Julebudskab fra danske børn: Giv en af vore gaver til forældreløst barn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Selv om julen er børnenes fest med gaver og familie, tænker danske børn langt ud over deres egne behov i disse uger.

En undersøgelse, SOS Børnebyerne og YouGov har lavet blandt børn mellem otte og tolv år, viser, at danske børn er parate til at ofre julegaver, hvis de kan hjælpe fattige børn i Den 3. Verden, skriver SOSBørnebyerne i en pressemeddelelse tirsdag.

Kun to pct. af de adspurgte danske børn i denne aldersgruppe tror ikke rige lande kan hjælpe fattige lande og blot 4 pct. mener ikke rige lande skal hjælpe fattige lande.

– Her i julen er det opmuntrende at vide, at vore børn også er i stand til at tænke på andet end egne ønskelister og gaver, siger Line Grove Hermansen, kommunikationschef i SOS Børnebyerne.

– Hvad synes børn egentlig er vigtigt? Svaret er, at danske børn tydeligt fortæller, at de mener, at vi kan og skal hjælpe fattige lande. Og når de bliver spurgt, hvem vi skal hjælpe, svarer 94 pct. af dem børn og familier, lægger hun til.

Forældreløse børn er der mange af. Ifølge FN er der ca. 145 millioner verden over. Børn, der ifølge FN, står helt uden for den gode udvikling, og ofte bliver glemt. Bare ikke af de danske børn.

Ved godt, de er privilegerede

Undersøgelsen viser, at danske børn godt er klar over, at de lever et privilegeret liv, og at børn i fattigere lande kan have det sværere end dem.

F.eks. tror kun en pct. at de adspurgte børn herhjemme, at afrikanske børn er gladere end danske børn.

De danske børn mener også, at dét at have en familie er vigtigt. 99 pct. af de adspurgte børn synes at det er vigtigt eller meget vigtigt at have en familie.

Det bliver ikke kun ved snakken for de danske børn, for analysen viser også mange af dem gerne vil ofre en julegave, hvis den går til et forældreløst barn i stedet. Kun 17 pct. procent svarer nej til at give en af deres egne julegaver væk.

– Vi synes det er flot, at 83 pct. enten vil overveje eller helt sikkert give en af deres egne julegaver væk for at hjælpe et forældreløst barn i Den 3. Verden. Det viser, at de faktisk er parate til at ofre noget af deres eget for at hjælpe. Det er tankevækkende på den gode måde. Et rigtig dejligt julebudskab, siger Line Grove Hermansen.

Yderligere oplysninger hos:
Kommunikationschef Line Grove Hermansen
Mobil: 20 14 44 30