Julekalenderen på U-landsnyt: 20. december 2014

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Hvad gemmer sig bag dagens kalenderlåge?

Hvad gemmer sig i det nye år?

24 låger – 24 lande – 24 aktuelle udviklinger.

Store ambitioner hos Indonesiens nye førstemand

Af Laurits Holdt, U-landsnyt.dk

Den nye præsident er en mand af folket og han håber at kunne løse landets sidste store interne konflikt. Samtidig vil han udvide landets flåde, så den kan gøre sig gældende i det Indiske Ocean.

Den 20. oktober 2014 flyttede Joko Widodo ind i præsidentboligen i Indonesiens hovedstad Jakarta.

Han tegner til at blive en anderledes præsident end sine seks forgængere. 2015 vil vise om han kan levere på sine løfter og ambitioner.Præsident Joko Widodo også kendt som Jokowi. Foto: Yanuar Licensed under CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons.

Den tidligere guvernør for hovedstaden Jakarta og borgmester i byen Surakarta anses for at være en mand af folket – i hvert fald i forhold til flere af sine forgængere. For eksempel blev den seneste præsident, Susilo Bambang Yudhoyono, af mange blev anset for at være ude af kontakt med landets befolkning.

Jokowi, som den nye præsident populært kaldes, er blandt andet kendt for at tale med almindelige mennesker når han har mulighed for det og han har opfordret sine ministre til at gøre det samme og i det hele taget bruge noget mere tid væk fra deres kontorer.

Han har beskåret regeringens rejsebudget med en tredjedel og vakte opmærksomhed, da han rejste på økonomiklasse for at deltage i sin søns dimission fra et universitet i Singapore.

Widodo har store ambitioner på vegne af landet: Det skal længere frem på den internationale scene og det sidste store separatistspørgsmål inden for landets grænser skal løses.

Indonesien er verdens fjerde mest folkerige nation med godt 250 millioner indbyggere og det er verdens 16. største økonomi.

Det er derfor naturligt, at landets indflydelse i resten af verden vil stige. I det fremtidsscenarie som Folkekirkens Nødhjælp præsenterede i maj 2014 – Scenario 2025 – rivalisering i en verden med mange magthavere – nævnes Indonesien som en af verdens 13 stormagter i 2025.

Læs mere om fremtidsscenariet i artiklen På besøg i fremtidens udviklingslande

Traditionelt har Indonesien haft sit politiske blik rettet mod de andre ASEAN-lande i regionen mod nord. Men Joko Widodo vil udvikle landet til en maritim magt, der også skal strække sig ud i det Indiske Ocean.

Indonesien er markeret med mørkegrøn mens de resterende lande i den regionale organisation ASEAN er markeret med lysegrønt. Grafik: Mondolkiri1. Licensed under CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons.

Her foregår der i forvejen en stor militær oprustning. For eksempel har Indien bygget hangarskibe og Kina anlægger havne i blandt andet Burma, Pakistan, Bangladesh, Seychellerne og Maldiverne – havne der kan bruges til støttepunkter for den kinesiske flåde. Desuden har USA i mange år haft en flåde- og flyvebase på den britiske ø Diego Garcia, der ligger midt i det Indiske Ocean.

Internt bliver en af de helt store opgaver konflikten i provinsen Vestpapua. Her har en separatistbevægelse i årtier kæmpet både politisk og militært for at løsrive området fra Indonesien.

Vestpapua er landets sidste separatistkonflikt. Østtimor løsrev sig i 1999 og i provinsen Aceh er der indgået fredsaftale efter at den blev hårdt ramt af tsunamien i december 2004.

Intet tyder på, at han har intentioner om at give provinsen uafhængighed. Han medicin består derimod af sociale og økonomiske indsatser.

”Jeg vil være specielt opmærksom på Vestpapua,” sagde han i oktober til den australske avis Sydney Morning Herald umiddelbart efter at han var trådt til.

Til avisen forklarede han, at han vil opgraderes hospitaler og skoler i provinsen. Og så vil han sætte hårdt ind mod de økonomiske mekanismer, der blandt andet gør, at en sæk cement, som i Jakarta koster i omegnen af 35 danske kroner kan koste ti eller 20 gange mere i Vestpapua.

I visse kredse i Vestpapua er udspillet blevet vel modtaget. Men andre anfører, at Vestpapuas problemer i forhold til centralregeringen er politiske og ikke økonomiske. Derfor vil Jokowi økonomiske tilgang til konflikten ikke løse den.