Normalt er der langt fra det store frikvarter på de danske efterskoler til fattige bønder i Uganda. Men ikke på Hald Ege, som torsdag bliver udnævnt til Jyllands første Fairtrade efterskole – den blot anden i Danmark. Det skriver Mellemfolkeligt Samvirke i en pressemeddelelse onsdag. – Dét at vide, at man er med til at hjælpe folk med at kunne forsørge sig selv og deres familie på en ordentlig måde, har selvfølgelig været med til at gøre oplevelsen ekstraordinær, fortæller Regitze Valeur fra 9. klasse i efterskolen i Hald Ege by umiddelbart sydvest for Viborg. Hun har som en aktiv del af skolens eventgruppe stået bag Fairtrade-events, der er blandt kravene for at blive Fairtrade efterskole. – Vi tog f.eks. ind til byen i superhelte- og banankostume, hvor vi delte flyers ud til alle, der ville have en. Det var noget at det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet, siger Regitze Valeur. Med udnævnelsen, som foregår torsdag den 5. januar på skolen, følger et diplom, men også forpligtelser. I fremtiden skal al kaffe, te og kakao i skolens køkken være Fairtrade. Derudover skal der holdes to årlige events på efterskolen med fokus på retfærdig handel. – Udnævnelsen har enorm betydning for vores skole. Vi vil gerne være med til at påvirke de unges holdninger og handlinger, så de får en større bevidsthed om, hvor vigtige bæredygtige perspektiver er, siger Mette Junker, viceforstander på Hald Ege efterskole, som er tilknyttet arbejderbevægelsen. – Samtidig har de også fået en tydelig oplevelse af, at deres egne helt konkrete handlinger kan gøre en forskel for andre mennesker rundt omkring i verden, hvilket også er til gavn i et globalt perspektiv, lægger hun til. Hos Mellemfolkeligt Samvirke, som står bag udnævnelsen sammen med Fairtrade-mærket, er glæden også stor over de unges engagement: – Verden har brug for flere, der tager ansvar, som eleverne på Hald Ege efterskole med denne udnævnelse har gjort det, siger forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Pertou Mach. – Til juni skal verdens ledere sikre en bæredygtig fremtid på Rio+20-topmødet og det er den unge generation, som skal lægge det altafgørende pres på dem, for at få det til at ske. Og her er vi meget stolte over at arbejde sammen med Hald Ege efterskoles elever, der går forrest for at gøre en forskel, anfører hun. Flakkebjerg efterskole i Slagelse blev i efteråret 2011 Danmarks første fairtrade-efterskole. Mellemfolkeligt Samvirke forventer, at mindst fem følger i de to skolers fair fodspor i løbet af 2012. Der er også mange at tage af. Danmark har omkring 250 efter- og ungdomsskoler. Yderligere oplysninger hos: Kampagnekoordinator hos Mellemfolkeligt Samvirke Nils Brøgger tlf. 61 10 03 04 eller pressemedarbejder Sara Schlüter på e-mail: [email protected] eller tlf. 60 43 43 21
Relaterede artikler
Fem ting du bør vide om dansk støtte til Syrien
På trods af, eller måske netop på grund af, Assad-regimet, er Syrien over de seneste 10 år et af de…
I Malawi oplevede jeg bagsiden af danskernes levevis
Thea Marie Brask-Nielsen var i Malawi på højskole. For nylig var jeg på et tre måneders ophold på Mayoka Højskole…
Styret er skrøbeligt i Sydøstasiens Syrien
Det har ikke været et godt år for nogen i Myanmar. Militærregimet, som kuppede sig til magten i februar 2021,…
Globalnyts julequiz
Ny præventionsring kan forebygge HIV: ”Giv kvinder valget”
På bordet ligger en lille firkantet pakke med et billede af en silikonering, og det er den, det handler om…
Dansk FN-chef: Branchen taler “i overskrifter og likes”
Ulla Müller har arbejdet med kvinders og reproduktive rettigheder i mere end et årti, bl.a. hos DRC Folkekirkens Nødhjælp, den…
Kritik fra topforsker: Vestlige medier sår tvivl om, hvad der sker i Gaza
“Min vurdering af, hvad der foregår i Gaza, er, at vi står over for noget, som er en helt ekstraordinær…
Ung udviklingsattaché: “Landet har en stærk selvforståelse, der bygger på kampen for uafhængighed”
Joaquim Hempel, du er ansat på EU-delegationen i Namibia. Hvad indebærer dit job? “Mit arbejde indebærer en kombination af at…
Danmarks tidligere repræsentant i Syrien: “Jeg tøver ikke med at konkludere, at vi har byggeklodserne”
Det er næsten ikke til at forstå for Ivan M. Nielsen, at det kun er 72 timer siden. I mere…
Nu kommer det endelige opgør med et kontroversielt element i dansk bistand
Evalueringen af Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF) tilbage i februar 2023 var usædvanligt klar i mælet: Bindingen af DSIF-projekter til…