Jean-Claude Juncker har ikke fået meget ro i sit første år som formand for Europa-Kommissionen.
Konflikten i Ukraine, balladen om Grækenlands gæld og de mange flygtninge ved grænserne har præget året og til tider rystet EU i sin grundvold.
1. november var det nøjagtigt et år siden, at de nye kommissærer med Juncker i spidsen officielt overtog institutionen med initiativretten i EU.
En række NGO’er benyttede den særlige anledning til at lancere en fælles erklæring med et budskab om, at det første år med Junckers Kommission har været ”et spildt år for miljøbeskyttelse”.
Kommissionen brugte derimod mærkedagen til at offentliggøre et arbejdsprogram for 2016 med titlen ”Business as usual is not an option”.
Kommissionen har under luxemburgerens ledelse været særligt udskældt for ikke at fokusere på miljø og klima, men der er i hvert fald nogle, der ser lyspunkter i det nye program.
”Arbejdsprogrammet er langt fra perfekt, men der er glimt af håb om, at miljø ikke længere er Kommissionens blinde vinkel som det var for et år siden”, lyder det fra Jeremy Wates, generalsekretær i European Environmental Bureau, ifølge EU-sitet EUobserver.
Det kan være vedtagelsen af FN’s nye verdensmål, der har skubbet Kommissionen i en grønnere retning, for der er ikke faldet meget ros fra miljøorganisationerne i det forgangne år.
Et ”spildt” år for miljøbeskyttelse
European Environmental Bureau har sammen med bl.a. Friends of the Earth Europe, Climate Action Network og Greenpeace i en erklæring rettet en stærk kritik mod Kommissionens hidtidige miljøprofil.
”Dette har i høj grad været et spildt år for miljøbeskyttelse. Uden en radikalt anderledes kurs vil industriens greb om udarbejdelsen af EU’s politik føre til flere skandaler som dieselgate og mere uafvendelig skade”, lyder det samlet fra organisationerne i udtalelsen.
”Dieselgate” henviser til skandalen med Volkswagen, der har fusket med miljøtest af deres biler. Kritikken fra miljøaktivister har lydt stort set siden Juncker afløste portugiseren Manuel Barroso som formand for Kommissionen.
Den tidligere EU-chef tog initiativ til at søsætte en stort anlagt strategi for at reducere EU’s forbrug af ressourcer. Det affødte bl.a. et omfattende miljøprogram, som bærer titlen ”Living well within the limits of the Planet”.
”Juncker-Kommissionens første reaktion var stort set at ignorere den, vejledt af 10 prioriteter, som udover klimaforandringer ikke nævner miljøet”, skriver Jeremy Wates i debatindlægget på EUobserver.
De ti prioriteter, der henvises til, blev offentliggjort af Kommissionen, da den blev etableret. Både prioriteterne og Kommissionens første arbejdsprogram blev sidste år kraftigt kritiseret, særligt fordi 80 konkrete initiativer blev sløjfet. NGO’er kaldte det en ”dødsliste” og var dengang særligt fortørnede over, at en konkret pakke af politikker om cirkulær økonomi røg i paipirkurven.
Et lækket dokument viste, at Business Europe, industriens sammenslutning på europæisk plan, ønskede at komme den cirkulære økonomi til livs. Det vakte stor utilfredshed blandt NGO’er, Parlamentet og flere medlemslande, og Kommissionen lovede siden at præsentere en ny, ”mere ambitiøs” pakke.
Strategien for cirkulær økonomi er da også på programmet for 2016.
”Pakken vil bestå af en bred handlingsplan, herunder en plan for at monitorere fremgang, og et forslag om affald med et langsigtet mål”, lyder det i arbejdsprogrammet.
Et udspil med konkrete initiativer ventes offentliggjort i starten af december.
EU og verdensmålene
Det kan blive et vigtigt skridt i bestræbelserne på at indfri FN’s verdensmål nr. 12, der omhandler bæredygtig produktion og forbrug.
Det har nemlig ikke skortet på de storladne ord fra Europa-Kommissionen om de nye bæredygtige udviklingsmål.
”Vi må redefinere vores samfund, vores forhold til naturen”, lød det fra førstevicepræsident Frans Timmermanns i en tale ved vedtagelsen af verdensmålene i New York.
Han og flere andre prominente personer i Kommissionen har forsikret om, at EU vil gøre sin del, både hjemme og ude.Generalsekretæren for European Environmental Bureau har da også roser til de grønne tiltag i det nye program.
”Vi er særligt glade for løftet om fremgang for den cirkulære økonomi, en ny politisk vision om de bæredygtige udviklingsmål og Paris-aftalen samt budskabet om at sætte energieffektivitet først”, lyder den uddybende vurdering fra Jeremy Wates.
I arbejdsprogrammet kan man ligeledes finde et nyt initiativ, der skal sørge for de næste skridt mod en ”bæredygtig europæisk fremtid”.
“Dette initiativ vil etablere en ny ramme for at sikre Europas økonomiske vækst og sociale og miljømæssige bæredygtighed i perioden efter 2020, under hensynstagning til vurderingen af Europa 2020 og den eksterne og interne implementering af FN’s bæredygtige udviklingsmål”, hedder det om initiativet i arbejdsprogrammet.
2020-planen er en strategi for vækst og beskæftigelse i EU.
Ny aftale med Afrika og Stillehavet
I modsætning til Kommissionens ti prioriteter for hele perioden figurerer miljø og klima ret prominent i de fem indsatsområder, der er udstukket for 2016.
Europa-Kommissionen vil i det kommende år fokusere på flygtningekrisen, job, vækst og investeringer, energiunionen og miljømæssig bæredygtighed, beskæftigelse og sociale spørgsmål samt et retfærdigt skattesystem.
Derudover skal EU’s samarbejde med Afrika og Stillehavsøerne fornyes. Den såkaldte Cotonou-aftale blev underskrevet i 2000 og gælder for en 20-årig periode. Det er den, der har været fundamentet for det europæiske samarbejde med de afrikanske lande og stillehavsøerne, men aftalen løber altså kun 4 år mere.
Derfor vil kommissionen begynde det indledende arbejde med at udarbejde en ny pagt med landene. Kommissionen har netop åbnet en offentlig konsultation, hvor alle interesserede (ikke blot EU-borgere) kan levere input.
Kommissionen har ligeledes nævnt det europæiske rumfartsprogram og en styrkelse af unionens udenrigspolitiske gennemslagskraft som fokusområder i det kommende år.
Der er altså rigeligt at se til for EU og dets medlemslande – også efter nytår. Og måske bliver udspillene fra Europa-Kommissionen en anelse grønnere i 2016.
Se Kommissionens arbejdsprogram for 2016 her:
http://ec.europa.eu/priorities/work-programme/
Læs miljøorganisationernes kritik her:
http://www.foeeurope.org/sites/default/files/other/2015/20151102_ec_first_year_record_final.pdf
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
