Kalashnikov er nu klar med ny elbil i retrostil

800px-545mm_ak-12_6p70_assault_rifle_at_military-technical_forum_army-2016_01
Thomas Jazrawi

Elon Musk’s Tesla får nu konkurrence fra en uventet kant.

Den russiske våbenproducent Kalashnikov Concern har netop afsløret en ny model af en elbil ved navn CV-1.

Det skriver The Guardian torsdag.

Koncernen mener, at den nye model er en “elektrisk superbil”; der kan konkurrere med Tesla.

Ifølge virksomheden kan elbilen køre 350 kilometer på en enkelt opladning.

Retro-model

Den nye model har fået en blandet modtagelse på sociale medier. Den er blå og har et retro-look, der leder tankerne hen på 70’erne.

Nogle på de sociale medier har kaldt stilen for “cyberpunk”, mens andre mener, at producenten skal holde sig til det, den gør bedst.

“I laver fine tanks, men det er bedst, hvis I holder jer fra biler”, skriver en bruger på Facebook, ifølge Deutche Welle.

Den russiske virksomhed har tidligere forsøgt at udvide forretningen med bl.a. tøj, paraplyer og mobilcovers.