjemmesider, der er indlejret fra 3. parter, fx videoer fra Youtube. For at kunne vise dig målrettede annoncer på andre hjemmesider, samarbejder vi med andre virksomheder, som vi deler oplysninger med. Det kan du læse mere om herunder.
    Andre
    Så snart og hvis det er muligt bør alle cookie klassificeres. Er det ikke muligt må de blot listes op, så I kan indfri oplysningsforpligtigelsen som er afgørende for samtykkets gyldighed.
    • Share on Facebook
    • Share on LinkedIn
    • Share on Twitter
    • Share on Email