Jørgen Flindt Pedersen blev i 1964 uddannet fra Statskundskab på Aarhus Universitet og indledte sin journalistiske karriere på det socialdemokratiske dagblad Demokraten som udenrigsredaktør.
Siden gik turen til Danmarks Radio, hvor han sammen med kollegaen Erik Stephensen lavede en række afslørende og prisbelønnede dokumentarer. Otte år senere blev makkerparret chefredaktører på Det Fri Aktuelt.
Fra 1993 blev Jørgen Flindt Pedersen ansat som direktør for TV 2. Syv år senere begyndte han for sig selv og var frem til 2015 direktør for produktionsselskabet Far Film. I løbet af sin karriere skrev han tillige flere bøger, herunder “Drengene fra Vollsmose” og erindringsbogen “Hjerteblod.”
Tortur i Grækenland
Men først og fremmest var engagement for globale problemer og menneskerettigheder, ikke mindst hans mangeårige indsats mod det menneskefornedrende onde tortur, den røde tråd i Jørgen Flindt Pedersens liv og det, som jeg og mange andre især vil huske ham for.
Først og fremmest har han med sine dokumentarfilm mere end nogen anden journalist bidraget til at fastholde diskussionen og formulere modstanden mod tortur, helt fra han lavede ”Din Nabos Søn” om Grækenlands diktatur i 1982. Samme år som læge Inge Genefke startede arbejdet mod tortur gennem oprettelsen af Rehabiliteringscentret for Torturofre, RCT, (Nu Dignity – Institut mod tortur).
Jørgen Flindt Pedersen bidrog i de efterfølgende mere end 25 år med sine dokumentarfilm til at fastholde fokus på tortur. ”Din Nabos Søn” viste hvordan unge værnepligtige blev trænet i at påføre andre mennesker grusomme pinsler under Grækenlands diktatur i junta-tiden 1967-74. Filmen trænger ind i bødlens psykologi. Eks-bødler interviewes, og samtidig skildres følgerne af en lang og pinefuld tortur for ofrene og deres familie.
Optagelserne er fra Grækenland, men som titlen siger, kunne det foregå overalt. Filmen fortalte om, hvor lidt der skal til at gå fra at være almindeligt menneske til at være torturbøddel. I den opfølgende dokumentarfilm “Bødlen som offer” fra 2011 opsøgte han og Erik Stephensen en af hovedpersonerne fra 1982 og satte fokus på, hvad der siden var sket med bødlen og ofret fra dengang.
Tortur i Israel
Siden lavede han dokumentarfilm om palæstinensere, den israelske besættelse og relationen mellem terror og tortur. I 2005 kom dokumentaren om tortur i Israel ”Tortur – en tikkende bombe.” Dokumentarfilmens baggrund er den omfattende internationale kritik fra menneskeretsorganisationer af de metoder, som også er anvendt på Guantánamo-basen, i Irak og Afghanistan under ”krigen mod terror.”
Israel var det første vestlige land, som i den erklærede ”krig mod terror” trodsede det absolutte forbud mod tortur. I Israel levede man i mange år med frygten for terror i det civile rum, på caféer, diskoteker, supermarkeder og i busser og med diskussionen for og imod en gradbøjning af torturbegrebet – ved at man skabte udtrykket ”moderat fysisk pres”.
I 1999 tog den israelske højesteret stilling til forhørsmetoderne, som blev kendt ulovlige. Alligevel lod man en kattelem stå åben for såkaldt ”tikkende bomber”, arrestanter, der formodes at besidde en viden, som myndighederne må have fat i for at forhindre terroraktioner.
Da den tidligere leder af Shin Bet, Carmi Gillon i 2001 blev udnævnt til ambassadør for Israel til Danmark, udløste det en omfattende diskussion og især en bred folkelig modstand mod tortur og mod Gillon som ambassadør i Danmark, det traditionelle foregangsland mod tortur.
Selv fik jeg glæden ved et tæt og for mig yderst lærerigt samarbejde med Jørgen Flindt Pedersen om at udvikle undervisningsmaterialet “Tortur og den tikkende bombe” til brug for folkeskolens ældste klasser.
Prisbelønnet journalist
Han stod tillige bag en TV2-dokumentar, hvor man følger FN’s tidligere særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak, på besøg i verdens fængsler. Siden fulgte en film om, hvordan man lever med posttraumatisk stresstilstand, opstået efter voldsomme krigsoplevelser i Kosova.
I 2012 kom den danske dokumentar “I krig med sig selv”, som han havde instrueret, og som satte fokus på, at flere end 30.000 flygtninge i Danmark lever med traumer efter krigshandlinger, flugt og tortur. Som følge af voldsomme og traumatiserende oplevelser i hjemlandet får mange flygtninge diagnosen PTSD (Post Traumatic Stress Disorder). En sygdom, som ikke bare rammer flygtninge, men også soldater, voldsofre og andre, der har været udsat for traumatiske hændelser
Som dokumentar-instruktør spændte han vidt – både i dansk og global sammenhæng. Fra tortur i juntatidens Grækenland over Palæstina til det globale arbejde mod tortur, men også om Danmark, hvor han i august 2005 med et filmhold besøgte otte mindre, beboede øer i Det Sydfynske Øhav. Resultatet var tv-serien “Gensyn med De Danskes Øer,” hvor hvert af de otte afsnit gav et portræt af en ø og dens beboere. Serien blev sendt første gang på TV2 i 2006.
Blandt Jørgen Flindt Pedersen mange bøger vil jeg – udover de ovennævnte – især fremhæve “Brylluppet i Ramallah,” hvor han gennem samtaler med beboere på Vestbredden og Gaza skildrer besættelsens anatomi og psykologi og viser, at der også findes en arabisk lidelsesberetning, en historie om fordrivelse, om tab af land, undertrykkelse og diskriminering.
Jørgen Flindt Pedersen modtog de journalistiske hæderspriser Cavlingprisen og Krygerprisen sammen med Erik Stephensen og i 2012 Verden uden Tortur-prisen.
I julen 2011 blev Jørgen Flindt Pedersen ramt af en alvorlig blodprop, der betød nedsat førlighed og forringet evne til at tale.
Han efterlader sig hustruen, ergoterapeut og tidligere viceborgmester i Birkerød, Birgitte Flindt Pedersen, børnene Charlotte Flindt Pedersen, der er direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, Malene Flindt Pedersen, der er filmproducer og sønnen Lars Flindt Pedersen, der er pressechef, samt en række børnebørn.
